William Brorson

William Brorson
Født14. april 1922(1922-04-14)
København
Død28. november 2006 (84 år)
Svendborg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

William Brorson (14. april 1922 København28. november 2006 Svendborg Sygehus) var i efterkrigstidens Danmark en berømt og berygtet gangster. Brorson var, sammen med Lille Jørgen og Bent Ricardo gangster hos Svend Aage Hasselstrøm ("Edderkoppen").

Senere blev han leder af den såkaldte Brorson-bande, som begik en lang række indbrud og væbnede røverier, hvorfor han under 2. verdenskrig sad interneret i Dachau koncentrationslejr ved München. [1]

Torsdag den 30. november 1944 blev kæresteparret Otto Knud Christian Larsen og Eleonora Hackenberg brutalt skudt og dræbt i en lejlighed i Sverrigsgade 20 i København. Efter krigens afslutning blev Brorson anholdt og sigtet for dobbeltdrabet, som han nægtede ethvert kendskab til. Retten i København idømte ham i efteråret 1946 fængsel på livstid samtidig med at Eigil Richard Andersen og Walther Sandberg idømtes lange fængselsstraffe for medvirken til dobbeltdrabet.

Brorson nåede at afsone over 32 år i fængsel og blev løsladt i 1978. Han er den dansker i nyere tid, der har afsonet tredjelængst tid i fængsel.

Fængselspræst i Vridsløselille og forfatter Johannes Møllehave fik ondt af Brorson og lod ham efter løsladelsen i 11 år bo i sit sommerhus i Snøde på det nordlige Langeland. Senerehen boede Brorson i Lohals. Møllehave stod også bag et interview med Brorson bragt 15. juli 2001 i udsendelsen Gyldne Timer på DR2. [2]

Litteratur

Noter

  1. ^ William Brorson Arkiveret 1. november 2014 hos Wayback Machine - findagrave.com
  2. ^ TV optagelse søges:William Brorson - dis-danmark.dk