Winona Ryder

Winona Ryder
Winona Ryder 2010 TIFF.jpg
(c) Karon Liu, CC BY 2.0
Winona Ryder, 2010
Personlig information
Fulde navnWinona Laura Horowitz
PseudonymWinona Ryder Rediger på Wikidata
FødtWinona Laura Horowitz Rediger på Wikidata
29. oktober 1971 (51 år)
Olmsted County, Minnesota, USA
NationalitetUSA Amerikansk
BopælSan Francisco, Los Angeles, Petaluma Rediger på Wikidata
ReligionKristendom, jødedom Rediger på Wikidata
FarMichael Horowitz Rediger på Wikidata
Kæreste(r)Johnny Depp (1990-1993)
Uddannelses­stedAmerican Conservatory Theater, Petaluma High School Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSkuespiller, producer
Aktive år1986-nu
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste kvindelige hovedrolle (14. februar 1995)
Oscar for bedste kvindelige birolle (9. februar 1994)
Saturn Award for bedste kvindelige birolle (1998)
Golden Raspberry Award for Worst Screen Couple/Ensemble (2000)
Independent Spirit Award for Best Female Lead
MTV Movie Awards for Bedste Kys
Satellite Award for Best Actress – Miniseries or Television Film (2010)
Golden Raspberry Award for værste skuespillerinde
BAFTA-prisen for bedste kvindelige birolle
Golden Globe Award for Best Supporting Actress – Motion Picture (1990) Rediger på Wikidata
UdmærkelserStjerne på Hollywood Walk of Fame
Screen Actors Guild Awards (2017)
Golden Globe Award for Best Supporting Actress – Motion Picture (1993) Rediger på Wikidata
Golden Globe
Bedste kvindelige birolle (1994) for Uskyldens år
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Winona Ryder (født Winona Laura Horowitz, den 29. oktober 1971 i Minnesota, USA) er en amerikansk Oscar og Golden Globe-nomineret skuespillerinde. Hun har arbejdet med nogle af de største instuktører i filmbranchen, heriblandt Martin Scorsese, Tim Burton, Ron Howard, J.J. Abrams, Francis Ford Coppola og danske Bille August. Siden 2016 har hun været med i Netflix science-fiction serien Stranger Things.

Karriere

Ryders forældre var medlemmer af et hippie-kollektiv og flyttede en hel del før hun blev født. Hun har tre søskende. I starten af 1980'erne slog de sig ned i Petaluma i Californien.[1][2]

1990'erne

Hun fik sit store gennembrud med Heathers i 1989, en sort komedie med Christian Slater i hovedrollen. Mellem 1988-1990, arbejdede hun med Tim Burton på filmene Beetlejuice og Edward Saksehånd. I sidstnævnte spillede hun overfor Johnny Depp, som hun var forlovet med i tre år. I 1990 var hun også med i komedie-dramet Skønne Sild overfor Cher og Christina Ricci, hvilket også førte til hendes medvirken i musik-videoen til Cher's version af "The Shoop Shoop Song", der udgjorde filmens tema-melodi. For filmen modtog hun sin første Golden Globe nominering[3].

Hun blev nomineret til en Oscar for sin birolle i Martin Scorseses Uskyldens år (1993) og igen for sin hovedrolle i Pigebørn (1994). I 1990'erne medvirkede hun også i Francis Ford Coppolas gotiske gyser Dracula overfor Keanu Reeves og Gary Oldman, Ben Stillers instruktør-debut Reality Bites, Woody Allens Celebrity, Jean-Pierre Jeunets Alien: Genopstandelsen, den tredje opfølger til Ridley Scott Alien, samt Bille Augusts Åndernes Hus, overfor Meryl Streep og Glenn Close, som solgte 940.700 billetter i danske biografer[4].

Hun har igennem sin karriere været åben omkring sin depression[5] og brugte syv år som producer på at få igangsat Girl, Interrupted, en filmatiseringen af Susanna Kaysens selvbiografi, der omhandlede emnet[5]. Filmen indbragte Angelina Jolie en Oscar for Bedste Kvindelige Birolle[6][7]. Ryder led også under overeksponering og udmattelse, hvilket bl.a. førte til at hun droppede ud af Francis Ford Coppolas The Godfather: Part III, hvori hun oprindeligt havde rollen som Mary Corleone[8][9][10].

2000'erne

I perioden fra start-til-midt-2000'erne blev hun mindre aktiv som skuespillerinde. Hun spillede den kræftramte Charlotte Fielding overfor Richard Gere i Joan Chens drama Autumn in New York, og spillede overfor Adam Sandler i komedien Deeds, men begge film modtog hårde ord fra kritikerne[9]. Hun havde desuden en gæsteoptræden i den populære komedie-serie Friends i 2002, hvor hun spillede overfor Jennifer Aniston som Rachels tidligere veninde[11]. Hun medvirkede i Richard Linklaters A Scanner Darkly, overfor Keanu Reeves og Robert Downey Jr, der havde premiere ved Film-festivalen i Cannes i 2006. I stedet for skuespil begyndte Ryder at opsøge andre interesser, såsom lingvistik og etymologi, og deltog i kurser om Amerikansk Forfatningsret ved Univerisity of California, Berkeley[12].

