Zikavirus
Zikavirus, ZIKV, er en virus i virusslægten Flavivirus i virusfamilien Flaviviridae. Zikavirus forårsager Zikafeber og kan forårsage misdannelser og skader på centralnervesystemet.[1][2] Zikafeber er en zoonose, der overføres til mennesker af myggearten Aedes, men da Zikavirus er fundet i blod, sæd, urin, spyt og brystmælk fra smittede personer, kan Zikavirus også overføres mellem mennesker.
Zikavirus er nært beslægtet med Denguevirus.
Generelt
Zikavirus har en ydre membrankappe og en indre kapsid ((proteinkappe)) og et genom af +ssRNA på 10 200 til 10 800 nukleotider der koder for 10 proteiner.[3]
I elektronmikroskop viser Zikavirus sig som en partikel på størrelse mellem 30 og 50 nm.
Den nyeste molekylærbiologiske teknik CRISPR er sat ind for at bekæmpe Zikavirus.[4]
Genom
Zikavirus’ genom er af +ssRNA, dvs. positivt polariseret enkeltstrænget RNA, med mellem 10 254 og 10 272 nukleotider, der direkte fungerer som mRNA, der oversættes til et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner.[5]
Proteiner
De 10 proteiner bliver syntetiseret som et langt polyprotein, der spaltes til 10 proteiner:
Tre strukturproteiner
- Capsidprotein, C-protein [6]
- Pre-membrane/membraneprotein, prM/M
- Envelope protein, E-protein, glykoprotein, fungerer som fusionsprotein [7]
Syv non-strukturelle proteiner
- NS1, ENS1
- NS2A
- NS2B og NS3 udfører sammen to funktioner: protease i lukket konformation og helicase i åben konfiguration.[8]
- NS4A
- NS4B
- NS5, et multifunktionelt enzym med flere aktiviteter (RNA-dependent RNA polymerase (RdRP), methyltransferase og capping).
Desuden indeholder genomet tre uoversatte sekvenser, CS1, CS2 og CS3, der har betydning for stabiliteten og funktionen af genomet.
Receptorer for Zikavirus
Receptorer på værtsorganismens hudceller og nerveceller binder Zikavirus:
- AXL
- DC-SIGN
- Tyro3/Tim-1 [9]
Se også
Henvisninger
- ^ Zikavirus. Statens Seruminstitut
- ^ As Zika Babies Become Toddlers, Some Can’t See, Walk or Talk. New York Times 2017
- ^ Zika Virus. Viralzone
- ^ How the DNA Revolution Is Changing Us. National Geographic 2016
- ^ The Antigenic Structure of Zika Virus and Its Relation to Other Flaviviruses: Implications for Infection and Immunoprophylaxis. Microbiology and molecular Biology Reviews 2017
- ^ Capsid protein structure in Zika virus reveals the flavivirus assembly process. Nature Communications 2020
- ^ Zika Virus. Molecule of the Month
- ^ Zika's shape-shifting machinery, and a possible vulnerability. ScienceDaily 2023
- ^ Zika virus emergence, evolution, pathology, diagnosis, and control: current global scenario and future perspectives. A comprehensive review. Researchgate 2016
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Manuel Almagro Rivas, Licens: CC BY-SA 4.0
Zika virus capsid, colored per chains.
Source: Sirohi, D., Chen, Z., Sun, L., Klose, T., Pierson, T., Rossmann, M. and Kuhn, R. (2016). The 3.8Å resolution cryo-EM structure of Zika virus. DOI: 10.2210/pdb5ire/pdb Available at: http://www.rcsb.org/pdb/explore/explore.do?structureId=5IRE [Checked on 3 Apr. 2016]
Image created using QuteMol and GIMP.