Wilhelm af Preussen (1906-1940)

Wilhelm af Preussen
Prinz Wilhelm von Preußen 1920 - Wilhelm Niederastroth.jpg
Prins Wilhelm i 1920
Prins af Preussen
ÆgtefælleDorothea von Salviati (g. 1933)
Børn
  • Felicitas af Preussen
  • Christa af Preussen
Fulde navntysk: Wilhelm Friedrich Franz Joseph Christian Olaf
HusHuset Hohenzollern
FarWilhelm af Preussen
MorCecilie af Mecklenburg-Schwerin
Født4. juli 1906(1906-07-04)
Potsdam, Kongeriget Preussen, Tyske Kejserrige
Død26. maj 1940 (33 år)
Nivelles, Belgien

Wilhelm af Preussen (Wilhelm Friedrich Franz Joseph Christian Olaf) (4. juli 190426. maj 1940) var søn af Tysklands sidste kronprins, Wilhelm af Preussen, og dennes hustru Cecilie af Mecklenburg-Schwerin, søster til Dronning Alexandrine af Danmark. Ved fødslen blev han nr. 2 i arvefølgen og skulle derfor have været kejser af Tyskland efter sin farfars Wilhelm II af Tyskland og sin fars død. De skulle dog begge komme til at leve længere end ham.

Prins Wilhelm var fætter til Kong Frederik 9. af Danmark og Dronning Frederikke af Grækenland.

Biografi

Tidlige liv

Prins Wilhelm med sine forældre, Kronprins Wilhelm og Kronprinsesse Cecilie, i 1906.

Prins Wilhelm blev født den 4. juli 1906 i Huset Hohenzollerns sommerresidens, Marmorpalais, nær Potsdam, hvor hans forældre boede, indtil deres eget hjem, Cecilienhof, stod færdigindrettet.[1] Han far var Kronprins Wilhelm af Tyskland, ældste søn af og arving til den Tyske Kejser, Wilhelm 2. Hans mor var Cecilie af Mecklenburg-Schwerin, yngste datter af Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin. Kejser Franz Joseph af Østrig-Ungarn var en af prins Wilhelms faddere. Ved fødslen var han nummer to i arvefølgen til den tyske trone og var derfor udset til at blive kejser af Tyskland efter sin bedstefar og sin far.

(c) Bundesarchiv, Bild 102-01280 / CC-BY-SA 3.0
Wilhelm (til højre) med sin far Kronprins Wilhelm og farfar Kejser Wilhelm i 1927.

I 1918, da Wilhelm var tolv år gammel, blev monarkierne afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af Første Verdenskrig. Wilhelm og hans familie forblev i Tyskland, selv om hans farfader gik i eksil i Nederlandene. Den forhenværende kronprins og hans familie forblev i Potsdam, hvor Prins Wilhelm og hans yngre brødre gik i det lokale gymnasium. Efter sin eksamen fra gymnasiet fortsatte Wilhelm sine studier ved universiteterne i Königsberg, München og Bonn.

Ægteskab

Wilhelm blev gift 3. juni 1933 i Bonn med Dorothea von Salviati. Hans bedstefar ville ikke godkende ægteskabet, så Wilhelm måtte afgive sit krav på tronen for sig selv og sine efterkommere. Selvom monarkiet i Tyskland var blevet afskaffet allerede i 1918, troede den tidligere kejser stadig på en genindførelse. Imidlertid blev sandsynligheden for dette mindre og mindre efter nazisternes magtovertagelse og i 1940 godkendte kejseren ægteskabet samt gjorde børnene til legitime arvinger.

I ægteskabet fik parret to børn:

  1. Felicitas af Preussen (1934-2009), gift 1958 med Dinnies Karl Friedrich von der Osten og fik fire børn.
  2. Christa af Preussen (1936-)

Senere liv

Wilhelm meldte sig i begyndelsen af 2. verdenskrig til militær tjeneste og deltog i angrebet på Frankrig i maj 1940. Han blev såret under kampe ved Valenciennes og døde på et felthospital i Nivelles, Belgien den 26. maj 1940.

Se også

Referencer

  1. ^ "Potsdam tourism sights - Marmorpalais". Arkiveret fra originalen 12. maj 2008. Hentet 13. juni 2020.

Eksterne henvisninger

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
TysklandSpire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
Coat of arms of Prussia.svg

Prussian Eagle in the era of Wilhelm II.
Bundesarchiv Bild 102-01280, Kaiser Wilhelm II. mit Sohn und Enkel.jpg
(c) Bundesarchiv, Bild 102-01280 / CC-BY-SA 3.0
For documentary purposes the German Federal Archive often retained the original image captions, which may be erroneous, biased, obsolete or politically extreme.
von links nach rechts: Kronprinz Wilhelm,

Kaiser Wilhelm II.

Prinz Wilhelm ("From left to right, Crown Prince Wilhelm, Kaiser Wilhelm II, Prince Wilhelm")