Russere

Russere
(русские)
1914-1915 brother and sister (Proskovja and NIkolaj Semecevi).jpg
En bror og søster: Proskovja og Nikolaj Semetjev
Antal
135-140 millioner (anslået)
Områder med store befolkninger
Rusland Rusland: 115.889.000[1]
Ukraine Ukraine8.334.000[2]
Kasakhstan Kasakhstan4.480.000[3]
USA USA[5]2.652.214[4]
Hviderusland Hviderusland1.142.000[6]
Usbekistan Usbekistan700.000[7]
Kirgisistan Kirgisistan604.000[8]
Letland Letland556.422[9]
Estland Estland352.000[10]
Litauen Litauen220.000[11]
Moldova Moldavien500.000[7]
Tyskland Tyskland178.600[12]
Canada Canada158.850[13]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan144.000[14]
Turkmenistan Turkmenistan142.000[15]
Frankrig Frankrig115.000
Storbritannien Storbritannien200.000[16]
Argentina Argentina100.000
Brasilien Brasilien70.000[17]
Tadsjikistan Tadsjikistan68.200[18]
Georgien Georgien67.671[19]
Australien Australien60.200[20]
Paraguay Paraguay55.000[21]
Finland Finland33.401[22]
Rumænien Rumænien30.000[23]
Kina Kina15.600
Bulgarien Bulgarien15.595[24]
Armenien Armenien14.660[25]
Etnografi
SprogRussisk
ReligionHovedsageligt russisk ortodoks kristne. Nogle russere er russisk gammeltroende. Små minoriteter af russere er protestanter
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag, specielt østslavere (hviderussere, ukrainere, rusinere)

Russere (russisk: русские, tr. russkije) er et slavisk folkeslag som hovedsageligt bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen. Russere taler russisk som er et slavisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Etymologi

Benævnelsen “russer” ("русские", "russkije") stammer fra det gamle folkeslag Rus, som anses som forløberne for både russerne, hviderusserne og ukrainerne. Derimod er oprindelse af “Rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk-russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese der har opnået størst accept. Ifølge hypotesen stammer "Rus" fra finsk, som har taget deres benævnelse for Sverige (finsk: Ruotsi, estisk: Rootsi), og anvendt på det russiske folk. Sikkert pga. af den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kijev.

Nestorkrøniken

Og de valgte tre brødre med deres slægter og de tog hele rus med sig og kom. Den ældste, Rurik, slog sig ned i Novgorod; den anden, Sineus, ved Beloozero, den tredje, Truvor i Izborsk. Og efter disse fik det Russiske Rige navn.
 

Ifølge Nestorkrøniken, som omhandler den tidligste russiske stat i Kijev (8501110), stammer "russer" fra vikingehøvdingen "Rurik", som folkene i området omkring Novgorod havde hidkaldt for at regere over sig.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Ruslands historie
Rus udbredelse

Forfaderne til russerne var østslavonske stammer der levede i områderne omkring de nutidige stater i det vestlige Rusland, Hviderusland og Ukraine. Disse bestod blandt andet af stammerne Iimenslavere, krivichi, severjanerne og radmichi. Russernes etnogenes (skabelse) som folkeslag blev foranlediget af skandinaviske væringe (vikinger) som skabte kernen i den første russiske stat i Novgorod (som i sagaerne omtales som "Holmgard", "Holmgarðr" eller Holmgarðir"). Vikingerne lod sig hurtigt assimilere i de slaviske folkeslag og Novgorod voksede op igennem 900-tallet til at blive en lokal stormagt. Ruriks efterfølger Oleg (Helge) af Novgorod indtog Kijev i 882, og gjorde den til hovedstad for Kijevriget. I 918 lod russerne sig kristne af byzantinske missionærer[26]

Antal russere inden og uden for Rusland

Russere er med omkring 135-140 millioner den antalsmæssigt største etniske gruppe i Europa og en af de største i verdenen. Størstedelen – 116 millioner – lever i Rusland, og omkring 20 millioner i de omkringliggende nationer og fordelt i de tidligere sovjetiske regioner.

