Wimbledon-mesterskaberne 2022 var en tennisturnering, der blev spillet udendørs (enkelte kampe blev afviklet under skydetag) på græsbaner i perioden 27. juni - 10. juli 2022 i All England Lawn Tennis and Croquet Club i London, Storbritannien. Det var den 135. udgave af mesterskabet og den tredje grand slam-turnering i 2022. Kvalifikationen spilledes den 20. - 23. juni 2022 i Bank of England Sports Club i Roehampton.
Mesterskabet i herresingle blev vundet af Novak Djokovic, som vandt Wimbledon-titlen for fjerde gang i træk og syvende gang i alt. Djokovic blev dermed den anden spiller i tennishistorien med 21 grand slam-titler i herresingle og den første med 32 herresinglefinaler på grand slam-niveau. Han blev endvidere den første spiller med ni grand slam-titler i herresingle som 30-årig eller ældre, og i en alder af 35 år og 49 dage blev han den næstældste vinder af Wimbledon-mesterskabet i herresingle i den åbne æra, kun overgået af Roger Federer, der var 36 år ved sin sidste triumf i 2017. I finalen besejrede han Nick Kyrgios med 4-6, 6-3, 6-4, 7-6(3).[2][3]
Damesingletitlen blev vundet af Jelena Rybakina, som i finalen besejrede Ons Jabeur med 3-6, 6-2, 6-2 på en time og 47 minutter, og som dermed blev den første tennisspiller fra Kasakhstan, der vandt en grand slam-titel i single. 23-årige Rybakina blev den yngste Wimbledon-mester i damesingle, siden Petra Kvitová i 2011 vandt titlen som 21-årig. Inden Wimbledon-triumfen havde hun blot vundet to turneringer på WTA Tour, senest i Hobart International 2020, og hendes bedste grand slam-resultat indtil da havde været kvartfinalepladsen ved French Open i 2021. Med en rangering som nr. 23 på WTA's verdensrangliste var hun den fjerdelavest rangerede Wimbledon-finalist i damesingle, siden ranglisten blev indført i 1975. Ingen af de to finalister havde tidligere været i en grand slam-finale, og det var første gang siden 1962, at en Wimbledon-finale i damesingle var et opgør mellem to grand slam-finaledebutanter.[4][5][6] Jabeur var den første kvinde fra Afrika i en grand slam-finale i damesingle og den første kvinde fra den arabiske verden i en grand slam-finale. Rybakina var den første spiller fra Kasakhstan i en grand slam-finale i single.[7]
Herredoubleturneringen blev vundet af Matthew Ebden og Max Purcell, som i finalen besejrede de forsvarende mestre, Nikola Mektić og Mate Pavić, med 7-6(5), 6-7(3), 4-6, 6-4, 7-6(10-2). Ebden og Purcell, der var seedet som nr. 14, vandt deres første grand slam-titel i herredouble som makkere, efter at de tidligere på året havde tabte deres første grand slam-finale på hjemmebane ved Australian Open, og de blev det første rent australske par, der vandt Wimbledon-mesterskabet i herredouble, siden Tood Woodbridge og Mark Woodforde sikrede sig titlen for sjette og sidste gang i 2000.[8]
Damedoublemesterskabet blev vundet af Barbora Krejčíková og Kateřina Siniaková, der var seedet som nr. 2, og som i finalen besejrede det topseedede par, Elise Mertens og Zhang Shuai, med 6-2, 6-4 på blot 66 minutter. Krejčíková og Siniaková vandt Wimbledon-mesterskabet i damedouble for anden gang – første gang var i 2018 – og triumfen var deres femte grand slam-titel i damedouble og deres 12. turneringssejr i alt som makkere. Det var endvidere deres anden grand slam-titel i 2022, efter at de tidligere på året havde vundet Australian Open-titlen. Det tjekkiske par tabte blot et enkelt sæt i løbet af turneringen.[9][10]
