Winter Wonderland

"Winter Wonderland"
Sang
TekstforfatterRichard B. Smith Rediger på Wikidata
KomponistFelix Bernard Rediger på Wikidata

"Winter Wonderland" er en amerikansk vintersang, ofte regnet som en julesang, skrevet i 1934 af tekstforfatteren Richard B. Smith og komponisten Felix Bernard. Sangen blev indspillet samme år og blev øjeblikkeligt et hit. Denne status har holdt sig, og sangen er indspillet i over 200 versioner.

Tilblivelse

Tekstforfatteren Richard B. Smith stammede fra Honesdale (Pennsylvania), og han var indlagt på et sanatorium med tuberkulose. Her blev han inspireret af sneen, der lå i parken, og han skrev et digt om det. Hans ven, musikeren Felix Bernard, så digtet og skrev en melodi til det.[1]

Sangen blev første gang indspillet af orkesterlederen Richard Himber og hans orkester samme år. Samme år fik Guy Lombardos orkester et hit med sangen, der nåede andenpladsen på Billboard-hitlisten.[2]

Det er usikkert, om Smith nåede at høre indspilninger af sin sang, idet han døde af sin sygdom i 1935.[1]

Elvis Presleys indspilning

Elvis Presley indspillede sin version af sangen 16. maj 1971 i RCA Studio B. Den blev udgivet i oktober samme år på albummet Elvis Sings the Wonderful World of Christmas.

Andre indspilninger

Referencer

  1. ^ a b "The Story behind "Winter Wonderland"". familytree.com. Hentet 4. december 2017.
  2. ^ "Song artist 18 - Guy Lombardo". stort.info. Hentet 4. december 2017.

Eksterne henvisninger