Zagreb

Zagreb
Zagreb Rediger på Wikidata
Zagrebs byvåbenZagrebs byflag
Coat of arms of Zagreb.svgFlag of Zagreb.svg
Zagreb skyline.jpg
Overblik
LandKroatien Kroatien
BorgmesterMilan Bandić Rediger på Wikidata
Grundlagt1094 Rediger på Wikidata
Postnr.10000 Rediger på Wikidata
Telefonkode01 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er)ZG Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere790.017 (2011)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal641 km²
 - Befolkningstæthed1.232 pr. km²
Andet
TidszoneCentraleuropæisk sommertid (sommertid)
UTC+1 (normaltid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.158 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidezagreb.hr
Oversigtskort

Zagreb (Om denne lydfil udtale ?) (gammelt tysk: Agram) er hovedstad og den største by i Kroatien. Zagreb er det kulturelle, videnskabelige, økonomiske og administrative centrum for landet. Byen havde pr. 2007 801.554[2] indbyggere (1.151.000 med forstæder). Byen ligger mellem de sydlige skråninger af Medvednica-bjergene og på begge bredder af Savafloden i en højde af omtrent 122 m over havets overflade.

Historie

Den katolske katedral i Zagreb

Zagrebs historie kan dateres tilbage til 1094, da den ungarske Kong Ladislaus grundlagde et kloster.[kilde mangler] Sammen med bispesædet udvikledes bebyggelsen Kaptol nord for katedralen, og ligeledes udvikledes den befæstede bebyggelse Gradec på en bakke nær ved. I dag udgør sidstnævnte Zagrebs øvre by (Gornji Grad) og er en af de bedst bevarede bycentre i Kroatien.[kilde mangler] Begge bebyggelser kom under angreb fra tatarerne i 1242. Som et tegn på påskønnelse for at have tilbudt ham et sikkert opholdssted fra tatarerne gav den kroatiske og ungarske Kong Bela IV Gradec med en Gylden tyr, der gav indbyggerne undtagelse fra amtsstyre og autonomi, såvel som dets eget juridiske system.[kilde mangler] Ifølge legenden efterlod Bela en kanon med den betingelse, at den skulle affyres hver dag, så den ikke rustede.[kilde mangler] Siden 1. januar 1877 er kanonen blevet affyret fra Lotrščak-tårnet på Grič for at markere middagstid.

17. og 18. århundrede

Ban Jelačić-pladsen i 1880.

Det var ikke før det 17. århundrede og Nikola Frankopan, at Zagreb blev valgt som sæde for de kroatiske vicekonger i 1621.[kilde mangler] På invitation fra det kroatiske parlament kom jesuitterne til Zagreb og byggede den første skole, St. Catherines kirke og kloster.[kilde mangler] I 1669 grundlagde de Zagreb universitet, hvor der i starten blev undervist i filosofi, teologi og jura.

I løbet af det 17. og 18. århundrede blev Zagreb svært beskadiget af ild og pesten. I 1776 blev det kongelige råd (regering) flyttet fra Varaždin til Zagreb, og under Joseph II's styre blev Zagreb hovedkvarter for Varaždin og Karlovac militære hovedkommando.[3]

19. til begyndelsen af det 20. århundrede

Indgangen til Mirogojkirkegården i Zabreb.

I det 19. århundrede var Zagreb centrum for den Kroatiske Nationale genopståelse og så en rejsning af vigtige kulturelle og historiske institutioner.[kilde mangler]

Den første jernbanelinje, der forbandt Zagreb med Zidani Most og Sisak, åbnede i 1862, og i 1863 fik Zagreb et gasværk. Zagreb vandværk åbnede i 1878, og den første hestetrukne sporvogn blev taget i brug i 1891. Bygningen af jernbanelinjen gjorde det muligt for de ældste forstæder at smelte sammen med Donji Grad, karakteriseret af et regulært kvadratmønster der er fremherskende i centraleuropæiske byer.[kilde mangler] Denne bygningskerne huser mange vigtige bygninger, monumenter og parker og ligeledes en mængde museer, teatre og biografer. Et kraftværk blev rejst i 1907, og udviklingen blomstrede i 1880–1914 efter jordskælvet i byen,[kilde mangler] da Zagreb fik det karakteristiske design den har i dag.

