Jaroslavl

Jaroslavl Ярославль
Jaroslavls byvåben Jaroslavls byflag
Overblik
Land	Rusland
Borgmester (fra 2017)[1]	Sleptsov Vitalevitj
Føderalt distrikt	Centrale
Økonomisk region	Centrale
Oblast	Jaroslavl
Grundlagt	1010 [2] Første omtale: 1071
Postnr.	150000–150066
Telefonkode	4852
UN/LOCODE	RUIAR
Demografi
Indbyggere	570.824 (2023)
- Areal	206 km²
- Befolknings­tæthed	2.774 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+3 (MSK)
Højde m.o.h.	100 m
Hjemmeside	city-yaroslavl.ru
Oversigtskort
Jaroslavl oblasts beliggenhed i Rusland
Jaroslavl Jaroslavls beliggenhed i Jaroslavl oblast 57°37′N 39°51′Ø / 57.617°N 39.850°Ø / 57.617; 39.850

UNESCO Verdensarvsområde Jaroslavls historiske centrum
Epifanie Kirke i Jaroslav
Land	Rusland
Type	Kulturel
Kriterium	ii, iv
Reference	1170
Region	Europa
Indskrevet	2005 (29. session)
v d r

Jaroslavl (russisk: Ярославль, tr. Jaroslavl) er en by i Jaroslavl oblast i Den Russiske Føderation. Jaroslav er administrativt center i oblasten, og har 570.824 (2023) indbyggere. Byens areal er 205 km².^[3] Jaroslavl har det tredje højeste indbyggertal i det Centrale føderale distrikt. Byen er et transportcenter for vej- og jernbanetransport ligesom byen har flodhavn og lufthavn.

Jaroslavl ligger i den centrale del af den Østeuropæiske Slette (mere præcist i Jaroslavl-Kostroma-sænkningen) på begge bredder af floden Volga ved sammenløbet med floden Kotorosl; 282 km nord-øst for Moskva. Byen har et areal på 205.37 km².^[3] Den gennemsnitlige højde af byens centrum er 100 moh.

Jaroslavl og omgivelserne har tempereret fastlandsklima, med kolde, snedækkede og tørre vintre og moderate varme somre.

Vinteren omkring Jaroslavl begynder i starten af november og varer cirka fem måneder. Den koldeste måned på året er januar med en gennemsnits temperatur på -8,2 °C; ofte er temperaturer under -20 °C, i særlige tilfælde, senest i marts 2006, kan der være ned til -35 - -40 °C. Til tider kan der også være tøvejr i januar, som i 1932, hvor tøvejret varede i 17 dage.

Typisk for sommeren i Jaroslavl er den relativt store mængde af nedbør, som når sit højdepunkt i juli, der er den varmeste måned på året med en gennemsnitlig dagtemperatur på 23,3 °C og lejlighedsvis over 30 °C. Fra september indledes det to måneder lange efterår, som har relativ høj luftfugtighed, et lille antal solskinsdage og hastigt faldende temperaturer, første nattefrost kan forekomme i august. Den gennemsnitlige årlige nedbør i byen er 591 mm. Juli måned har mest nedbør med 84 mm, mens februar og marts er de tørreste måneder.

Nær på Jaroslavl ved Timerjov på bredden af floden Kotorosl opstod en slavisk-skandinavisk bosættelse omkring 800-tallet, hvor der bl.a. er udgravet 472 gravhøje.^[4]

Det menes, at byen Jaroslavl blev grundlagt i 1010, da som en forpost i Fyrstendømmet Rostov, men er ikke nævnt i historiebøgerne før en hungersnød, der brød ud i 1071.^[5] Byen har fået sit navn efter grundlæggeren af "Jaroslav den vise". Jaroslavls kloster, der blev grundlagt i 1100-tallet, er Ruslands ældste.^[6] I 1218 blev byen hovedstad i det Jarosvlaviske fyrstedømme. Jaroslavl blev i 1463 en del af storfyrstendømmet Moskva. I løbet af 1600-tallet var Jaroslavl den næststørste by i Rusland, hvilket førte til byen blev hovedstad i en periode på grund af Polsk invasion af Moskva.

Under den russiske revolution i 1918 ødelagdes store dele af den gamle by under et hvidt angreb på byen. 1924 oprettet et bibliotek og uddannelsesinstitutioner i byen.

I 1920 indledtes opførelsen af "Stor Jaroslav", en femdobling af byen, nye gader blev anlagt, og et omfattende byggeri af lejligheder og produktionsfaciliteter indledtes. I 1921 blev sporvognene restaureret, i 1922 blev den centrale del af byen kloakeret, i 1924 installeredes et nyt telefonsystem, i 1925 blev den første telefonboks opstillet. Ved midten af 1920'erne havde byen mere end 100.000 indbyggere. I 1923 blev Jaroslavl provinsielle Hovedbibliotek grundlagt på grundlag af Pusjkin biblioteket. I 1924 blev alle museer i byen sammensluttet i Jaroslavl regionale Statsmuseum. I 1929 var de største virksomheder i Jaroslavl: "Røde perekop" (russisk: Красный Перекоп), "Det røde fyrtårn" (russisk: Красный маяк), "Arbejderklassens sejr" (russisk: Победа рабочих) og "De frie arbejdere" (russisk: Свободный труд), der ud over var der skomagerier, garverier, møller, samt fabrikken, der havde tilhørt Westinghouse, som producerede bremser.

I 1936 blev en ny udviklingsplan vedtaget, der indbefattede omdannelsen af byens centrum, nye gader, bebyggelse af havnefronten, anlæggelse af industrikvarterer i den nordlige og sydlige udkant af byen. I november 1926 åbnedes den første fase af Lyapinskaya elværk, der skabte grundlag for videreudvikling af industrien i byen. I den første fem årsplan (1928-1933) begyndte opførelsen Rezinokombinata, en fabrik, der producrede syntetisk gummi og et skibsværft. Rezinokombinata, der stod færdigt i 1932, var verdens første anlæg til produktion af syntetisk gummi. Det syntetiske gummi blev benyttet i Jaroslavl dækfabrik, der var verdens første masseproduktion af dæk på grundlag af syntetisk gummi. I begyndelsen af 1940'erne leverede fabrik omkring 80% af dækkene til køretøjer i Sovjetunionen. I marts 1933 blev første etape af Jaroslavl gummi-asbest-anlæg sat i drift.

I 1929 blev Jaroslavl guvernement afskaffet, men i 1936 blev Jaroslav by igen administrativt center, da Jaroslavl oblast blev dannet.

Under Anden Verdenskrig kæmpede mere end en halv million indbyggere fra Jaroslavl oblast ved fronten, mere end 200.000 blev dræbt eller savnedes. Da Nazityskland i det sene efterår 1941 stod mindre end 50 kilometer fra oblasten, blev byen udsat for tyske flyangreb. Fra de første måneder af krigen blev industrien i Jaroslavl omstillet til militær produktion, og spillede en vigtig rolle i at levere basale fornødenheder til forsvarssektoren.^[7]

Jaroslavl var aktivt involveret i genopbygningen af økonomien. Produktionen blev øget på en række af de gamle fabrikker. I 1958 blev Jaroslavl automobilfabrik til Jaroslavl motorfabrik, der blev den vigtigste leverandør af dieselmotorer til biler i landet. I 1961 åbner Novoyaroslavsky raffinaderiet. I 1962 blev en ny bro over Kotorosl indviet, i 1965 oktober blev en ny bro over Volga indviet, i 1980'erne blev yderligere en bro over Kotorosl indviet, i 2000'erne blev den seneste bro over floden Volga indviet.

I 1944 åbnede Jaroslavls militære infanteriskole og Jaroslavskijs medicinske institut (nu Jaroslavl medicinske statsakademi). I 1951 åbnedes Jaroslavls militære tekniske skole for luftforsvarstropper. I 1944 åbnedes gummiindustriens teknologiske institut. I 1962 åbnedes Jaroslavl teaterskole. I 1969 genåbnedes Jaroslavls statsuniversitet. I 1985 åbnede Jaroslavl bymuseum.

I 2010 fejrede byen tusindsårsjubilæum.

Den 7. september 2011 omkom næsten hele spillertruppen fra ishockeyholdet Lokomotiv Jaroslavl i et flystyrt udenfor Jaroslavl. I alt mistede 43 mennesker livet ved ulykken. Den eneste overlevende var højrevingen Alexander Galimov, der døde den 12. september 2011.

Folketællingen i 2010 viste en samlet befolkning på 591.486 indbyggere,^[8] hvilket gav Jaroslavl en 23. plads blandt de største byer i Rusland. Byens befolkning består næsten udelukkende af etniske russere, de fleste af indbyggerne er medlem af den russisk-ortodokse kirke. Andre etniske grupper og religiøse trosretninger spiller en mindre rolle i Jaroslavl, alligevel er der en moske i byen,^[9] der blev bygget i 1914 på initiativ af tatar-samfundet i byen, og en jødisk synagoge.^[10]

* Note: Folketælling

Jaroslavl er inddelt i seks administrative distrikter (rajoner) med en befolkning på mellem 60.000 og 170.000. Fem rajoner er beliggende på højre bred af Volga, mens Zavolzjskij rajon ligger på venstre bred af floden.

Rajon	Russisk navn	Indbyggertal (anslået 2016)	Jaroslavls rajoner
Dzerzjinskij rajon Lysgrøn	Дзержинский район	167.624
Zavolzjskij rajon Mørkgrøn	Заволжский район	119.921
Kirovskij rajon Gul	Кировский район	55.776
Krasnoperekopskij rajon Lysrød	Красноперекопский район	69.286
Leninskij rajon Mørkrød	Ленинский район	61.517
Frunzenskij rajon Vissengrøn	Фрунзенский район	132.579

De vigtigste industrigrene i Jaroslavl er maskinindustri, skibsbygning, elektronik, kemisk industri og petrokemisk industri samt let- og tekstilindustri. Der produceres blandt andet bildæk og andre gummiprodukter, gummi, dieselmotorer, lak og maling, byggematerialer, sko, bøger og fødevarer i byen.

Jaroslavl ligger i skæringspunktet mellem flere større veje, jernbaner og vandveje. Det er en stor flodhavn på Volga.

Byen har et veludviklet netværk af offentlig transport: busser, trolleybusser og sporvogne. Tunosjna Lufthavn ligger omkring 10 km øst for byen.

Der er en jernbanebro og to vejbroer over Volga i byen. Den anden vejbro blev sat i drift i oktober 2006.

Der er to store banegårde for passagerer: Jaroslavl-Glavnij og Jaroslavl-Moskovskij. Elektriske tog går til Danilov, Rostov, Alexandrov, Nerekhta og Kostroma. Dieseldrevne tog går til Rybinsk og Ivanovo. Mange langdistancetog passerer igennem Jaroslavl.

På trods virkningerne af den russiske borgerkrig og en række luftangreb under Anden Verdenskrig, har byen Jaroslavl bevaret en stor del af 1500-, 1600- og 1700-tallets bymæssige bebyggelse. De historiske bygninger gør byen til et monument over den arkitektoniske udvikling i Det Russiske Kejserrige. Centralt i byen, der dækker et areal på omkring 600 ha, er der omkring 140 føderalt beskyttede arkitektoniske monumenter^[11] og Jaroslavl er en af de vigtigste byer i Den Gyldne Ring. Eliaskirkens freskomalerier og hvælvinger udgør i sig selv et museum. Siden 2005 er disse bygninger, sammen med Spasskij Preobrazhenskij-Klosteret, optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.^[12] Ud over det centrale Jaroslavl er der en række bygninger af arkitektonisk værdi beliggende uden for byens centrum.

Jaroslavl er venskabsby med følgende byer:^[13]

• Valentina Teresjkova - sovjetisk kosmonaut
• Tichon af Moskva - russisk patriark

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jaroslavl