Elista

Elista
Элст, Элиста Rediger på Wikidata
Elistas byvåbenElistas byflag
Coat of Arms of Elista (Kalmykia) (2004).pngFlag of Elista (Kalmykia).png
Chess Set in Elista.jpg
Overblik
LandRusland Rusland
FøderationsenhedSydlige
RepublikKalmykija
Grundlagt1865 Rediger på Wikidata
Postnr.358000–358014 Rediger på Wikidata
Telefonkode84722 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere103.535 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal208 km²
 - Befolkningstæthed498 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.120 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.gorod-elista.ru
Oversigtskort
"Den gamle hvide mand"

Elista (russisk: Элиста́, tr. Elista; kalmykisk: Элст, tr. Elst) er hovedstad i Republikken Kalmykija i Rusland. Byen ligger 1.200 km syd-sydøst for Moskva, og har 103.535 (2021)[1] indbyggere. Byen er kendt som et meget vigtigt center for skak, og store turneringer har været afholdt i Elista.

Historie

Elista blev grundlagt i 1865 som en mindre bosættelse. I november 1920 blev Elista administrativt center for Den kalmykiske autonome oblast. Tidlig i 1930'erne var Elista forvandlet til en lille by da Josef Stalins kollektiviseringspolitik tvang mange kalmyker til at opgive deres traditionelle nomadiske livsstil til fordel for en fastboende og urban livsstil. I oktober 1935 blev Elista udnævnt som hovedstad i Den kalmykiske ASSR.

27. december 1943, blev Den kalmykiske ASSR opløst, og republikkens befolkning af etniske kalmyker blev deporteret til Sibirien. Russere blev forflyttet til Elista for at genbefolke byen, og navnet blev ændret til Stepnoj (russisk: Степно́й). Byen hed Stepnoj frem til 1957, da de overlevende efter deportationerne fik lov til at vende hjem.

Seværdigheder

Efter 1991 har byen været karakteriseret af det sagte forfald af Sovjettidens institutioner, og de store byggeprojekter igangsat af republikkens tidligere millionær-præsident Kirsan Iljumsjinov.

Byens centrum har mange renoverede offentlige parker centreret omkring hovedtorvet, med statuer af både Lenin og Buddha. Øst for byen ligger "Den Olympiske Landsby" fra den 33. Skakolympiade i 1998, lokalt kendt som "Skakbyen". Stedet har blandt andet et udmærket museum af kalmykisk buddhistisk kunst, og den bruges også fra tid til anden som konferencecenter.

Under sit besøg i 1998 udvalgte Dalai Lama et sted vest for bycenteret for bygningen af et nyt buddhisttempel for byens indbyggere. Templet blev åbnet i december 2005.

Erhvervsliv

Byen fungerer som forvaltnings-, uddannelses- og handelscentrum. Industrielt er kun levnedsmiddelforarbejdning af betydning.

Transport

Elista har en mindre regional lufthavn, med ruter til Moskva og byer i Ruslands sydlige region.

Der går jernbanelinje fra Elista mod syd til Stavropol, og der er vejforbindelser til Volgograd og Astrakhan.

Fotogalleri

Eksterne henvisninger

  1. ^ a b www.citypopulation.de, hentet 27. september 2022 (fra Wikidata).

Medier brugt på denne side

Russia administrative location map.svg
Forfatter/Opretter: Uwe Dedering, Licens: CC BY-SA 4.0
Location map of Russia
Shaxmaty2.jpg
Игра в шахматы возле Пагоды "Семь дней", Элиста, Калмыкия
Coat of Arms of Elista (Kalmykia) (2004).png
Elista (Kalmykia), coat of arms (2004)
Chess Set in Elista.jpg
I took this photo of two Kalmyk men playing chess at the town center in Elista, Republic of Kalmykia.
Geden Sheddup Choikorling.jpg
I took this photo during one of my visits to the Republic of Kalmykia.
Statue of the Old White Man.jpg
I took this photo of the Statue of the Old White Man, which stands in front-center of the new temple in downtown Elista, Republic of Kalmykia.
Golden Temple Elista.jpg
I took this photo during my visit to Elista, Republic of Kalmykia.