Den første halvdel af det 20. århundrede var vidne til en stor ekspansion af Zagreb. Før 1. verdenskrig udvidedes byen, og kvarterer som Stara Peščenica mod øst og Črnomerec mod vest blev rejst. Efter krigen opstod arbejderkvarterer mellem jernbanen og Savafloden, mens bygningen af beboelseskvarterer på bakkerne på de sydlige skråninger af Medvednica blev færdiggjort mellem de to verdenskrige.

I 1920'erne voksede befolkningen i Zagreb med 70 procent — den største befolkningsstigning i Zagrebs historie.[kilde mangler] I 1926 begyndte den første radiostation at sende ud af Zagreb, og i 1947 blev Zagreb Fair åbnet.[4]

Nyeste historie

Området mellem jernbanen og Sava-floden var vidne til et byggeboom efter anden verdenskrig. Efter midt 1950'erne begyndte bebyggelsen af nye boligområder syd for floden, der resulterede i, at området Novi Zagreb (Ny Zagreb) blev dannet. Byen ekspanderede ligeledes mod vest og indlemmede Dubrava, Podsused, Jarun, Blato og andre bebyggelser.

Zagreb - regeringsbygningen i 1975

Godsjernbanestationen og den internationale lufthavn Pleso blev bygget syd for floden. Det største industrielle område (Žitnjak) ligger mod øst.

I 1987 var Zagreb vært for Universiaden.[5]

I 1991 blev byen hovedstad i landet, efter Jugoslavien gik i opløsning. Under den Kroatiske frihedskrig (1991-1995) var byen vidne til en smule kamp omkring JNA-barakkerne, men byen undgik større ødelæggelser. I maj 1995 blev byen ramt af serbiske raketter under Zagreb raketangrebet, der dræbte syv civile.[kilde mangler]

Urbaniserede linjer forbinder Zagreb med centrene i de omliggende bebyggelser Sesvete, Zaprešić, Samobor, Dugo Selo og Velika Gorica. Sesvete er tættest på at blive en del af konurbationen.

Geografi

Broom icon.svgDette afsnit bør udvides.


Klima

Klimaet i Zagreb er kontinentalt, med fire adskilte årstider. Somrene er varme og tørre og vintrene er kolde. Den gennemsnitlige temperatur om vinteren er omkring 1 °C og om sommeren omkring 20 °C.[kilde mangler] Især i slutningen af maj kan temperaturen blive høj med temperaturer over 30 °C. Sne er almindeligt i vintermånederne fra december til marts, og regn og tåge er almindeligt om efteråret (oktober til december).[6] Den højeste registrerede temperatur var 41 °C i juli 2007 og august 1983, og den laveste var -27 °C i januar 1985.[kilde mangler]

Politik

Broom icon.svgDette afsnit bør udvides.


Kultur

Broom icon.svgDette afsnit bør udvides.


Kroatiens nationalteater.

Byen har et universitet, ærkebispesæde og er et industri- og handelscentrum. Fra gammel tid har byen endvidere været samling for kultur.[kilde mangler]

Scenekunst

Vatroslav Lisinski Koncerthus

Der er omkring 20 permanente eller sæsonvise teatre og scener.[kilde mangler] Det Kroatiske Nationalteater i Zagreb blev bygget i 1895 og åbnet af kejser Franz Joseph I. Det mest kendte koncerthus hedder "Vatroslav Lisinski" efter den kroatiske komponist og blev åbnet i 1973.

