Ruslands republikker

1. Adygeja
2. Altaj
3. Basjkortostan
4. Burjatia
5. Dagestan
6. Ingusjetien
7. Kabardino-Balkarien
8. Kalmykija

9. Karatjajevo-Tjerkessien
10. Karelija
11. Komi
12. Marij El
13. Mordovija
14. Sakha (Jakutien)
15. Nordossetien–Alania

16. Tatarstan
17. Tyva
18. Udmurtien
19. Khakasija
20. Tjetjenien
21. Tjuvasjien

Forfatningsstatus

De føderale enheder i Den Russiske Føderation er fast i Den Russiske Føderations forfatning kapitel 3, paragraf 65.

I Den Russiske Føderations forfatning kapitel 3, paragraf 68 adskiller republikkerne sig fra andre føderale enheder ved at have ret til selv at udforme deres egen forfatning og vælge et eller flere officielle sprog. Andre føderale enheder, som oblaster og krajer, har ikke denne ret. Lederen af republikken har titel af præsident.

Republikkernes grad af selvstændighed varierer, men generelt set er der udstrakte rammer. Republikpræsidenten er i sig selv en magtfuld position, og republikkernes parlamenter har ofte vedtaget love i modstrid med føderationens samlede forfatning. Denne selvstændighed er dog blevet noget beskåret af Putin, der som præsident for hele den russiske føderation siden 2000 har arbejdet på at styrke centralmagten.

Dette er bl.a. gjort ved dannelsen af de syv føderale distrikter som et lag over republikker og de andre føderale regioner. Føderationsdistrikternes ledere er direkte udpegede af den føderale præsident, og deres kontrol har medført større respekt for retsvæsenet og den føderale forfatning.^{[kilde mangler]} Derudover er republikkernes lovgrundlag blevet udbygget, og republikpræsidentens udøvende magt er svækket. Republikkernes ledere skal nu nomineres af føderationens præsident, nominationer skal dog accepteres af republikkens eget parlament.

Der er en form for løsrivelsesbevægelse i de fleste republikker, men disse er almindeligvis ganske svage. Sovjetunionens sammenbrud har dog medført en del større støtte bag løsrivelse iblandt tatarer, basjkirer, jakuter samt tjetjenere – hvilket i det sidste tilfælde resulterede i de to Tjetjenienskrige. Kravet om løsrivelse er yderligere komplekst på grund af andre store etniske grupper i republikkerne. Således blev næsten alle ikke-tjetjenerne fordrevet før og under Tjetjenienskrigene.

Kildeangivelser

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ruslands republikker