Winfried Kretschmann

Winfried Kretschmann
2017-09-17 Winfried Kretschmann by Olaf Kosinsky-3.jpg

(17. september 2017)
Personlige detaljer
Født17. maj 1948 (73 år)
Spaichingen, Baden-Württemberg, Tyskland
Politisk partiKommunistischer Bund Westdeutschland, Bündnis 90/Die Grünen
ÆgtefælleGerlinde Kretschmann (fra 1975)
Uddannelses­stedUniversität Hohenheim
ReligionRomerskkatolske kirke
Links
hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Winfried Kretschmann (født 17 maj 1948 i Spaichingen i Baden-Württemberg) er en tysk politiker fra partiet De grønne (Die Grünen).[1] Siden 12. maj 2011 har han været ministerpræsident i Baden-Württemberg og den første grønne ministerpræsident i en tysk delstat.

Kretschmann er opvokset på landet i Schwäbische Alb i det sydlige Baden-Württemberg. Efter skolegang i Oberschwaben og værnepligt studerede han til gymnasielærer i biologi og kemi ved en lærehøjskole i Stuttgart, hvorfra han tog afgangseksamen i 1977. Fra 1973 til 1975 var han aktiv i et vesttysk kommunistparti (Kommunistischer Bund Westdeutschland).[2]

Efter tre år som skolelærer i Sigmaringen gik han ind i politik og blev et af de stiftende medlemmer af Baden-Württembergs afdeling af det tyske Grønne Parti i Sindelfingen, 30. September, 1979.

I 1980 blev han for første gang valgt ind i delstatsparlamentet (landdagen) og blev fra 1983 til 1985 formand for parties parlamentsgruppe. I 1985 forlod han Stuttgart for et arbejde i Hessen i miljøministeriet, som blev ledet af partifællen Joschka Fischer.

I 1988 vendte han tilbage til Baden-Württemberg og blev samme år genvalgt til Landdagen. Han mistede sin plads i 1992, men vendte tilbage i 1996 efter fire år, hvor han igen underviste, og beholdt sin plads i valgene i 2001, 2006 og 2011. I 2002 blev han igen valgt til formand for parties parlamentsgruppe.[3]

Kretschmann er katolik og tilhører den mere realpolitikorienterede, konservative fløj af Det Grønne Parti. Han er gift, har tre børn og bor i Laiz, som er en del af Sigmaringen.

Noter

  1. ^ "Winfried Kretschmann, Fraktionschef der Grünen im baden-württembergischen Landtag". Südwestrundfunk. 20. november 2010. Hentet 21. marts 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Biografi på Munzinger.de
  3. ^ "Winfried Kretschmann: Person". Arkiveret fra originalen 2. september 2011. Hentet 28. marts 2011.

Eksterne henvisninger

Foregående:Ministerpræsident i Baden-Württemberg
2011–
Efterfølgende:
Stefan Mappus
2010–2011
nuværende

Medier brugt på denne side

2017-09-17 Winfried Kretschmann by Olaf Kosinsky-3.jpg
Forfatter/Opretter: Olaf Kosinsky , Licens: CC BY-SA 3.0 de
Winfried Kretschmann im Rahmen des Länderrates der GRÜNEN am 17. September 2017 in Berlin (Gasometer Schöneberg)