Endelig blev mixed double-titlen vundet af Neal Skupski og Desirae Krawczyk, som i finalen besejrede Matthew Ebden og Samantha Stosur med 6-4, 6-3 på en time og 27 minutter. Skupski og Krawczyk vandt dermed Wimbledon-mesterskabet i mixed double for andet år i træk og for anden gang i alt, og de blev det første par til at forsvare deres titel, siden søskendeparret Cyril Suk og Helena Suková vandt titlen i 1996 og 1997. Skupski blev den første britiske mand, der vandt titlen to år i træk, siden John Lloyd udførte bedriften i 1983 og 1984, mens Wimbledon-mesterskabet i mixed double ikke havde været genvundet af en amerikansk kvinde, siden Billie Jean King sejrede i 1973 og 1974.[11]
Nyt format for afgørende sæt
Dette var den første udgave af Wimbledon-mesterskaberne, hvor der blev spillet en match tiebreak som afgørelse på afgørende sæt, hvis stillingen nåede 6-6 i femte sæt i herresingle- og herredoubleturneringen hhv. tredje sæt i de øvrige rækker. Og det var den tredje udgave af mesterskaberne med en tiebreak-afgørelse i afgørende sæt, idet der ved de to foregående mesterskaber var blevet spillet en almindelig tiebreak i afgørende sæt ved stillingen 12-12. Ændringen var en del af en harmonisering af kampformatet for de fire grand slam-turneringer, som indtil da havde haft fire forskellige formater for afgørende sæt.[12] Reglen kom for første gang i brug i hovedturneringen, da Alejandro Davidovich Fokina besejrede Hubert Hurkacz i første runde.[13]
Præmier
Den samlede præmiesum for Wimbledon-mesterskaberne 2022 androg £ 40.350.000, hvilket var en stigning på 15,2 % i forhold til året før, hvor mesterskaberne imidlertid blev afviklet under særlige omstændigheder på grund af COVID-19-pandemien, og det var en stigning på 6,2 % i forhold til Wimbledon-mesterskaberne 2019, der var den seneste udgave af turneringen, der blev gennemført under normale forhold.[1] I mesterskabsrækkerne var pengepræmierne fordelt som vist nedenfor.
Pengepræmier ekskl. per diem |
---|
Resultat | Single | Double | Mixed double |
---|
Pr. spiller | Pr. par | Pr. par |
---|
Vindere | £ 2.000.000 | £ 540.000 | £ 124.000 |
Finalister | £ 1.050.000 | £ 270.000 | £ 62.000 |
Semifinalister | £ 535.000 | £ 135.000 | £ 31.000 |
Kvartfinalister | £ 310.000 | £ 67.000 | £ 16.000 |
Tabere i 4. runde | £ 190.000 | - | - |
Tabere i 3. runde | £ 120.000 | £ 33.000 | - |
Tabere i 2. runde | £ 78.000 | £ 20.000 | £ 7.500 |
Tabere i 1. runde | £ 50.000 | £ 12.500 | £ 3.750 |
Tabere i 3. kval.runde | £ 32.000 | - | - |
Tabere i 2. kval.runde | £ 19.000 | - | - |
Tabere i 1. kval.runde | £ 11.000 | - | - |
I rækkerne for kørestolstennis androg pengepræmierne £ 618.000, hvilket var en stigning på 19,8 % i forhold til 2021 og på 40,1 % i forhold til 2019.
Kørestolstennis |
---|
Resultat | Single | Double |
---|
Pr. spiller | Pr. par |
---|
Vindere | £ 51.000 | £ 22.000 | Finalister | £ 26.000 | £ 11.000 | Semifinalister | £ 17.500 | £ 6.500 | Kvartfinalister | £ 12.000 | - |
| Quad-kørestolstennis |
---|
Resultat | Single | Double |
---|
Pr. spiller | Pr. par |
---|
Vindere | £ 51.000 | £ 22.000 | Finalister | £ 26.000 | £ 11.000 | Semifinalister | £ 17.500 | £ 6.500 | Kvartfinalister | £ 12.000 | - |
|
Pengepræmierne i opvisningsturneringerne med deltagelse af tidligere stjerner, tre rækker med otte par i hver række, androg £ 546.000, hvilket var en stigning på 7,1 % i forhold til 2019, hvor invitationsrækkerne senest blev gennemført.
Legender |
---|
Resultat | Pr. par |
---|
Vindere | £ 31.000 |
Finalister | £ 25.000 |
Nr. 2 i indl. gruppe | £ 21.000 |
Nr. 3 i indl. gruppe | £ 21.000 |
Nr. 4 i indl. gruppe | £ 21.000 |
Derudover var der afsat £ 1.450.000 til per diem-udbetalinger.