Russere i Rusland

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

I Rusland udgør russerne samlet set 79,8% af hele befolkningen.

Andel af russere i Ruslands regioner
Vologda oblast96,56%  Tambov oblast96,47%
Brjansk oblast96,34%  Kursk oblast95,87%
Lipetsk oblast95,83%  Kostroma oblast95,58%
Orjol oblast95,32%  Arkhangelsk oblast95,21%
Tula oblast95,21%  Jaroslavl oblast95,15%
Nizjnij Novgorod oblast94,96%  Vladimir oblast94,74%
Rjasan oblast94,59%  Pskov oblast94,25%
Voronezj oblast94,14%  Novgorod oblast93,92%
Ivanovo oblast93,69%  Kaluga oblast93,47%
Tjita oblast93,45%  Smolensk oblast93,38%
Novosibirsk oblast93,01%  Belgorod oblast92,88%
Tver oblast92,49%  Amur oblast92,04%
Altaj kraj91,97%  Kemerovo oblast91,92%
Irkutsk oblast91,84%  Kurgan oblast91,47%
Moskva oblast91,00%  Tomsk oblast90,84%
Kirov oblast90,82%  Jødiske autonome oblast89,93%
Primorskij kraj89,89%  Khabarovsk kraj89,82%
Leningrad oblast89,58%  Rostov oblast89,35%
Sverdlovsk oblast89,23%  Krasnojarsk kraj88,95%
Volgograd oblast88,89%  Krasnodar kraj86,56%
Penza oblast86,35%  Saratov oblast85,94%
Murmansk oblast85,25%  Perm kraj85,18%
Moskva84,83%  Sankt Petersburg84,73%
Sakhalin oblast84,28%  Samara oblast83,6%
Omsk oblast83,47%  Kamtjatka oblast83,14%
Tjumen oblast82,38%  Kaliningrad oblast82,37%
Tjeljabinsk oblast82,31%  Stavropol kraj81,6%
Republikken Khakasija80,28%  Magadan oblast80,18%
Republikken Karelija76,64%  Orenburg oblast73,94%
Uljanovsk oblast72,65%  Astrakhan oblast69,69%
Burjatien67,82%  Khanty-Mansíjskij autonome okrug66,06%
Republikken Adygeja64,48%  Tajmyr Dolgano-Nenetskij autonome okrug62,44%
Republikken Mordovija60,84%  Udmurtien60,12%
Komi59,59%  Jamalo-Nenetskij autonome okrug58,85%
Republikken Altaj57,41%  Ust-Ordynskij Burjatskij autonome okrug54,42%
Tjukotskij autonome okrug51,87%  Korjakskij okrug50,56%
Republikken Marij El47,46%  Jakutien41,15%
Tatarstan39,49%  Republikken Basjkortostan36,32%
Aginskij Burjatskij autonome okrug35,13%  Republikken Karatjajevo-Tjerkessien33,65%
Republikken Kalmykija33,55%  Tjuvasjien26,53%
Republikken Kabardino-Balkarien25,14%  Nordossetien23,19%
Tuva20,11%  Dagestan4,69%
Tjetjenien3,68%  Ingusjien1,19%

Russere uden for Rusland

Etnisk russere i tidligere sovjetiske republikker

Sovjetunionen, og det Russiske Kejserrige før det, havde ført en politik der aktiv opfordrede russere til at sprede sig inden for landet. Men den pludselige opløsning af Sovjetunionen i starten af 1990erne efterlod store russiske mindretal boende i hvad der nu var selvstændige stater. I visse af de tidligere sovjetiske republikker blev russerne set på med mistænksomme og fjendtlige øjne af republikkernes majoritetsbefolkninger. Specielt i Tjetjenien – hvor russere siden er blevet næsten fordrevet fra – og i de baltiske lande. Både Den Europæiske Union og Europarådet samt den russiske regering udtrykte bekymring for russernes retslige tilstand i de tidligere sovjetrepublikker, i særdeleshed Letland hvor regeringen har krævet at russiske børn undervises på lettisk og omkring 10% af befolkningen – hovedsagligt russere – er uden statsborgerskab.

