Zakarias Wang

Zakarias Wang (født 23. august 1940 i Kaldbak) er en færøsk lektor, forfatter og politiker.

Han har studentereksamen fra 1958, kandidatgrad i statskundskab fra Aarhus Universitet fra 1965 og tog praktisk pædagogikum ved Viborg Katedralskole fra 1971. Han har også studeret blandt andet islandsk og grønlandsk. Wang var omrejsende lærer i Norðradalur og SyðradalurStreymoy 1958–1959 og lektor i samfundsfag ved Føroya Studentaskúli og HF-skeið fra 1967.[1] Han har drevet galleri og forlagsvirksomhed.[2]

Han er tilhænger af færøsk løsrivelse fra Danmark og modstander af EU-medlemskab, og har forfattet flere publikationer om disse emner. Wang var medlem af kommunalbestyrelsen i Tórshavnar uttanbíggja kommuna for Hoyvík 1977–1978 og i Tórshavnar kommuna for Tjóðveldisflokkurin 1981–1988.[1] Wang indsamlede tilstrækkeligt af underskrifter for at opstille en valgliste på Færøerne ved folketingsvalget 2015.[3] Wang har tidligere været kandidat ved folketingsvalg for partiuafhængige lister i 1971 og 1977, for Frælsisfylkingin i 1994 og for Tjóðveldisflokkurin i 2001.[4]

I august 2015 blev det offentliggjort, at Wang stiller op til Lagtingsvalget 2015 for Nýtt Sjálvstýri. Dette gjorde han, efter at have meldt sig ud af Tjóðveldi, hvor han havde været medlem i 48 år. Han udtalte til in.fo, at han ikke havde samvittighed til at være medlem længere i Tjóðveldi, fordi partiet tog imod økonomisk fra Danmark i form af støtte til at føre valgkamp, ligesom alle andre partier som har stillet op til folketingsvalg. En meningsmåling nogle få dage før, havde vist, at Nýtt Sjálvstýri ikke ville nå over spærregrænsen. Wang fik 345 stemmer ved folketingsvalget 2015, mens Nýtt Sjálvstýri fik 403. Wang sagde, at hvis han kunne hjælpe partiet med nogle få stemmer, som ville gøre forskellen mellem at få et mandat i Lagtinget eller at ryge ud af Lagtinget, så ville han gerne hjælpe med de stemmer som han kunne få.[5]

Wang blev tildelt M.A. Jacobsens Heiðursløn for faglitteratur i 2000.

Bibliografi

  • 1965 – Heimastýri.
  • 1966 – Message from the Faroese Students.
  • 1970 – Føroyar nú og komandi.
  • 1973 – Taxationsprotokol 1873.
  • 1974 – Hvat hendir á bygd, etter Ottar Brox.
  • 1978 – Eitt dukkuheim, etter Henrik Ibsen.
  • 1988 – Stjórnmálafrøði.
  • 1992 – Ensk-føroysk orðabók.
  • 1993 – Bergen-unionen og EF-union.
  • 1999 – Føroyar á vegamóti.
  • 2004 – Rithøvundabókin, Rithøvundafelag Føroya, 175 sider. ISBN 99918-3-167-3.
  • 2008 – Eikirøtur 1832-2007, eget forlag, 475 sider. ISBN 978-99918-3-250-0.
  • 2008 – Samskifti við stjórnmálamenn 1964, Tórshavn: Stiðin, 125 sider. ISBN 978-99918-42-50-9.
  • 2010 – Deyðans stuðul, etter Dambisa Moyo, Tórshavn: Stiðin, 245 sider. ISBN 978-99918-42-66-0.
  • 2010 – Fólkaatkvøðan 14 september 1946, Tórshavn: Stiðin, 850 sider. ISBN 978-99918-42-60-8.
  • 2013 – The First Salute for the Independent Faroe Islands, Stiðin, 206 sider, ISBN 978-99918-42-71-4

Familie

Zacharias Wang er søn af Poul, bonde, f. 1908, d. 2004, og Elsebeth Christina, f. 1915. Faderens forældre var Sakaris í Soylgørðum og Marin Mohr fra Heiman av Garði i Hoyvík. Moderens forældre var Hans Simonsen fra bydelen Uttan fyri Garðar i Hoyvík og Sanna Joensen, fra Innistovu i Mykines. Zakarias er næstældst af fem søskende, de andre er Eyðun, Sølvá, Hanus og Mourits. Han er gift med Margit Svarrer, tandlæge i Tórshavn, som er født i Esbjerg og opvokset i Bylderup Bov tæt ved grænsen til Tyskland. De har to døtre: Ulla, f. 1966 og Elin, f. 1970.

Referencer

  1. ^ a b "Zacharias Wang" (færøsk). H. N. Jacobsens Bókahandil. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 4. maj 2015.
  2. ^ Davidsen-Nielsen, Hans (1. juli 2000). "Færing efter næring". Jyllands-Posten. Hentet 5. maj 2015.
  3. ^ Lindenskov, Eirikur (28. april 2015). "Zakarias Wang er nú klárur at stilla upp" (færøsk). in.fo. Arkiveret fra originalen 5. maj 2015. Hentet 4. maj 2015.
  4. ^ Lindenskov, Eirikur (17. oktober 2014). "Ikki vist at Tjóðveldi stillar upp til fólkatingið" (færøsk). in.fo. Arkiveret fra originalen 5. maj 2015. Hentet 4. maj 2015.
  5. ^ in.fo - Zakaris Wang stillar upp til løgtingsvalið Arkiveret 11. august 2015 hos Wayback Machine, skrevet af Hallur av Rana 09.08.2015.