Xiah Junsu
Xiah Junsu, kunstnernavn for Kim Junsu (koreansk: 김준수, født 15. december 1986) er en sydkoreansk sanger, sangskriver og teaterskuespiller. Han er bedst kendt for sin medvirken i det nu ophørte koreanske boyband TVXQ og på nuværende tidspunkt i gruppen JYJ. Han har desuden medvirket i en række musicals.
Som medlem af TVXQ fik han udgivet fire album i Sydkorea, fire i Japan, tredive singler i Japan og adskillige i Sydkorea. I 2009 sagsøgte Junsu sammen med sine kolleger fra TVXQ, Kim Jaejoong og Park Yoochun, deres pladeselskab for en urimelig kontrakt, de var underlagt, og de fik medhold i retten i dette. Derpå dannede de tre gruppen JYJ ud fra forbogstaverne i deres navne, og denne gruppe har udgivet et engelsksproget, et koreansksproget og et japansksproget album. I 2010 fik Junsu sin debut i musicalgenren som Mozart i Mozart!. Han har siden medvirket i tre andre musicals, og i 2012 udgav han sit første soloalbum, som han fulgte op med en verdensturné.
Spire Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|