Russere, der udgør majoriteten i visse tidligere sovjetiske regioner, har efter Sovjetunionens opløsning i mere eller mindre oprørsk grad prøvet at blive genforenet med Rusland. Det er specielt de to georgiske regioner Sydossetien og Abkhasien – som i dag er de facto selvstændige – og den moldavske region Transnistrien. Også områder i det nordlige Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper har russere rørt på sig for at blive genforenet med Rusland. På Krim, hvor langt den overvejden del af befolkningen er russisk, har Rusland i marts 2014 annekteret området og optaget dette i den Russiske føderation.

Russere i Kina

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, flygtede mange russere i eller associerede med den Den Hvide Hær over grænsen til Kina – flest til byen Harbin i det nordøstlige Kina. En stor del flyttede tilbage efter 2. verdenskrig. Men der forbliver omkring 15.600 russere i Kina. Størstedelen i den nordøstlige region Xinjiang og i det Indre Mongoliet og Heilongjiang. Russere i Kina er en af de 56 officielt anerkendte etniske grupper i Folkerepublikken Kina, hvor de kendes som "Russ" (俄罗斯族).

Den russiske diaspora udgør talmææsigt følgende:

Indenfor den tidligere Sovjetunionen
LandEtniske russere
Ukraine Ukraine8.300.000 (2001)[27]
Kasakhstan Kasakhstan3.512.925 (2020)[28]
Hviderusland Hviderusland800.000[29]
Usbekistan Uzbekistan640.000
Letland Letland471.276 (2020)[30]
Kirgisistan Kirgisistan400.000[31][32]
Moldova Moldavien370.000 (2004)[33]
Estland Estland310.000[34]
Turkmenistan Turkmenistan300.000[35]
Litauen Litauen180.000 (2011)[36]
Aserbajdsjan Azerbaijan140.000[37][38]
Tadsjikistan Tadsjikistan68.200[39]
Georgia Georgia26.586[40][41]
Armenien Armenia11.911 (2002)[42]
Tidligere Warszawapagtlande
LandEtniske russere
Rumænien Rumænien30.000[43]
Bulgarien Bulgarien15.595[44]
Polen Polen13.000[45]
Uden for Sovjetunionen og de tidligere Warszawapagtlande
Countryethnic Russians
USA USA3.100.000[46]
Tyskland Tyskland1.213.000[47]
Israel Israel1.000.000[48]
Canada Canada550.520[49]
Frankrig Frankrig200.000 til 500.000 [50]
Mexico Mexico350.000 til 480.000 [51]
Argentina Argentina350.000 [52]
Brasilien Brasilien340.000[53]
Italien Italien120.000 (2006)[54]
Finland Finland78.400 (2015)[55]
Spanien Spain70,927 (2016)[56]
Australien Australia67.550[57]
Forenede Arabiske Emirater UAE56.600[58]
Cuba Cuba50.200[58]
Storbritannien United Kingdom35.000 (2013)[59]
Venezuela Venezuela34.600[60]
Østrig Austria30.249[61]
Sverige Sweden20.930[62]
Belgien Belgium20.000[63]
Kina China15.600[64]
Hongkong Hong Kong5.000[65]
Norge Norway13.914[66]
New Zealand New Zealand10.235[67]
Indien Indien6.000 til 15.000[68]
Qatar Qatar5.000[69]
Singapore Singapore4.500[70]
Serbien Serbien3.290[71]

Sprog

Uddybende Uddybende artikel: Russisk

Russere taler russisk som er et østslavisk sprog meget lig ukrainsk og hviderussisk. Russisk skrives med det kyrilliske alfabet, som blev opfundet af de græske missionærer Sankt Kyrillos og Methodios i det 10. århundrede.

