Zara Tindall
Zara Tindall | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Zara Anne Elizabeth Phillips 15. maj 1981 (41 år) St. Mary's Hospital, Storbritannien |
Dåbsdato | 27. juli 1981 |
Bopæl | Gatcombe Park, London |
Højde | 168 cm |
Vægt | 64 kg |
Far | Mark Phillips |
Mor | Prinsesse Anne af Storbritannien |
Søskende | Peter Phillips, Stephanie Phillips |
Ægtefælle | Mike Tindall (fra 2011) |
Børn | Lucas Tindall, Mia Tindall, Lena Tindall |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Exeter, Gordonstoun, Port Regis School |
Beskæftigelse | Atletikudøver, kendis, military rytter, rytter, skuespiller |
Deltog i | ridesport ved sommer-OL 2012 - military, hold, sommer-OL 2012 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Member of the Order of the British Empire, BBC Sports Personality of the Year Award (2006) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Zara Anne Elizabeth Tindall, MBE (født 15. maj 1981), almindeligt kendt som Zara Phillips og formelt som fru Michael Tindall, er det næstældste barnebarn af dronning Elizabeth 2. af Storbritannien og prins Philip, hertug af Edinburgh. Hun er en respekteret britisk rytter, der har været verdensmester og olympisk mester.
Forældre
Zara Tindall er det andet barn og den eneste datter af Prinsesse Anne af Storbritannien (The Princess Royal) (født 1950) og dennes første mand kaptajn Mark Phillips (født 1948). Begge forældre tilhører eliten inden for hestesport.
Mesterskaber
I sit professionelle liv som rytter, er hun kendt som Zara Phillips.
Hun vandt guld ved EM i Blenheim i 2005, og dette gentog sig to år senere i Rom. I 2006 vandt Zara Tindall verdensmesterskabet i Aachen i Tyskland.
Zara Tindall blev udtaget til Sommer-OL 2008 i Beijing (Hong Kong) i 2008, men hun måtte melde afbud pga. en skade på hesten. Ved Sommer-OL 2012 i London (Greenwich Park) vandt hun sølv i holdkonkurrencen.
Ægteskab
Zara Tindall var det tredje af dronningens børnebørn, der giftede sig. Hun er gift med rugby-spilleren Mike Tindall (Michael James Tindall, født 1978). Brylluppet fandt sted den 30. juli 2011 i Canongate Kirk i Edinburgh i Skotland.
Den 8. juli 2013 meddelte det britiske hof, at mr. og mrs. Tindall venter deres første barn i 2014. [1]
Børn
Zara Tindall og Mike Tindall har tre børn:
- Mia Grace, født 17. januar 2014
- Lena Elizabeth, født 18. juni 2018
- Lucas Philip, født 21. marts 2021
I arvefølgen
Ligesom sin far og sin bror står Zara Tindall udenfor det britiske kongehus. Derimod er hun (sammen med sine børn) en del af kongeslægten, og sammen med børnene indgår hun i den britiske tronfølge, hvor hun står opført som "Mrs Michael Tindall".
Titler og udmærkelser
Som datter af den borgerligt fødte Mark Phillips har Zara Tindall ingen kongelige eller adelige titler.
Titler
- 15. maj 1981 – 1. januar 2007: Miss Zara Anne Elizabeth Phillips
- 1. januar 2007 – 30. juli 2011: Miss Zara Anne Elizabeth Phillips MBE
- 30. juli 2011 – nu: Ms Zara Anne Elizabeth Phillips MBE, Mrs. Michael James Tindall
Ordner
Efter indstilling fra regeringen har dronningen tildelt hende en orden. Dette skete som en påskønnelse for hendes indsats for ridesporten.
- MBE: Member of the Most Excellent Order of the British Empire, 1. januar 2007
Henvisninger
- ^ Rayner, Gordon (8. juli 2013). "Zara Phillips is pregnant, Buckingham Palace announces". The Daily Telegraph. Hentet 9. juli 2013.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Zara Tindall
- Zara Tindalls opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Zara Tindalls profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Zara Tindalls profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Zara Tindalls profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Zara Tindalls profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Zara Tindalls profil hos Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk)
- Zara Tindalls profil på FEI.org (engelsk)
|
|
Medier brugt på denne side
The Badge of the House of Windsor (the ruling royal house of the United Kingdom and the other Commonwealth realms), as approved by King George VI in 1938. In the style used from 1938 to 1952 and the again from 2022.
“ | Although the Sovereigns of the House of Windsor (this dynastic name was adopted by Royal Proclamation on 17th June 1917) have used various old royal badges only one or two new badges have been adopted that for Wales and the following badge for the House of Windsor, which was approved by King George VI on 28th July 1938: On a Mount Vert the Round Tower of Windsor Castle argent, masoned sable, flying thereon the Royal Standard, the whole within two branches of oak fructed or, and ensigned with the Imperial Crown. | ” |
Forfatter/Opretter:
- derivative work: Mareklug talk
- Zara_Phillips.jpg: craig carter
Zara Phillips, shot Sunday 2nd September 2007 at Burghley Horse Trials Zara finished 24th riding Ardfield Magic Star
Forfatter/Opretter: Land Rover MENA, Licens: CC BY 2.0
Mike Tindall and his wife Zara Phillips at the All-New Range Rover | Global Reveal