Animafest, Verdensfestivalen for Animerede Film, finder sted i lige år, og Music Bienniale, den internationale festival for avantgarde musik, i ulige år. Den årlige ZagrebDox dokumentarfilmfestival afholdes også i byen. Zagreb Philharmoniske Festival og blomsterudstillingen Floraart (slutningen af maj eller begyndelsen af juni), Old-timer Rally er årlige events. Om sommeren bliver der afholdt forestillinger og koncerter både ude og inde. Scenen Opatovina er vært for Zagreb Histrionic Summer teaterevents.

Zagreb er også vært for Zagrebfest, den ældste kroatiske popmusikfestival,[kilde mangler] så vel som flere traditionelle internationale sportevents og turneringer.[kilde mangler] Byen Zagrebs Dag den 16. november fejres hvert år med særlige festligheder, især på Jarun-søen nær den sydvestlige del af byen.[kilde mangler]

Uddannelse og videnskab

Den højeste videnskabelige instans i Kroatien er Kroatiske Akademi for Videnskab beliggende i Zagreb. Zagreb universitet (grundlagt den 23. september 1669) er en af de ældste universiteter i det østlige Centraleuropa. Fakulteterne ligger i forskellige dele af byen: Det til universitetet tilhørende Universitetsbibliotek Zagreb har siden 1995 ligget i en bydel uden for centrum. Kunstakademiet og musikakademiet i Zagreb er i international topklasse.[kilde mangler] Andre uddannelsesinstitutioner for videregående uddannelser er Sundhedshøjskolen, Faghøjskole for Socialvidenskab og et teknisk universitet.

Demografi

Zagreb er den største by i Kroatien og den eneste by, hvor folketallet i metropolen overskrider en million. De fleste lever i den egentlige by. Der bor 1.088.841 personer i metropolområdet, der inkluderer de mindre byer Samobor, Velika Gorica og Zaprešić. Den officielle folketælling fra 2001 talte 779.145 beboere. I 2006 var det antal ifølge regeringsestimater vokset til omkring 784.900.[7] Størstedelen af indbyggerne er kroater, der udgør 91,9 % af byens folketal (2001 folketælling). Den samme folketælling talte 40.066 beboere, der tilhørte en etnisk minoritet. Sådanne etsniske minoriter tæller bl.a. 18.811 serbere (2,41 %), 6204 bosniakker (0,80 %), 4030 muslimer (0,52 %), 3389 albanere (0,43 %), 3225 slovenere (0,41 %), 1946 romaer (0,25 %) sammen med andre mindre grupper.[8]

Økonomi

De vigtigste industrier i Zagreb er: produktion af elektriske maskiner og apparater, kemisk industri, farmaceutisk industri, tekstiler og fødevarer forarbejdning. Zagreb er et internationalt handels og forretningscenter og en af transportkrydsene for central og østeuropa.[9]

Byen Zagreb har det højeste nominelle BNP per indbygger i Kroatien ($ 14.480, sammenlignet med det kroatiske gennemsnit på 8.024 (2004)).[10]

Pr. april 2008 er den gennemsnitlige nettoløn i Zagreb 6.017 kuna, omkring $1.292 (kroatisk gennemsnit er 5.036 kuna, omkring $1.081).[11] I 2006 var den gennemsnitlige arbejdsløshed i Zagreb omkring 8,6%.[2]

34% af selskaberne i Kroatien har hovedkontor i Zagreb, og 38,4% af den kroatiske arbejdsstyke arbejder i Zagreb, inklusiv næsten alle banker, forsyningsselskaber og offentlige transport selskaber.

Selskaber i Zagreb skaber 52% af den totale omsætning og 60% af den totale profit i Kroatien i 2006 samt 37% af Kroatiens eksport.[12]

Infrastruktur

Broom icon.svgDette afsnit bør udvides.