Religion

Russisk Ortodokse Kors
Uddybende Uddybende artikel: Russisk ortodoks kristendom

Siden russerne lod sig kristne i 918 har langt hovedparten af russere bekendt sig til den Den Ortodokse Kirke som styres af den russiske patriark i Moskva. Et lille mindretal af russere er russisk gammeltroende, som er en retning der opstod i anden halvdel af det 17. århundrede på baggrund af modstand mod nogle liturgiske reformer som patriarken Nikon indførte.

Kendte russere

Uddybende Uddybende artikel: Kendte russere

(efter fødselsår)


Noter

  1. ^ (2002 folketælling) Nationaliteter og etniske grupper (russisk)
  2. ^ (2001 folketælling) All-Ukrainian population census 2001 Arkiveret 24. august 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
  3. ^ (1999 folketælling) Ethnodemographic situation in Kazakhstan Arkiveret 16. april 2003 hos Wayback Machine (engelsk)
  4. ^ (2000) U.S.Census Bureau Arkiveret 20. januar 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
  5. ^ Antallet er baseret på oprindelsesland frem for etnicitet, og inkludere iblandt de etniske russere store grupper jøder, ukrainere, tatarer og andre folk som angav Rusland som deres oprindelsesland
  6. ^ (1999)Этноязыковый состав населения Белоруссии (russisk)
  7. ^ a b (2005) Russians – Russians outside of Russia (engelsk)
  8. ^ (1999) Демографические тенденции, формирование наций и межэтнические отношения в Киргизии (russisk)
  9. ^ (2011)On key provisional results of Population and Housing Census 2011 | Latvijas statistika (lettisk)
  10. ^ (2000) Estonia: Population, 31 March 2000 by Place of residence and Ethnic nationality (engelsk)
  11. ^ (2001) Lithuania: Population by ethnic nationality* (2001) (engelsk)
  12. ^ (2003) Statistisches Bundesamt Deutschland (tysk)
  13. ^ Multicultural Canada, Russians Arkiveret 18. april 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ CIA, World Fact Book, Azerbaijan Arkiveret 10. juni 2009 hos Wayback Machine (engelsk)
  15. ^ Russians left behind in Central Asia (engelsk)
  16. ^ Wikipedia, Russians (engelsk)
  17. ^ (2005)Иммиграция Иммиграция из Европы Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine (engelsk)
  18. ^ (2000) Итоги переписи населения Таджикистана 2000 года: национальный, возрастной, половой, семейный и образовательный составы (russisk)
  19. ^ (2002 folketælling) Population Census 2002 (engelsk)
  20. ^ Ancestry by Birthplace of Parent(s) (engelsk)
  21. ^ (2005)
  22. ^ (2002 befolkningstælling) Venäläiset Arkiveret 24. februar 2009 hos Wayback Machine (finsk)
  23. ^ Recensamant Romania 2002 Arkiveret 13. maj 2007 hos Wayback Machine (russisk)
  24. ^ (2002 census) Census 2001 – Final Results (engelsk)
  25. ^ (2002 befolkningstælling) De Jure Population (Urban, Rural) by Age and Ethnicity Arkiveret 30. januar 2010 hos WebCite (armensk) (engelsk)
  26. ^ "Kievan Rus' and Mongol Periods". Sam Houston State University. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 2007-07-20. (engelsk)
  27. ^ out of 8.3 million Ukrainian residents who identified as ethnic Russians, 0.3 million identified Ukrainian as their primary language; conversely, out of 37.5 million who identified as ethnic Ukrainians, 5.5 million identified Russian as their primary language. (2001 census) Arkiveret 2006-11-26 hos Wayback Machine
  28. ^ "The population of the Republic of Kazakhstan by individual ethnic groups at the beginning of 2020". Committee on Statistics of the Ministry of National Economy of the Republic of Kazakhstan. 27. april 2020. Hentet 25. juni 2020. (kasakhisk)
