Wilhelm Langhans

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Wilhelm Langhans
Født	21. september 1832
Død	9. juni 1892 (59 år)
Ægtefælle	Louise Japha (fra 1858)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Musikolog, musikteoretiker, komponist, musiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Friedrich Wilhelm Langhans (21. september 1832—9. juni 1892) var en tysk musikforfatter.

Langhans var elev af Leipzig-konservatoriet, hvor han navnlig under Ferdinand David lagde sig efter violinspil. Senere opholdt han sig tvende gange i længere tid i Paris, den første gang for at studere under Alard. I 1869 tog Langhans doktorgraden i Heidelberg og levede derefter i Berlin som lærer i musikhistorie, fra 1881 ved Scharwenkas konservatorium. Langhans kompositionsvirksomhed har ikke efterladt sig synderligt spor.

Som musikforfatter har Langhans derimod vundet et betydeligt navn, navnlig ved sin Geschichte der Musik des 17., 18. und 19. Jahrhunderts (2 bind, 1882—87), der fremkom som en fortsættelse og afslutning af Ambros’ berømte musikhistorie, og som uden at besidde dennes selvstændighed eller videnskabelige betydning udmærker sig ved grundighed, overskuelighed og klar fremstilling. Desuden skrev Langhans Das musikalische Urtheil (1872), Die königliche Hochschule für Musik in Berlin (1873) og Musikgeschichte in zwölf Vorträgen (1878).

Kilder

• Langhans, Friedrich Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923)