Resultater
Resultaterne fra ottendedelsfinalerne og frem i singlerækkerne og fra kvartfinalerne og frem i doublerækkerne vises nedenfor. For komplette resultater henvises til de uddybende artikler.
Herresingle
Damesingle
Herredouble
Kvartfinaler | | Semifinaler | | Finale |
| | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |
1 | | 6 | 6 | 6 | 3 | 6 | |
12 | | 3 | 7 | 1 | 6 | 4 | | | 1 | | 6 | 7 | 6 | 4 | 2 | |
14 | | 6 | 6 | 6 | | | | 14 | | 3 | 6 | 7 | 6 | 6 | |
7 | | 4 | 4 | 2 | | | | | | 14 | | 7 | 6 | 4 | 6 | 7 |
6 | | 6 | 6 | 6 | 1 | | | | | 2 | | 6 | 7 | 6 | 4 | 6 |
| | 3 | 3 | 7 | 1r | | | | 6 | | 7 | 6 | 6 | 2 | 6 |
11 | | 4 | 3 | 3 | | | | 2 | | 6 | 7 | 4 | 6 | 7 | |
2 | | 6 | 6 | 6 | | | |
Damedouble
Kvartfinaler | | Semifinaler | | Finale |
| | | | | | | | | | | | | | | | | | |
1 | | 6 | 6 | | |
7 | | 3 | 2 | | | | 1 | | 6 | 3 | 6 | |
| | 6 | 6 | 6 | | | | 2 | 6 | 3 | |
11 | | 1 | 7 | 3 | | | | 1 | | 2 | 4 | |
8 | | 6 | 1 | 5 | | | | 2 | | 6 | 6 | |
4 | | 4 | 6 | 7 | | | 4 | | 2 | 2 | |
10 | | 6 | 6 | 2 | | 2 | | 6 | 6 | | |
2 | | 1 | 7 | 6 | |
Mixed double
Kvartfinaler | | Semifinaler | | Finale |
| | | | | | | | | | | | | | | | | | |
| | 6 | 6 | | |
WC | | 3 | 1 | | | | | | 6 | 5 | 7 | |
| | 6 | 6 | | | | | 3 | 7 | 5 | |
| | 3 | 4 | | | | | | | 4 | 3 | |
6 | | 6 | 3 | 7 | | | | 2 | | 6 | 6 | |
4 | | 4 | 6 | 5 | | | 6 | | 6 | 5 | 4 |
7 | | 6 | 1 | | | 2 | | 4 | 7 | 6 | |
2 | | 7 | 6 | | |
Juniorer
Finalerne i juniorrækkerne fik følgende resultater.
Række | Vinder | Finalist | Resultat |
---|
Drengesingle | Mili Poljičak | Michael Zheng | 7–6(2), 7–6(3) |
Pigesingle | Liv Hovde | Luca Udvardy | 6–3, 6–4 |
Drengedouble | Sebastian Gorzny Alex Michelsen | Gabriel Debru Paul Inchauspé | 7–6(5), 6–3 |
Pigedouble | Rose Marie Nijkamp Angella Okutoyi | Kayla Cross Victoria Mboko | 3–6, 6–4, [11–9] |
Kørestolstennis
Finalerne i rækkerne for kørestolstennis fik følgende resultater.
Række | Vinder | Finalist | Resultat |
---|
Herresingle | Shingo Kunieda | Alfie Hewett | 4–6, 7–5, 7–6(10-5) |
Damesingle | Diede de Groot | Yui Kamiji | 6–4, 6–2 |
Herredouble | Gustavo Fernandez Shingo Kunieda | Alfie Hewett Gordon Reid | 6–3, 6–1 |
Damedouble | Yui Kamiji Dana Mathewson | Diede de Groot Aniek van Koot | 6–1, 7–5 |
Quad-herresingle | Sam Schröder | Niels Vink | 7–6(5), 6–1 |
Quad-herredouble | Sam Schröder Niels Vink | Andy Lapthorne David Wagner | 6–7(4), 6–2, 6–3 |
Invitationsturneringer
Finalerne i invitationsturneringerne for tidligere topspillere fik følgende resultater.
Eksterne henvisninger
Noter
|
---|
| Amatør-æraen | | |
---|
| Den åbne æra | |
---|
| Spillested | |
---|
| Arrangører | |
---|
| Mesterskaber | |
---|
| |
|