William Rentzmann
William Rentzmann (født 9. juni 1941 på Frederiksberg)[1] er en dansk jurist, der blandt andet er tidligere direktør for Direktoratet for Kriminalforsorgen.
William Rentzmann blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1970.[2]. Han har blandt andet været direktør for Civilretsdirektoratet inden han i 1999 kom til Direktoratet for Kriminalforsorgen som direktør.
Han gik på pension ved årsskiftet 2012/2013 og har siden været formand, bestyrelsesmedlem eller repræsentantskabsmedlem i en række civilsamfundsorganisationer, som Dansk Stalking Center, Cafe Exit, foreningen SAVN, Borgervennen af 1788, Fængselshistorisk Selskab og Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder.[2] Omkring 2012 var han medlem af Straffelovrådet, ligesom han har været formand for Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.
I 2011 udgav han selvbiografien Sku' det være en anden gang.
Referencer
- ^ "William Rentzmanns visitkort". Altinget. 8. juni 2016. Hentet 3. juni 2024.
- ^ a b "William Rentzmann". Kristeligt Dagblad. 4. februar 2020. Hentet 4. juni 2024.