William Tell (film fra 2024)
Denne artikel omhandler filmen fra 2024. For andre betydninger af Wilhelm eller William Tell, se Wilhelm Tell (flertydig).
William Tell | |
---|---|
Overblik | |
Genre | Historisk dramafilm, actionfilm, Film baseret på litteratur ![]() |
Instrueret af | Nick Hamm ![]() |
Manuskript af | Nick Hamm ![]() |
Baseret på | Wilhelm Tell ![]() |
Medvirkende | Solly McLeod, Amar Chadha-Patel, Rafe Spall, Ben Kingsley, Ellie Bamber, Sam Keeley, Jonathan Pryce, Golshifteh Farahani, Emily Beecham, Claes Bang med flere ![]() |
Fotografering | Jamie D. Ramsay ![]() |
Klip | Tariq Anwar ![]() |
Scenografi | Tonino Zera ![]() |
Musik af | Steven Price ![]() |
Produceret af | Mark Huffam, Piers Tempest ![]() |
Udgivelsesdato | 27. marts 2025 (Danmark)[1] |
Længde | 133 min. ![]() |
Oprindelsesland | Storbritannien, Italien, Schweiz ![]() |
Sprog | Engelsk ![]() |
Links | |
på IMDb ![]() | |
i SFDb ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
William Tell er en britisk/italiensk/schweizisk/amerikansk film fra 2024, der er instrueret af Nick Hamm. Filmen er en genfortælling af historien om den schweiziske sagnhelt Wilhelm Tell og har den danske skuespiller Claes Bang i hovedrollen. I andre roller medvirker Jonathan Pryce og Ben Kingsley.[1] Filmen fik blandede anmeldelser i USA.
Handling
Filmen bygger på legenden om den schweiziske sagnhelt Wilhelm Tell. I 1307 lever den schweiziske befolkning undertrykt af østrigske herremænd og soldater. Den tidligere korsfarer Wilhelm Tell lever et roligt liv på landet med sin familie og har lovet aldrig at udøve vold igen. Han bliver imidlertid blandet ind i en situation, hvor han ikke kan undgå at tage stilling. Da den østrigske guvernør Gessler tvinger Tell til at skyde et æble af sin søns hoved, beslutter William Tell at slutte sig til oprørerne mod østrigerne.[1]
Medvirkende
- Claes Bang som Wilhelm Tell
- Éanna Hardwicke som Tell som ung
- Connor Swindells som Albrecht Gessler
- Golshifteh Farahani som Suna, Tells kone, som han mødte i Palæstina under et korstog
- Tobias Jowett som Walter, Tells søn
- Jonah Hauer-King som Rudenz, arving til det schweiziske dynasti Attinghausen
- Ellie Bamber som Bertha, en halvt schweizisk habsburgisk adelskvinde og niece til kong Albrecht 1.
- Rafe Spall som Stauffacher
- Emily Beecham som Gertrude
- Jonathan Pryce som Attinghausen, Rudenz' onkel
- Ben Kingsley som Albrecht 1. af Tyskland
- Jess Douglas-Welsh som Agnes af Østrig, Albrechts datter
- David Moorst som Leopold 1., hertug af Østrig
- Amar Chadha-Patel som Furst, en præst
- Sam Keeley som Baumgarten, en schweizisk bonde
- Neva Leoni som Baumgartens kone
- Jake Dunn som Stussi, Gesslers assistent
- Theo Hamm som hertug Johan
- Solly McLeod som Melchtal
- Colin Bennett som Melchtals far
Modtagelse
USA
På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 61 % af de 31 indsamlede anmeldelser positive med en gennemsnitlig vurdering på 5,6 ud af 10 mulige point, hvilket indikerer en noget blandet modtagelse.[2]
Danmark
I Berlingske gav anmelderen Thomas Brunstrøm filmen tre stjerner ud af seks. Han mente, at filmen ikke hævede sig udover middelmådigheden, var for stereotyp i sin opdeling af onde østrigere og gode schweizere og kritiserede, at filmen sluttede med en cliffhanger, som lagde op til, at publikum skulle føle sig nødsaget til at se toeren.[3] Politikens Nanna Frank Rasmussen gav tilsvarende tre hjerter og mente ikke, at filmen kom i mål. Hun fremhævede dog Connor Swindells i skurken Gesslers rolle som et positivt element i filmen.[4]
Kilder
- ^ a b c William Tell. Opslag på kino.dk, besøgt 16. marts 2025.
- ^ William Tell. rottentomatoes.com, besøgt 16. marts 2025.
- ^ Thomas Brunstrøm: Claes Bang er ferm med en armbrøst, men ellers er der ikke meget at glæde sig over. Anmeldelse i Berlingske 27. marts 2025.
- ^ Nanna Frank Rasmussen: Så var der alligevel noget, Claes Bang ikke kunne. Anmeldelse i Politiken 27. marts 2025.
Eksterne henvisninger
- William Tell på Internet Movie Database (engelsk)
- William Tell i Svensk Filmdatabas (svensk)
- William Tell på The Movie Database (engelsk)
- William Tell på Rotten Tomatoes (engelsk)
- William Tell på Metacritic (engelsk)
- William Tell på Filmaffinity (engelsk)