  29. ^ CIA Factbook in 2014 estimates 8.3% ethnic Russians out of a population of 9.61 million.
  30. ^ "Population number decreases slower". Central Statistical Bureau of Latvia. 28. maj 2020. Hentet 30. marts 2021.
  31. ^ "Демографические тенденции, формирование наций и межэтнические отношения в Киргизии". Demoscope.ru. Hentet 5. april 2015.
  32. ^ "The World Factbook". Cia.gov. Hentet 5. april 2015.
  33. ^ 369,896 or 9.39% of total population according to the 2004 census Arkiveret 2007-11-24 hos Wayback Machine
  34. ^ CIA Factbook in 2014 estimates 24.8% ethnic Russians out of a population of 1.26 million. (2013)
  35. ^ "Turkmen pledge on Russian rights". News.bbc.co.uk. 9. juli 2003. Hentet 11. januar 2018.
  36. ^ 5.8% of the total population according to the Lithuanian census of 2011.
  37. ^ "The World Factbook". Cia.gov. Hentet 5. april 2015.
  38. ^ "Southern Caucasus: Facing Integration Problems, Ethnic Russians Long For Better Life". EurasiaNet.org. Hentet 5. april 2015.
  39. ^ "Итоги переписи населения Таджикистана 2000 года: национальный, возрастной, половой, семейный и образовательный составы". Demoscope.ru. Hentet 5. april 2015.
  40. ^ "Population Census 2014" (PDF). geostat.ge. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. oktober 2017. Hentet 5. juni 2018.
  41. ^ Georgia: Ethnic Russians Feel Insulated From Tensions, Radio Free Europe
  42. ^ "(2002 census)" (PDF). Docs.armstat.am. Arkiveret fra originalen (PDF) 30. januar 2010. Hentet 11. januar 2018.
  43. ^ "Informatii utile - Agentia Nationala pentru Intreprinderi Mici si Mijlocii". Mimmc.ro. Arkiveret fra originalen 13. maj 2007. Hentet 11. januar 2018.
  44. ^ "National Statistical Institute". Nsi.bg. Hentet 5. april 2015.
  45. ^ Polish Statistics (PDF). Stat.gov.pl. 2011. ISBN 978-83-7027-521-1. Hentet 11. januar 2018.
  46. ^ self-reported ethnicity as of 2007; 0.4 million Russian-born.
  47. ^ "Russian migrants residing in Germany—this includes current and former citizens of the Russian Federation as well as former citizens of the Soviet Union". Destatis.de. Hentet 11. januar 2018.
  48. ^ "Monthly Bulletin of Statistics". Cbs.gov.il. Hentet 2011-03-22.
  49. ^ self-reported ethnic origin as of 2011; 107,300 gave Russian as single ethnic origin; an additional 443,220 gave Russian as one of several ethnic origins im "multiple ethnic origins responses". [1]
  50. ^ "La communauté russe en France est "éclectique"". Russieingo.com. Arkiveret fra originalen 22. november 2019. Hentet 5. april 2015.
  51. ^ "Emigrantes de México según país de destino (2019)". datomacro.expansion.com. Hentet 20. april 2019.
  52. ^ ://www.lanacion.com.ar/sociedad/por-que-hay-tantos-rusos-argentina-tan-nid2248366
  53. ^ . 28. september 2007 https://web.archive.org/web/20070928112137/http://rusharbin.com/content/view/61/27/1/1/. Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 11. januar 2018. {{cite web}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  54. ^ "Statistiche demografiche ISTAT". Demo.istat.it. Arkiveret fra originalen 23. juni 2013. Hentet 11. januar 2018.
  55. ^ http://www.stat.fi/tup/suoluk/suoluk_vaesto_en.html
  56. ^ "Foreign population by nationality, provinces, sex and year". Instituto Nacional de Estadística. Spain's National Institute of Statistics. 2017. Hentet 12. december 2017. Search ("consultar selección") by "Nacionalidad" = "Rusia", "Provincias" = "TOTAL ESPAÑA", "Sexo" = "Ambos sexos" (both sexes) and "Año" = Your year of choice.
  57. ^ "Australian Bureau of Statistics". Abs.gov.au. Hentet 5. april 2015.
