Oleg Jefremov

Oleg Jefremov
(c) Leo Medvedev/Лев Леонидович Медведев, CC BY-SA 4.0 1998
Personlig information
Fulde navn	Oleg Nikolajevitj Jefremov
Født	Олег Николаевич Ефремов 1. oktober 1927 Moskva, Sovjetunionen.
Død	24. marts 2000 (72 år) Moskva, Rusland.
Dødsårsag	Lungesygdom
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetisk
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Uddannelses­sted	Teaterskolen ved Tjekhova kunstteater i Moskva
Beskæftigelse	Filminstruktør, skuespiller
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Gylden maske (1998) hædret kunstner i RSFSR (7. maj 1967) Zolotoj oven[1] (1997) Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" Fædrelandets fortjenstordens tredje grad (11. september 1997) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Oleg Nikolajevitj Jefremov (russisk: Оле́г Никола́евич Ефре́мов) (født den 1. oktober 1927 i Moskva i Sovjetunionen, død den 24. marts 2000 i Moskva i Rusland) var en sovjetisk og russisk skuespiller og teaterproducer ved Moskva Kunstteater.^[2][3]

I 1949 dimitterede han fra Moskvas Kunstteaterskole og blev skuespiller og senere producer ved Det Centrale Børneteater og underviser ved teaterskolen.^[2]

Oleg Jefremov debuterede som filmskuespiller i melodramaet Pervyj esjelon (da.: Første Echelon i 1955. Herefter optrådte han regelmæssigt i en række populære sovjetiske film. Af bemærkelsesværdige optrædener er rollerne i filmene Zjivyje i mjortvyje (da.: De levende og de døde, 1964), melodramaet Tri topolja na Pljusjjikhe (da.: Tre popler på Pljusjtjikha, 1967), Gori, gori, moja zvezda (da.: Brænd, brænd, min stjerne, 1969), og komedierneAjbolit-66 (1966) og Pas på bilen (1966).

Han grundlagde i 1956 Oleg Jefremovs Studie for unge Skuespillere (senere Sovremennik Teateret) og blev dets første instruktør. I 1970 blev han skuespiller og chefproducent ved Moskvas Kunstteater og i 1976 blev han udnævnt til professor ved Moskvas Kunstteaters teaterskole.

Han modtog hæderen Folkets Kunstner i USSR i 1976 og ordenen Det Socialistiske Arbejdes Helt i 1987.^[4]

Som skuespiller

• Pervyj esjelon (da.: Første Echelon, 1955)
• Rasskazy o Lenine (da.: Lenins fortællinger, 1957)
• Trudnoje stjastje (da.: Svær lykke, 1958)
• Ispytatelnyj srok (da.: Prøvetid, 1960)
• Moj mladsjij brat (da.: Min lillebror, 1962)
• Zjivyje i mjortvyje (da.: De levende og de døde, 1964)
• Ajbolit-66 (1966)
• Pas på bilen (1966)
• Tri topolja na Pljusjjikhe (da.: Tre popler på Pljusjtjikha, 1967)
• Jesjjo raz pro ljubov (da.: 'Endnu en gang om kærlighed, 1968)
• Gori, gori, moja zvezda (da.: Brænd, brænd, min stjerne, 1969)
• Mama vysjla zamuzj (da.: Mor blev gift, 1970)
• Slutjaj s Polyninym (da.: Sagen om Polynin, 1970)
• Ty i ja (da.: Du og jeg, 1971)
• Moskva, ljubov moja (da.: Moskva, min elskede, 1974)
• Rudin (1977)
• Moskva tror ikke på tårer (1979/80)
• Prodlis, prodlis, otjarovanje... (da.: ~ Sidste, sidste, charme ..., 1984)
• Pervaja vstretja, poslednjaja vstretja (da.: Første møde, sidste møde, 1987)
• Sotjinenije ko Dnju Pobedy (da.: Komposition til sejrsdagen, 1998)

Som instruktør

• Stroitsja most (Строится мост, 1965)^[5][6]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Oleg Jefremov
• Oleg Jefremov på Internet Movie Database (engelsk)
• Oleg Jefremov på Filmdatabasen
• Oleg Jefremov på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Oleg Jefremov på AllMovie (engelsk)
• Oleg Jefremov på The Movie Database (engelsk)

Spire Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.