Russisk (sprog)

Russisk (русский язык tr. russkij jazyk)
Talt i:	Rusland, stater fra det tidligere Sovjetunionen (især Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og de Baltiske republikker) , emigrantsamfund rundt omkring i verden, bl.a. i USA, Storbritannien, Tyskland, Israel, Canada, Australien, Latinamerika og Egypten.
Talere i alt:	144 mio. (2002)[1] I alt: 220 mio.[2] - 277 mio.[3] (2012, 2010)
Rang:	8 (2015)[4]
Sprogstamme:	Indoeuropæisk  Balto-Slavisk   Slavisk    Østslavisk     Russisk
Skriftsystem:	kyrillisk alfabet
Officiel status
Officielt sprog i:	List  Rusland (stat)[6]  Hviderusland (stat)[7]  Kasakhstan (officielt)[8]  Kirgisistan (officielt)[9]  Tadsjikistan (inter-etnisk kommunikation)[10]  Abkhasien[11](officielt)[12]  Sydossetien[11](state)[13]  Transnistrien (officielt; udbryderrepublik)[14]  Moldova Gagauzien (officielt)[15]  Rumænien En række byer i Tulcea (distrikt) og Constanța (distrikt)  Ukraine (regionalt og mindretalssprog) [16] Krim (har nogle officielle funktioner) [17] Dnipropetrovsk oblast Donetsk oblast[18] Kharkiv oblast[19] Kherson oblast Luhansk oblast Mikolaiv oblast[20] Odessa oblast[21] Sevastopol[18] Zaporizjzja oblast[18] Internationale organisationer:  Forenede Nationer IAEA ICAO UNESCO  WHO OSCE  SNG Den kollektive sikkerhedspagt i SNG Den eurasiske økonomiske union Shanghai Cooperation Organisation Det antarktiske traktatsekretariat International Organization for Standardization
Reguleret af:	Føderationens videnskabelige institut for det russiske sprog.[5] ved Det russiske videnskabsakademi
Sprogkoder
ISO 639-1:	ru
ISO 639-2:	rus
ISO 639-3:	rus
Områder, hvor russisk er enten flertals- eller mindretalssprog.

For alternative betydninger, se Russisk. (Se også artikler, som begynder med Russisk)

Russisk (russisk: русский язык, tr. russkij jazyk, udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen^[22][23]. Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.

Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest^[24]. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.

Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien^[25], omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, tr. znak udarenija) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók dansk: ~ lås) og за́мок (zámok dansk: ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).

Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.

Udtale af russisk Indspilning af FN's menneskerettigheder på russisk. Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Russisk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:

Noter:

Det russiske alfabet er den mest udbredte version af det kyrilliske alfabet og består af 33 bogstaver.

Følgende tabel gengiver alfabetet, bogstavernes navne (til brug ved stavning), viser IPA-transkriptionen for udtale og den nordiske transalitteration.

Gamle bogstaver, som er blevet ophævet, omfatter sådanne som <ѣ> /ěː/ eller /e/; <і> og <ѵ> som begge gik over til <и> /i/; <ѳ>, som blev slået sammen med <ф> /f/; <ѫ> som blev slået sammen med <у> /u/; <ѭ>, som blev slået sammen med <ю> /ju/ og <ѧ>/<ѩ>, som ændrede form til <я> /ja/. Tegnene <ъ> og <ь> blev opprindeligt udtalt som ganske korte /ŭ/, /ĭ/.

Russisk retskrivning er relativt morfologisk opbygget (det vil sige, at hovedprincippet er, at hvert enkelt morfem skal skrives på samme vis uanset positionen i ordet). Som i de fleste levende sprog har russisk også en del inkonsekvente og kontroversielle punkter.

Dagens stavemåde følger stort set den store reform i 1918, med den endelige fastsættelse i 1956. En ajourføring foretaget i 1990'erne er blevet negativt modtaget og er ikke formelt blevet godkendt.

Tegnsætningen, som oprindeligt var baseret på byzantinsk græsk skrivestil, blev gennem 1600- og 1700-tallet omformuleret og baseret på modeller for fransk og tysk.

Russiske kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis, lokativ samt præpositionalis (disse to smeltet sammen). Af visse ord findes endvidere en vokativ.

Præpositionerne styrer kasus: genitv, dativ, instrumentalis; men én kasus findes i nutiden kun efter præpositioner, og det er lokativ. I ikke-lokativisk brug kaldes den også præpositionalis.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Russisk (sprog)
• Der findes også en Wikipedia på russisk.

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.