Transport

Offentlig transport i Zagreb er organiseret i to lag: den indre del af byen er primært dækket af sporvogne, og de ydre er forbundet med busser. Det offentlige transportselskab, ZET (Zagrebački električni tramvaj, Zagreb elektriske sporveje), driver sporvogne, alle indre buslinjer og de fleste af linjerne i forstæderne og er støttet af byrådet.

Kabelbanen (uspinjača) i den historiske del af byen er en turistattraktion. Taxier er tilstede med priser, der er lidt højere end i andre byer i regionen.

Fra 1992 har statsbaneoperatøren HŽ (Hrvatske željeznice, Kroatiske jernbaner) udviklet et netværk af underjordiske tog i metropolregionen Zagreb.

Sporvognsnetværk

Zagreb har et omfattende sporvognsnetværk med 15 linjer om dagen og 4 linjer om natten, der dækker det meste af den indre og mellemste del af byen. De første vogne blev indsat den 5. september 1891 og har været i drift siden. Sporvognen kører som regel med en hastighed af 25–50 km/t, men sænkes en del i myldretiden. Netværket er unikt ved at det for det meste kører ved kantstenen.[kilde mangler]

Et ambitiøst program der skal udskifte de gamle sporvogne med nye, er ved at blive udviklet. Navngivet "TMK 2200", er der blevet leveret 70 vogne i perioden 2005–2007 og der er blevet bestilt yderligere 70.[13]

Underjordisk jernbanenetværk

Det underjordiske jernbanenetværk, der dækker de indre dele af byen og de inderste forstæder, blev i 2005 forøget til 15-minutters drift. Ruterne er primært i en øst-vestlig retning og mod syd. Dette har forøget pendling betydeligt.[kilde mangler]

En ny forbindelse til den nærliggende by Samobor er blevet annonceret, og bygningen forventes sat i gang i 2009. Denne forbindelse vil være normalspor og vil kunne forbindes med det normale kroatiske jernbanenet (den tidligere smalsporslinje blev lukket i 1970'erne).[14] Zagreb

Venskabsbyer

Zagreb er venskabsby til følgende byer:[15]

Fodnoter

  1. ^ www.dzs.hr (fra Wikidata).
  2. ^ a b "Gradski zavod za prostorno uređenje - Odjel za statistiku". Arkiveret fra originalen 11. oktober 2007. Hentet 20. januar 2008.
  3. ^ "Zagreb 17th and 18th century history". Arkiveret fra originalen 17. januar 2007. Hentet 2006-07-02.
  4. ^ "Zagreb 19th to 20th century history". Arkiveret fra originalen 17. januar 2007. Hentet 2006-07-02.
  5. ^ "Zagreb modern history". Arkiveret fra originalen 17. januar 2007. Hentet 2006-07-02.
  6. ^ "Zagreb Climate Data". Hentet 2006-07-02.
  7. ^ "Vital Statistics in 2006", First Release, City of Zagreb, City Institute for Urban Planning, Statistics Department, 2007-10-26, arkiveret fra originalen 27. februar 2008, hentet 2008-01-31
  8. ^ "Zagreb ethnic minorities (Census 2001)". Hentet 2007-01-20.
  9. ^ "About Zagreb Economy". Arkiveret fra originalen 14. juni 2006. Hentet 2006-07-02.
  10. ^ "Gross Domestic Product for Republic of Croatia and Counties, 2004". First Release. Croatian Bureau of Statistics. 2007-02-02. ISSN 1334-0565. Hentet 2008-01-25. Tjek datoværdier i: |year= og |year= / |date= mismatch (hjælp)
  11. ^ "Zagrebačka neto plaća 6.017 kuna". Suvremena.hr (kroatisk). 2008-06-27. Arkiveret fra originalen 22. september 2008. Hentet 2008-07-30.
  12. ^ "Economic Profile of Zagreb Chamber of Commerce". Croatian Chamber of Commerce, Zagreb Chamber of Commerce. Arkiveret fra originalen 15. januar 2008. Hentet 2008-01-25.
  13. ^ "Predstavljen 71. niskopodni tramvaj". ZET (kroatisk). 2007-12-27. Arkiveret fra originalen 31. december 2007. Hentet 2008-01-08.
  14. ^ "Uskoro Samoborček i novi prigradski vlakovi" (PDF). Zagrebački komunalni vjesnik (kroatisk) (№ 362): 11. 2007-11-28. ISSN 1845-4968. Arkiveret fra originalen (PDF, 134 KB) 10. september 2008. Hentet 2008-07-31.
  15. ^ "Zagreb sister cities". Arkiveret fra originalen 28. september 2007. Hentet 2007-02-17.

Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Medier brugt på denne side

Flag of Croatia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Portugal.svg
Flag of Portugal, created by Columbano Bordalo Pinheiro (1857-1929), officially adopted by Portuguese government in June 30th 1911 (in use since about November 1910). Color shades matching the RGB values officially reccomended here. (PMS values should be used for direct ink or textile; CMYK for 4-color offset printing on paper; this is an image for screen display, RGB should be used.)
Crest of Lisboa.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Slovenia.svg
The flag of Slovenia.
"The construction sheet for the coat of arms and flag of the Republic of Slovenia
is issued in the Official Gazette Uradni list Republike Slovenije #67, 27 October 1994
as the addendum to the Law on the coat of arms and flag."
Flag of Yugoslavia (1946-1992).svg
Flag of the Socialist Federal Republic of Yugoslavia (1946-1992).
The design (blazon) is defined in Article 4 of the Constitution for the Republic of Yugoslavia (1946). [1]
Flag of Europe.svg
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.

The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.

It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Panorama Zagreb.jpg
Forfatter/Opretter: Suradnik13, Licens: CC BY-SA 4.0
Panorama Zagreba
Mirogoj Cemetery Front.jpg
Forfatter/Opretter: Budgiekiller, Licens: CC-BY-SA-3.0
Mirogoj Cemetery frontage, Zagreb, Croatia
Hr-Zagreb.ogg
Forfatter/Opretter: Quahadi Añtó 07:33, 24 October 2011 (UTC), Licens: CC BY-SA 3.0
Croatian pronunciation of name Zagreb
Pittsburgh city coat.png
Coat of arms of the city of Pittsburgh, Pennsylvania

On a field Sable, a fess chequay Argent et Azure, between three bezants bearing eagles rising with wings displayed and inverted Or. For crest, Sable a triple-towered castle masoned Argent.
Zageb Croatian National Theater.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Flag of Montenegro.svg
Montenegros flag (i brug den 13. juli 2004).
Coat of arms of Zagreb.svg
Coat of arms of Zagreb, Croatia
Blason ville si Ljubljana (Slovénie).svg
Coat of arms of Ljubljana, capital of Slovenia
Symbol of Kyoto (abbreviated).svg
Abbreviated Kyoto city symbol.
Zagreb3 i 2003.jpg
Den katolske katedral i Zagreb
Zagreb skyline.jpg
Forfatter/Opretter: Photo taken by Ivan Antolić, permition to publish granted., Licens: CC-BY-SA-3.0
Zagreb skyline overlooking river Sava.
Flag of Zagreb.svg
Flag of Zagreb, Croatia
Coat of arms of Mainz-2008 new.svg
Neues Wappen der Landeshauptstadt Mainz seit 2008-05-15
Coat of arms of Sarajevo.svg
Coat of arms of Sarajevo
Coat of Arms of Saint Petersburg (2003).svg
Great Coat of Arms of Saint Petersburg (2003)
LSB.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Croatia location map.svg
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Croatia
Tromsø komm.svg
Coat of arms of Tromsø, Norway.
Trg1880.jpg
Jelacic square in Zagreb, Croatia (1880)
Koncertna dvorana Vatroslav Lisinski.jpg
Forfatter/Opretter: Suradnik13, Licens: CC BY-SA 3.0
Koncertna dvorana Vatroslav Lisinski