Wilhelm von Rosen
- For alternative betydninger, se Wilhelm von Rosen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wilhelm von Rosen)
Wilhelm von Rosen | |
---|---|
Født | 20. august 1788 Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 17. juli 1853 (64 år) Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Far | Gottlieb von Rosen |
Søskende | Conrad Adam Johann von Rosen |
Børn | Carl von Rosen, Sigismund von Rosen, Alfred von Rosen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Jurist |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Wilhelm Ludvig von Rosen (20. august 1788 i Plön – 17. juli 1853 i Segeberg) var en dansk amtmand, bror til Conrad Adam Johann von Rosen og far til Alfred, Carl, Sigismund von Rosen[1] og Herman Wilhelm som var født i 1831 i Segeberg men flyttede til Skåne, Sverige i 1867 og var forpagter på et landbrug i Össjö (dansk: Øssjø) sogn[2] i Ängelholms kommun.
Han var søn af kongelig dansk overførster og kammerherre Gottlieb von Rosen (1748-1835) og Regitze von Holstein (1761-1829). Han blev auskultant i Rentekammeret og fra 11. februar 1818 til sin død amtmand over Segeberg Amt. Han var kammerherre.
Han var medlem af Schleswig-Holstein-Lauenburgischen Gesellschaft für vaterländische Geschichte.[3] Han var dekoreret med Dannebrogordenen, og 21. juli 1843 - dagen for sit sølvbryllup - blev han æresborger i Segeberg.[4]
Cirka 1830 udgav han Beschreibung des Amts und der Landschaft Bredstedt in statistischer und kameralistischer Rücksicht.
21. juli 1818 blev han gift i Oldesloe med Sophie Marie født Decker (17. juni 1799 i Burg, Ditmarsken - 13. maj 1868 i København). Han havde med hende fire døtre, blandt hvilke Dorothee von Rosen var hofdame hos den danske dronning, og syv sønner.
Kilder
- ^ Gothaisches Genealogisches Taschenbuch der Adeligen Häuser, Verlag Justus Perthes, Gotha 1941, Teil B 1941, s. 431.
- ^ Össjö kyrkoarkiv, Husförhörslängder, SE/LLA/13513/A I/12 (1862-1868), bildid: C0063203_00112, sida 127.
- ^ Archiv für Staats- und Kirchengeschichte der Herzogthümer Schleswig, Holstein, Lauenburg, Band 1, Ausgabe 1, Seite XXXII, Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, Verlag Johann Friedrich Hammerich, Altona 1833 (Digitaliseret)
- ^ Liste over Segebergs æresborgere (med fotografier) (Webside ikke længere tilgængelig)
Efterfulgte: ? | Amtmand over Segeberg Amt 11. februar 1818 - 17. juli 1853 | Efterfulgtes af: Hans Friedrich Jacobsen |
|