Xanana Gusmão
| Xanana Gusmão | |
|---|---|
.jpg) Gusmão i 2011 | |
| Østtimors premierminister | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 1. juli 2023 | |
| Præsident | José Ramos-Horta |
| Foregående | Taur Matan Ruak |
| Embedsperiode 8. august 2007 – 16. februar 2015 | |
| Præsident | José Ramos-Horta Taur Matan Ruak |
| Foregående | Estanislau da Silva |
| Efterfulgt af | Rui Maria de Araújo |
| Østtimors præsident | |
| Embedsperiode 20. maj 2002 – 20. maj 2007 | |
| Premierminister | Mari Alkatiri José Ramos-Horta Estanislau da Silva |
| Foregående | Sérgio Vieira de Mello (som FN-administrator, 1999-2002) Nicolau dos Reis Lobato (som fungerende præsident, 1975-1978) |
| Efterfulgt af | José Ramos-Horta |
| Personlige detaljer | |
| Født | 20. juni 1946 (77 år) Laleia, Østtimor |
| Politisk parti | Congresso Nacional de Reconstrução de Timor (CNRT) |
| Ægtefælle(r) | Maria Emília Baptista (g. 1965; sk. 1999) Kirsty Sword (g. 2000; sep. 2015) |
| Børn | 5 |
| Underskrift |  |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Kay Rala Xanana Gusmão (født José Alexandre Gusmão, 20. juni 1946 i Manatuto i daværende Portugisisk Timor) er en østtimorisk politiker som fra 2023 er Østtimors premierminister. Han var også premierminister fra 2007 til 2015, og han var Østtimors første præsident efter efter selvstændigheden fra Indonesien 2002-2007.
Gusmão deltog fra 1975 i den væbnede kamp mod Indonesiens besættelse af Østtimor. Han fik en ledende position i modstandskampen og levede under jorden, indtil han blev fanget i 1992; året efter blev han idømt livsvarigt fængsel. Efter folkeafstemningen i Østtimor i 1999, der gav et overvældende flertal for uafhængighed, blev Gusmão løsladt, men på grund af voldsomme uroligheder flygtede han kortvarigt til Australien. Efter FN's indgriben i urolighederne på Østtimor i 1999 vendte han tilbage og blev den ledende politiske skikkelse. I 2002 valgtes Gusmão med et massivt flertal til det uafhængige Østtimors første præsident. Han trådte tilbage som præsident i 2007, men blev senere samme år valgt til premierminister.[1]
11. februar 2008 blev Gusmão og José Ramos-Horta, som havde afløst Gusmão som præsident, udsat for to koordinerede attentater. Gusmão slap uskadt, mens Ramos Horta blev alvorligt såret. Angrebene blev betragtet som et mislykket kupforsøg.[2]
Gusmão ønskede at gå af som premierminister i 2015 og blev afløst på posten af Rui Araujo.[3] Gusmão fortsatte i den nye regering som minister for planlægning og strategisk investering.[4] Gusmão forlod regeringen i 2017 efter et dårligt parlamentsvalg for hans parti, Congresso Nacional de Reconstrução de Timor (Den Nationale Kongres for Timorisk Rekonstruktion, CNRT)
Ved parlamentsvalget i maj 2023 vandt CNRT 31 ud 65 pladser i Østtimors parlament, og Gusmão blev igen premierminister i en koalitionsregering med CNRT og Det Demokratiske Parti som fik 6 mandater.[5]
Referencer
- ^
Denne Wikipedia-artikel indeholder CC-BY-3.0-licenseret tekst fra:Anders Nygaard (23. april 2023). "Xanana Gusmão". Den Store Danske. Hentet 18. august 2023 – via Lex.dk. - ^ "Rudd pledges more troops for East Timor". ABC. Arkiveret fra originalen 4. august 2009. Hentet 18. august 2023.
- ^ "East Timor president picks former health minister Rui Araujo to replace Xanana Gusmao as prime minister". Radio Australia (australsk engelsk). 2023-05-29. Arkiveret fra originalen den 2015-02-11. Hentet 2023-05-30 – via Archive.org.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link) - ^ "Members of the incoming Sixth Constitutional Government meet". timor-leste.gov.tl (engelsk). Østtimors regering. 12. februar 2015. Hentet 2023-05-30.
- ^ "East Timor's independence hero Xanana Gusmao returns to power as prime minister". AP News (engelsk). 1. juli 2023.
 | Spire |  |
|
Medier brugt på denne side
signature of Kay Rala Xanana Gusmão, prime minister of East Timor
License image for Creative Commons license by/v3.0
Forfatter/Opretter: Antonio Cruz/ABr, Licens: CC BY 3.0
Xanana Gusmão, em visita ao Brasil, recebido pela presidenta Dilma Rousseff