Yusra Mardini
Yusra Mardini | |
---|---|
Fødselsdato | 5. marts 1998 (24 år) |
Fødselssted | Damaskus, Syrien |
Statsborger | Syrien |
Bopæl | Berlin |
Sprog | spansk |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Yusra Mardini (arabisk: يسرى مارديني; født 5. marts 1998) er en syrisk svømmer, der i øjeblikket bor i Hamborg, Tyskland. Hun var medlem af det olympiske flygtningehold, der konkurrerede under det olympiske flag ved sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro.[1] Den 27. april 2017 blev Mardini udnævnt til UNHCR Goodwill Ambassador.[2] Hun konkurrerede også ved Sommer-OL 2020 i Tokyo med flygtningeholdet.[3]
Tidligt liv
Mardini voksede op i Darayya som er en forstad til Damaskus,[4] og trænede i svømning med støtte fra den syriske olympiske komité.[5] I 2012 repræsenterede hun Syrien i VM i kortbanesvømning 200 meter individuel medley, 200 meter fri og 400 meter fri.[6]
Mardinis hus blev ødelagt i den syriske borgerkrig.[7] Mardini og hendes søster Sara besluttede at flygte fra Syrien i august 2015.[8] De nåede Libanon og derefter Tyrkiet, hvor de arrangerede at blive smuglet ind i Grækenland med båd sammen med 18 andre migranter,[8] selvom båden var beregnet til at blive brugt af ikke mere end 6 eller 7 personer.[5] Efter at jollen fik motorstop og begyndte at tage vand ind i Det Ægæiske Hav, gik Yusra, hendes søster, Sara og to andre svømmedygtige[5] i vandet og skubbede og trak båden gennem vandet i over 3 timer, indtil gruppen nåede Lesbos.[8][9] De rejste derefter til fods gennem Europa til Tyskland, hvor de slog sig ned i Berlin i september 2015.[5] Hendes forældre og lillesøster, Shaed, er også flygtet fra Syrien og bor i Tyskland.[10]
Svømmekarriere
Ved ankomsten til Tyskland fortsatte Mardini sin træning med træner Sven Spannenkrebs fra Wasserfreunde Spandau 04 i Berlin i håb om at kvalificere sig til OL.[5][8] Hun forsøgte at kvalificere sig til 200 meter fri svømning.[7] I juni 2016 var Mardini en af ti atleter udvalgt til det Olympiske flygtningehold ved sommer-OL 2016.[11] Mardini konkurrerede i 100 meter fri og 100 meter butterfly ved sommer-OL 2016 i Rio.[12] Ved OL i Rio vandt Mardini et heat i 100 m butterfly mod fire andre svømmere med en tid på 1:09.21 og en placering som nr. 41 blandt 45 deltagere.[13][14][15]
IOC-formand Thomas Bach sagde om flygtningeatleterne: "Vi hjælper dem med at gøre deres drøm om sportslig fortræffelighed til virkelighed, selv når de er nødt til at flygte fra krig og vold."[16]
Mardini konkurrerede ved de olympiske sommerlege 2020 i Tokyo. Hun var flagbærer for IOC Flygtningeholdet i atleternes parade ved åbningsceremonien. I kvindernes 100 m butterfly svømmede hun en tid på 1:06,78 i den indledende runde og blev elimineret fra de næste runder, som kun de 16 bedste kvinder kvalificerede sig til.
Populærkultur
Mardinis historie er fortalt i novellesamlingen Good Night Stories for Rebel Girls, af Elena Favilli og Francesca Cavallo. Historien er illustreret af JM Cooper,[17] og da historien blev udgivet som en podcast-episode, blev den fortalt af den amerikanske journalist og langdistancesvømmer Diana Nyad.[18] Den 3. maj 2018 udkom hendes selvbiografi "Butterfly: From Refugee to Olympian - My Story of Rescue, Hope, and Triumph".[9] Det er planen, at instruktør Stephen Daldry skal lave en film om hendes liv.[19] Den irske musiker Declan O'Rourke skrev sangen "Olympian" for at huske Yusras historie.[20]
Referencer
- ^ Fahey, Ciaran (18. marts 2016). "Swimmer Yusra Mardini competed at Rio Games for refugee squad in hopes of inspiring other Syrians. On 6 August 2016, Yusra won her heat Summer Olympics in the 100 meter butterfly". The Toronto Star. ISSN 0319-0781. Hentet 19. marts 2016.
- ^ Refugees, United Nations High Commissioner for. "Yusra Mardini appointed UNHCR Goodwill Ambassador". UNHCR (engelsk). Hentet 2017-04-27.
- ^ Gibbs, Dan (23. juli 2021). "Refugee Olympic Team: Who Are the Athletes at the Tokyo Olympics Opening Ceremony and What Countries Do They Come From?". Hentet 23. juli 2021.
- ^ "From Syrian Refugee to Olympic Swimmer: Yusra Mardini Goes for the Gold". Vogue. 24. marts 2017.
- ^ a b c d e Philip Oltermann. "From Syria to Rio: refugee Yusra Mardini targets Olympic swimming spot". the Guardian. Hentet 25. marts 2016.
- ^ "The inspirational Olympic journey of refugee swimmer Yusra Mardini". Olympic.org. De Olympiske lege. Hentet 25. marts 2016.
- ^ a b "Olympics hopeful Syrian refugee swims for three hours pushing boat of migrants". Stuff. 21. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
- ^ a b c d "After Surviving Aegean Sea, Syrian Swimmer Hopes For Spot In Olympics". NPR.org. 20. marts 2016. Hentet 25. marts 2016.
- ^ a b "Butterfly: From Refugee to Olympian - My Story of Rescue, Hope, and Triumph".
- ^ "Refugee swimmer Yusra Mardini gets a chance to go the Olympic Games". SwimSwam. Hentet 25. marts 2016.
- ^ "IOC selects 10 to form refugee team for Rio".
- ^ Wilder, Charly She Swam to Escape Syria. Now She'll Swim in Rio. New York Times. 3. august 2016
- ^ "Rio 2016". Arkiveret fra originalen 7. august 2016.
- ^ Refugee swimmer Yusra Mardini just won her heat at the Olympics, quartz.com, hentet 7. august (CET)
- ^ Yusra Mardini delights with butterfly heat win for Refugee Olympic Team, The Guardian, hentet 6. august 2016
- ^ "Team of Refugee Olympic Athletes (ROA) created by the IOC". IOC. Hentet 3. marts 2016.
- ^ "Good Night Stories for Rebel Girls - JM Cooper". 27. marts 2018. Arkiveret fra originalen 15. april 2021. Hentet 18. december 2021.
- ^ Girls, Good Night Stories for Rebel. "Yusra Mardini read by Diana Nyad – Good Night Stories for Rebel Girls – Podcast". Podtail (engelsk). Arkiveret fra originalen 4. juli 2018. Hentet 2018-03-27.
- ^ "Schwimmerin Yusra Mardini: Vom Flüchtling zum Weltstar". Spiegel (tysk). 19. april 2018.
- ^ Murphy, Lauren. "Declan O'Rourke: Arrivals – Impressive record that spotlights the journeys taken". The Irish Times (engelsk). Hentet 2021-09-24.
Eksterne links
- Yusra Mardinis profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Yusra Mardinis profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Yusra Mardinis profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Yusra Mardinis profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Yusra Mardinis profil hos FINA (engelsk)
- Yusra Mardinis profil på swimrankings.net (engelsk)
- Facebookkonto: swim.yusra
- Yusra Mardini på Instagram
|