William Becklean
William Becklean | |
---|---|
Født | 23. juni 1936 (88 år) Kansas City, Missouri, USA |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Phillips Exeter Academy |
Beskæftigelse | Styrmand |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1956 - mændenes otter |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
William Russell Becklean (født 23. juni 1936 i Kansas City, Missouri) er en amerikansk tidligere roer og olympisk guldvinder.
Sportskarriere
Becklean var styrmanden i otteren fra Yale University fra 1954 til 1958, hvor han fik sin eksamen.[1] Han var derfor med, da Yale-båden repræsenterede USA ved OL 1956 i Melbourne, og amerikanerne var favoritter, da de havde vundet guld ved alle de olympiske lege, de havde stillet op i. I indledende runde blev de dog kun nummer tre og måtte i opsamlingsheat, som de så vandt sikkert, og i semifinalen vandt de også, inden de i finalen først gik i spidsen lidt efter midtvejspunktet i løbet. Ulig finalerne i tidligere lege lykkedes det ikke amerikanerne at trække afgørende fra mod slutningen, og selv om de vandt, var canadierne blot et par sekunder efter på andenpladsen, mens australierne fik bronze, yderligere et par sekunder bagud. Besætningen i den amerikanske båd bestod ud over Becklean af Tom Charlton, David Wight, John Cooke, Don Beer, Charles Grimes, Rusty Wailes, Bob Morey og Caldwell Esselstyn. Der deltog i alt 10 både i konkurrencen.[2]
Beckleans andet store resultat kom året efter, hvor Yale-otteren vandt Eastern Sprints og desuden besejrede Harvard University.[1]
Ud over roning dyrkede Backlean også brydning og boksning i sin studietid.[1]
OL-medaljer
- 1956: Guld i otter
Referencer
- ^ a b c William Becklean, olympedia.org, hentet 19. juni 2024
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 19. juni 2024
Eksterne henvisninger
- William Beckleans profil på Olympics.com (engelsk)
- William Beckleans profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- William Beckleans profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- William Beckleans profil på Olympedia (engelsk)
- William Beckleans profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf