Yangjiang
Yangjiang (kinesisk: 阳江; pinyin: Yángjiāng) er en by på præfekturniveau i den vestlige del af provinsen Guangdong ved Kinas kyst til det Sydkinesiske Hav. Befolkningen anslås (2004) til 2.628.000 indbyggere, og har et areal på 7.813,4 km². Den grænser mod vest til Maoming, mod nord til Yunfu, og i øst til Jiangmen.
Administration
Bypræfekturet Yangjiang administrerer fire administrative enheder på amtsniveau, hvoraf et er et distrikt, et er en by på amtsniveau og to er amter:
- Jiangcheng distrikt (江城区) 453 km², 630.000 indbyggere
- Yangchun by (阳春市) 4.055 km², 1,05 mio. indbyggere
- Yangdong amt (阳东县) 2.043 km², 440.000 indbyggere; hovedbyen hedder Dongcheng
- Yangxi amt(阳西县) 1.271 km², 470.000 indbyggere; hovedbyen hedder Zhilong
Trafik
Kinas rigsvej 325 (Guangnan-veien) løber gennem området. Den fører vestover fra Guangzhou i Guangdong til Nanning til den autonome region Guangxi.
Økonomi
Af stor betydning for præfekturets økonomi er knive, lak, sojabønner og fiskeri. 60 procent af den kinesiske produktion, og 80 procent af eksporten af knive finder sted i Yangjiang. Produktionen af drager er en tradition i præfekturet som går tilbage til 600-tallet.
Det svært store Yangjiang kernekraftværk er under bygning (2009) i Dongping i amtet Yangdong i bypræfekturet. Da byggeriet startede i december 2008 var dette det største kernekraftværksprojekt i Folkerepublikken Kinas historie. Effekten vil efter planerne blive 2.000 MW.
Lang strand
Bypræfekturet er kendt for sølvstranden Ten Li på øen Hailing. Den er på 7,4 km, og skal dermed være verdens længste sandstrand.
Koordinater: 21°51′N 111°58′Ø / 21.850°N 111.967°Ø
|
Medier brugt på denne side
The prefecture-level city of Yangjiang is highlighted on this map of Guangdong province, People's Republic of China.