  58. ^ a b "Créditos". Cubagob.cu. Arkiveret fra originalen 3. februar 2007. Hentet 5. april 2015.
  59. ^ "Nationality and country of birth by age, sex and qualifications Jan - Dec 2013 (Excel sheet 60Kb)". Ons.gov.uk. Office for National Statistics. Hentet 11. juni 2014.. 35,000 Russian nationals and 39,000 Russian-born residents estimated for 2013 (based on 2011 data).
  60. ^ Joshua Project. "Country - Venezuela". Joshuaproject.net. Hentet 5. april 2015.
  61. ^ Statistik Austria. "STATISTIK AUSTRIA - Bevölkerung nach Staatsangehörigkeit und Geburtsland". Statistik.at. Hentet 5. april 2015.
  62. ^ "Folkmängd efter födelseland 1900–2017" (in Swedish). Statistics Sweden. Retrieved 21 February 2018.
  63. ^ Belgian residents from the ex-USSR countries that resided in Belgium in 2008: 21,655. An estimate of 50,000 was given by diaspora organisation russian-belgium.be, based on extrapolation of naturalization data, online polls among their members, and a loose definition of "Russian" as anyone who has been exposed to the Soviet education system or who speaks Russian.
  64. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 2007-09-28. Hentet 2006-12-17.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  65. ^ "坦言集:俄羅斯在港 - 東方日報". orientaldaily.on.cc. Hentet 11. januar 2018.
  66. ^ "Statistics Norway". Ssb.no. Hentet 11. januar 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  67. ^ "3. Facts and figures – Russians, Ukrainians and Baltic peoples – Te Ara Encyclopedia of New Zealand". Teara.govt.nz. Hentet 5. april 2015.
  68. ^ "Сведения о проводящихся выборах и референдумах". www.foreign-countries.vybory.izbirkom.ru. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2021. Hentet 12. juni 2021.
  69. ^ "Qatar's population - by nationality". bq Magazine. Arkiveret fra originalen 22. december 2013. Hentet 5. april 2015.
  70. ^ "Meet the Russian risk takers making safe Singapore their home". SCMP.com.
  71. ^ "Миграциони профил Републике Србије за 2013. годину" (PDF). Kirs.gov.rs. Hentet 11. januar 2018.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Estonia.svg
Flag of Estonia 7:11, blue PANTONE 285C.
Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Khanty beauty.jpg
Forfatter/Opretter: Irina Kazanskaya from Moscow, Russia, Licens: CC BY 2.0
Khanty girls
1914-1915 brother and sister (Proskovja and NIkolaj Semecevi).jpg
Two townspeople, brother and sister - Proskovja and Nikolaj Semecevi (Просковья и Николай Семечевы).
Sharapowa061021-11.jpg
Maria Sharapova am Zurich Open 2006
Prokudin-Gorskii-05.jpg
Study of Three Generations, Zlatoust A. P. Kalganov poses with his son and granddaughter for a portrait in the industrial town of Zlatoust in the Ural Mountain region of Russia. The son and granddaughter are employed at the Zlatoust Arms Plant - a major supplier of armaments to the Russian military since the early 1800s. Kalganov displays traditional Russian beard style and wears the ceremonial coat of gunsmiths' guild, while the two younger generations have more Westernized, modern dress and hair styles.
PG Girl with strawberries.jpg
Girl with strawberries in Governorate Vologda.
  • TITLE: Dievushka s zemlianikoi. [Rossiiskaia imperiia]
  • TITLE TRANSLATION: Girl with strawberries. [Russian Empire]
KiewerRus.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Cross of the Russian Orthodox Church 01.svg
Forfatter/Opretter: RickP 19:18, 15 August 2006 (UTC), Licens: CC BY 2.5
The cross of the Russian Orthodox Church, U+2626.
Evstafiev-old-believers-oregon-usa.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.5