Wudangbjergene

Koordinater: 32°24′03″N 111°00′14″Ø / 32.40083°N 111.00389°Ø / 32.40083; 111.00389

UNESCO Verdensarvsområde Antikke bygningskomplekser i Wudanghan
Nanyantemplet
Land	Kina
Type	Kulturel
Reference	705
Region	UNESCOs Verdensarvsliste (Asien-Australasien)
Indskrevet	UNESCOs 18. session i 1994
v d r

Wudangbjergene, Wudangshan eller Wu Tang Shan (forenklet kinesisk: 武当山, kinesisk skrift 武當山, pinyin: Wǔdāng Shān), er en lille bjergkæde i provinsen Hubei, Kina, syd for byen Shiyan.

Wudangshan er kendt for de taoistiske klostre som fandtes her. Klostrene blev kendt som et akademisk centrum for forskning, uddannelse og folk der dyrkede meditation, kampsport, traditionel kinesisk medicin, taoistisk landbrug og ting relateret dertil. Så tidligt som under Han-dynastiet (25-220 e.Kr.), fik bjerget kejserens opmærksomhed. Under Tangdynastiet (618-907), opførtes de første anlæg – Fem dragers tempel. Klostre tømtes, blev skadet, forfaldt, og blev forladt under og efter Kulturrevolutionen 1966-1976, men Wudangshan har i den senere tid fået en øget popularitet hos turister fra andre dele af Kina og andre lande, takket være sin sin naturskønne beliggenhed og historiske værdi. Klostrene og bygningerne blev optaget på UNESCOs Verdensarvslistei 1994. Paladserne og templerne i Wudangshan, som blev bygget som et organiseret kompleks under Mingdynastiet (1300-1700-tallet) består af taoistbygninger fra så tidligt som 600-tallet. De repræsenterer den højeste klasse af kinesisk kunst og arkitektur over en periode på næsten 1.000 år. Bland templerne kan nævnes Den Gyldne hal, Nanyantemplet og Purpurskystemplet.

2003 brændte det 600 år gamle Yuzhengongpalads ned ved et uheld forårsaget af en ansat på en kampsportsskole ^[1].

Wudangshan dukker ofte op i kinesiske kampsportsfilm og har givet navn til Wu-Tang Clan.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wudangbjergene
• International Wudang Federation（including training in Wudangshan) Arkiveret 18. juli 2016 hos Wayback Machine

v d r Verdensarvsområder i Kina (liste) Den Kinesiske mur (1987) Taishanbjerget, Shandongprovinsen (1987) De kejserlige paladser fra Ming- og Qing-dynastierne i Beijing (Den Forbudte By) (1987) og Shenyang (Mukdenpaladset) (2004) Mogaogrotterne, Dunhuang, Gansuprovinsen (1987) Mausoleum for den første Qin kejser i Xi'an, Shaanxiprovinsen (1987) Stedet hvor Pekingmanden blev fundet i Zhoukoudian, Beijing (1987) Huangshan-bjerget, Anhuiprovinsen (1990) Jiuzhaigou-dalen, Sichuanprovinsen (1992) Huanglong, Sichuanprovinsen (1992) Wulingyuan, Hunanprovinsen (1992) Mountai Resort og de omkringliggende templer i Chengde, Hebeiprovinsen (1994) Tempel og gravplads for Confucius, og Kong familiens palæ i Qufu, Shandongprovinsen (1994) Det gamle bygningskompleks i Wudangbjergene, Hubeiprovinsen (1994) Potalapaladset, inklusiv Jokhangtemplet og Norbuligka, Lhasa, Tibet (1994, 2000, 2001) Lushan nationalpark, Jiangxiprovinsen (1996) Emeibjerget, inklusive Leshan Giant Buddha, Sichuanprovinsen (1996) Den gamle by i Lijiang, Yunnanprovinsen (1997) Den gamle by i Pingyao, Shanxiprovinsen (1997) Haverne i Suzhou, Jiangsuprovinsen (1997, 2000) Sommerpaladset, Beijing (1998) Himlens tempel, Beijing (1998) Wuyibjergene, Fujianprovinsen (1999) Stenudskærigerne i Dazu, Chongqing kommune (1999) Qingchengbjerget og overrislingssystemet i Dujiangyan, Sichuanprovinsen (2000) Gamle landsbyer i Anhui - Xidi og Hongcun (2000) Longmengrotterne, Luoyang, Henanprovinsen (2000) Kejserlige grave for Ming- og Qing-dynastierne, inklusiv Mingdynastiets grave og Ming Xiaoling mausoleum (2000, 2003, 2004) Yunganggrotterne, Datong, Shanxiprovinsen (2001) De tre parallelle floder i Yunnan (2003) Hovedstad og gravene fra det gamle kongerige Koguryo (2004) Det historiske centrum i Macao (2005) Sichuan Panda Reservater i bjergområderne Qionglai og Jiajin (2006) Yin Xu, Shang-dynastiets hovedstad (2006) Kaiping Diaolou Guangdongprovinsen (2007) Stenskoven i Yunnan Yunnanprovinsen (2007)