Winterfeld (adelsslægt)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Winterfeld. (Se også artikler, som begynder med Winterfeld)

Winterfeld eller Winterfeldt er en adelsslægt fra Brandenburg og Pommern, der i 1600-tallet også indvandrede til Danmark, hvor den 25. maj 1671 opnåede friherrelig værdighed. Slægtens stamsæde er Winterfeld ved Salzwedel.

Slægten uddøde i Danmark 1707, men navnet blev videreført som Holck-Winterfeldt og Knuth-Winterfeldt af de slægter (Holck og Knuth), der overtog de winterfeldtske godser.

Historie

Ifølge en overlevering er slægten kommet til Altmark sammen med kong Henrik Fuglefænger i året 926. Slægten er formentlig beslægtet med den slægt fra Wolfenbüttel (grever af Peine), som allerede 1073 førte det samme våben. Først 1286 træder slægten med sikkerhed frem i historien med Adam von Winterfeld. En stamrække begynder ca. 100 år senere med Dietrich von Winterfeld (1380-1420 på Dallmin).

25. maj 1671 blev overhoved for den danske gren af slægten ophøjet til friherre. 1706 blev fik slægten værdighed som marqués i Spanien, og 1719 blev slægten ophøjet i den arvelige nederlandske grevestand.

Våbenskjold

Det oprindelige våben viser på blåt felt en ulv, der springer over et neg fra højre mod venstre. På hjelmen med blå-guld hjelmklæde en voksende ulv mellem to harniskklædte arme.

Det friherrelige våben fra 1671 er firdelt med stamvåbenet som hjerteskjold, hvori ulven ses springende over to neg. Hovedskjoldet viser i 1. og 4. felt på rød baggrund en springende sølv hest og i 2. og 3. felt på guld baggrund en fra en sølv sky udgående arm, som holder et sværd.

Personer i slægten

Litteratur

  • Ludwig von Winterfeld: Geschichte des Geschlechts von Winterfeld, 3 Teile, Damerow 1858–1874
  • Erich Wentscher: Geschichte des Geschlechts von Winterfeld (4. Teil), Görlitz 1937
  • Luise von Winterfeld: Geschichte des Geschlechts von Winterfeld (5. Teil), Hamburg 1977
  • Genealogisches Handbuch des Adels, Adelslexikon bind XVI, bind 137 ud af værket, C. A. Starke Verlag, Limburg (Lahn) 2005. ISSN 0435-2408

Eksterne henvisninger