William Herbert, 1. jarl af Pembroke (død 1469)

William Herbert, 1. jarl af Pembroke
Født1423 Rediger på Wikidata
Død27. juli 1469 Rediger på Wikidata
Banbury, Storbritannien Rediger på Wikidata
DødsårsagHalshugning Rediger på Wikidata
FarWilliam ap Thomas Rediger på Wikidata
MorGwladys ferch Dafydd Gam Rediger på Wikidata
SøskendeRichard Herbert (död 1469) Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAnne Devereux (fra 1455) Rediger på Wikidata
BørnPhilip Herbert, of Llanfihangel, 'jure uxoris' of Llanfihangel,
William Herbert, 2. jarl af Pembroke,
Maud Herbert,
Richard Herbert,
Sir Walter Herbert,
Lady Mary Herbert,
Catherine Herbert,
Sir William Herbert,
ukendt datter Herbert,
Lady Margaret Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
ukendt datter Herbert,
Sir George Herbert Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserHosebåndsordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

William Herbert, 1. jarl af Pembroke KG (født ca. 1423, død 27. juli 1469), kendt som "Black William", var en walisisk adelsmand, soldat, politiker og hofmand.[1] Han var søn af William ap Thomas, grundlægger af Raglan Castle, og Gwladys ferch Dafydd Gam og barnebarn af Dafydd Gam, en støtte til kong Henrik 5. af England.

Hans far havde været en allieret med Richard af York, og Herbert støttede den York-sagen i Rosekrigene. I 1461 blev Herbert belønnet af Kong Edvard 4. med titlen Baron Herbert af Raglan (efter at have antaget et engelsk efternavn i stedet for det walisiske patronym), og blev slået til ridder af Hosebåndsordenen.

Kort efter den afgørende York-sejr i Slaget ved Towton i 1461 erstattede Herbert Jasper Tudor som jarl af Pembroke, hvilket gav ham kontrol over Pembroke Castle, og dermed det fik han formynderskabet over den unge Henrik Tudor. Imidlertid blev han uvenner med Lord Warwick "Kongemageren" i 1469, da Warwick gjorde oprør mod kongen. Herbert blev fordømt af Warwick og hertugen af Clarence som en af kongens "onde rådgivere".[2] William og hans bror Richard blev henrettet af Lancaster-fraktionen, nu ledet af Warwick, efter Slaget ved Edgecote Moor nær Banbury.[3]

Herbert blev efterfulgt af sin søn, William, men jarldømmet blev overgivet i 1479. Det blev senere genoprettet for hans barnebarn, en anden William Herbert, søn af Black Williams uægte søn, Sir Richard Herbert af Ewyas.

Ægteskab og børn

Han giftede sig med Anne Devereux, datter af Walter Devereux, Lord Chancellor of Ireland og Elizabeth Merbury. De fik mindst ti børn:

  • William Herbert, 2. jarl af Pembroke (5. marts 1451 – 16. juli 1491).
  • Sir Walter Herbert. (ca. 1452 – d. 16. september 1507) Gift med Lady Anne Stafford, søster til hertugen af Buckingham.
  • Sir George Herbert af St. Julians.
  • Philip Herbert af Lanyhangel.
  • Cecilie Herbert.
  • Maud Herbert. Gift med Henry Percy, 4. jarl af Northumberland .
  • Katherine Herbert. Gift George Grey, 2. jarl af Kent .
  • Anne Herbert. Gift med John Grey, 1. baron Gray af Powis, 9. Lord af Powys (død 1497).
  • Isabel Herbert. Gift med Sir Thomas Cokesey.
  • Margaret Herbert. Gift første gang med Thomas Talbot, 2. viscount Lisle og anden gang med Sir Henry Bodringham.

William havde tre uægte sønner, men deres mødres identitet er ubekræftet:

  • Sir Richard Herbert af Ewyas. Far til William Herbert, 1. jarl af Pembroke. Sandsynligvis søn af Maud, datter af Adam ap Howell Graunt (Gwynn).
  • Sir George Herbert. Søn af Frond verch Hoesgyn. Gift med Sybil Croft.[4]
  • Sir William Herbert af Troye. Søn af Frond verch Hoesgyn. Gift anden gang med Blanche Whitney (født Milborne) se Blanche Milborne. De fik to sønner.[5]

Referencer

  1. ^ Oxford Dictionary of National Biography (online udgave). Oxford University Press. doi:10.1093/ref:odnb/13053 https://www.oxforddnb.com/view/article/13053. {{cite encyclopedia}}: Manglende eller tom |title= (hjælp) (Abonnement eller britisk offentligt biblioteksmedlemskab kræves.)
  2. ^ Doubleday, H.A., red. (1945). The Complete Peerage. Vol. 10 (2nd udgave). London: St. Catherine Press. s. 401 n. 'g'.
  3. ^ The Battle of Edgecote or Banbury (1469) Through the Eyes of Contemporary Welsh Poets, Barry Lewis, Journal of Medieval Military History: Volume IX, ed. Anne Curry, Adrian R. Bell, (Boydell Press, 2011), 101.
  4. ^ "Sir George Herbert". tudorplace.com.
  5. ^ "Ruth E. Richardson,'Mistress Blanche, Queen Elizabeth I's Confidante'"

Se også

  • The White Queen (tv-serie)

Referencer