I julen 2001 blev hun arresteret for at have stjålet tøj for tusindvis af dollars i en eksklusiv tøjbutik.

Efter en pause fra mainstream-produktioner, vendte hun tilbage til større film i 2009. Først havde hun en rolle i J.J. Abrams' science-fiction storfilm Star Trek. Hun spillede rollen som Amanda Grayson, moderen til filmens hovedkarakter, Spock, spillet af Zachary Quinto. Størstedelen af Ryders materiale blev dog klippet ud af den endelige film, heriblandt en scene med Leonard Nimroy der oprindeligt fungerede som filmens åbningssekvens[13]. Hun tog imod rollen efter at være blevet inspireret af Marlon Brandos cameo-optræden i Superman fra 1978[14]. Filmen var en biografssucces i USA[15] og solgte 47.198 billetter i Danmark[4], hvilket gjorde den til hendes mest sete film i danske biografer i flere år.

2010'erne

Igennem 2010'erne fortsatte Ryder sin karriere inden for film og tv. I 2010 havde hun hovedrollen som Lois Wilson i dramaet When Love is Not Enough, hvilket indbragte hende en SAG-nominering[16]. Dernæst spillede hun ballerinaen Beth Macintyre i Darren Aronofskys psykologiske drama Black Swan overfor Natalie Portman. Filmen modtog 5 Oscar-nomineringer, heriblandt Bedste Film[17], den første film i Ryders karriere til at opnå dette. Samtidig blev det hendes mest indtjenende film på verdensplan[15] og solgte 163.490 billetter i Danmark[4]. I 2012 samarbejdede hun med Tim Burton, for første gang siden 1990, på to forskellige projekter. Hun lagde stemme til Elsa van Helsing i hans stop-motion-film Frankenweenie, som ikke blev en biografsucces[15], trods en varm modtagelse af de amerikanske kritikere[18]. Den blev nomineret til en Golden Globe og en Oscar for Bedste animationsfilm[19]. Ryder optræder på filmens soundtrack med nummeret Praise Be New Holland[20]. Dernæst var hun aktuel i Burtons musikvideo til Here With Me af The Killers[21][22][23].

I 2016 var hun aktuel i Netflix-serien Stranger Things[24], hvori hun spiller Joyce Byers, en mor der ønsker at opklare hendes søns mystiske forsvinden. For hendes præstation er hun blevet hædret med en Golden Globe nominering[3] og to SAG-nomineringer[25][26]. Seriens to første sæsoner var begge en publikumsucces[27] og en tredje sæson er sat til at begynde i juli 2019[28].

Blandt andre kommercielle projekter arbejder hun med designer Marc Jacobs[29] og var i 2018 medvirkende i en forårskampagne for den svenske tøj-kæde H&M, overfor Elizabeth Olson[30].

Filmografi

ÅrFilmRolleNotis
2019Stranger Things: Sæson 3Joyce Byers
2018Destination WeddingLindsay
2017Stranger Things: Sæson 2Joyce ByersNetflix-serie
2016Stranger Things: Sæson 1
2015Show Me a HeroVinni RestianoHBO Mini-serie
ExperiementerAlexandra 'Sasha' Milgram
2014Turks & CaicosMelanie FallBBC Mini-serie
2013HomefrontSheryl Marie Mott
The IcemanDeborah Pellicotti
2012FrankenweenieElsa Van Helsingstemme
The LetterMartine
2011The DilemmaGeneva
2010Black SwanBeth Macintyre
When Love Is Not Enough: The Lois Wilson StoryLois Wilson
2009The Private Lifes of Pippa LeeSandra Dulles
Stay CoolScarlet Smith
Star TrekAmanda Greyson
2008The Last WordCharlotte
The InformersCheryl Moore
2007The TenKelly
Sex and Death 101Gillian
2006The Darwin AwardsSiri
A Scanner DarklyDonna
2005Children of the Revolution: Tune Back InSig selvDokumentarfilm
2004The Heart Is Deceitful Above All ThingsPsykolog
2003The Day My God DiedNarratorstemme, producer, dokumentarfilm
2002S1m0neNicola Anders
Mr. DeedsBabe Bennett/Pam Dawson
2001ZoolanderSig selv
FriendsMelissa WarburtonSæson 7, Episode 20
2000Lost SoulsMaya Larkin
Autumn in New YorkCharlotte Fielding
1999Girl, InterruptedSusanna KaysenOgså producer
1998CelebrityNola
1997Alien: Resurrection (Alien: Genopstandelsen)Annalee Call
1996The Crucible (Heksejagt)Abigail Williams
Looking for RichardLady AnneDokumentarfilm
BoysPatty Vare
1995How to Make an American Quilt (Kærlighedens mønster)Finn Dodd
1994Little Women (Pigebørn)Josephine "Jo" March
Reality BitesLelaina Pierce
The SimpsonsAlison TaylorStemme, Sæson 6, Episode 2:
1993The House of the Spirits (Åndernes Hus)Blanca Trueba
The Age of Innocence (Uskyldens År)May Welland
1992Bram Stoker's DraculaWilhelmina "Mina" Harker/Elisabeta
1991Night on EarthCorky
1990Mermaids (Skønne sild)Charlotte Flax
Edward Scissorhands (Edward Saksehånd)Kim
Welcome Home, Roxy Carmichael (Pigen i pink)Dinky Bossetti
1989Great Balls of FireMyra Gale Lewis
HeathersVeronica Sawyer
19881969Beth
BeetlejuiceLydia
1987Square DanceGemma Dillard
1986Lucas (Mig og min kvinde)Rina

Litteratur / kilder

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ Bess, Gabby (5 August 2015). "Winona Ryder's Mom Explains the History of Women, Drugs, and Literature". Broadly. Hentet 23 Februar 2019.
  2. ^ Dockterman, Eliana (27 Juni, 2016). "90s Icon Winona Ryder Is Making Her Comeback". Time. Hentet 23 Februar 2019.
  3. ^ a b Winona Ryder Golden Globes History. Golden Globes. Hentet Februar 2019.
  4. ^ a b c Biografer og Film, Danmarks Statistik. Hentet Februar 2019.
  5. ^ a b Havrilesky, Heather, "Winona Ryder Forever: How the Gen-X Icon Kept Her Cool". The Cut. 2016-08-08. Hentet 2019-02-23.
  6. ^ "Angelina Jolie". Oscars.org | Academy of Motion Picture Arts and Sciences. 2014-09-09. Hentet 2019-02-23.
  7. ^ "The 72nd Academy Awards | 2000". Oscars.org | Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Retrieved 2019-02-23.
  8. ^ Sen, Mayukh"The Teenage Heartbreak of Sofia Coppola's Mary Corleone". TIFF. 2017-12-08. Hentet 2019-02-23.
  9. ^ a b Thorpe, Vanessa (2009-05-02). "The resurrection of Winona Ryder: how Hollywood's lost girl came back". The Observer. ISSN 0029-7712. Hentet 2019-02-23.
  10. ^ Gerosa, Melina. "Storm over Sofia Coppola". EW.com. Retrieved 2019-02-23.
  11. ^ "Stranger Things, kleptomania, and eternal cool: Winona Ryder's life in pictures". The Telegraph. 2017-01-06. ISSN 0307-1235. Hentet 2019-02-23.
  12. ^ "A Stranger Comeback: The Resurgence of Winona Ryder". E! Online. October 25 2017. Hentet 2019-02-23
  13. ^ Trek's Zachary Quinto dishes Spock's Future and Deleted Scenes. Arkiveret 25. oktober 2020 hos Wayback Machine (14 December 2012). Syfy.com. Hentet Februar 2019.
  14. ^ Earnshaw, Helen. Winona Ryder Inspired By Marlon Brando (1 June 2009). Female First. Hentet Februar 2019.
  15. ^ a b c Winona Ryder Box Office Results, Box Office Mojo. Hentet Februar 2019.
  16. ^ The 17th Annual Screen Actors Guild Awards. sagawards.com. Hentet Februar 2019.
  17. ^ 2011 Academy Awards, Oscars.org. Hentet Februar 2019.
  18. ^ Frankenweenie (2012), Rotten Tomatoes, hentet 2019-02-23
  19. ^ 2013 Academy Awards. Oscars.org. Hentet Februar 2019.
  20. ^ Frankenweenie Unleased! Spotify. Hentet Februar 2019.
  21. ^ The Killers: Here With Me. (14 December 2012). YouTube. Hentet Februar 2019.
  22. ^ Tim Burton Directs New Clip for the Killers’ ‘Here With Me’ (12 December 2012). Rolling Stone Magazine. Hentet Februar 2019.
  23. ^ The Killers - Here With Me - Behind the Scenes. (2013). Vimeo. Hentet Februar 2019.
  24. ^ Elina Dockterman. 90s Icon Winona Ryder Is Making Her Comeback (27 Juni 2016). Time Magazine. Hentet Februar 2019.
  25. ^ Nominations Announced for the 23rd Annual Screen Actors Guild Awards® (Webside ikke længere tilgængelig). sagawards.com. Hentet Februar 2019.
  26. ^ The 24th Annual Screen Actors Guild Awards. sagawards.com. Hentet Februar 2019
  27. ^ John Koblin. New Netflix Ratings Confirm ‘Stranger Things’ Is a Hit (2 November 2017). The New York Times. Hentet Februar 2019.
  28. ^ Alexander, Julia (2019-01-01). "Stranger Things season 3 will arrive in July". The Verge. Hentet 2019-02-23.
  29. ^ James, Diego. Why Winona Ryder Continues to be Marc Jacobs' Muse (08 December 2015). Out.com. Hentet Februar 2019.
  30. ^ Winona Ryder og Elizabeth Olsen star in H&M Spring Campaign Arkiveret 24. februar 2019 hos Wayback Machine. (Marts 19, 2018). Hennes & Mauritz. Hentet Februar 2019.

Medier brugt på denne side