Wiener Oktoberrevolutionen

Wiener Oktoberrevolution (eller Wiener Oktoberaufstand 1848 (Oktoberopstanden i Wien 1848)) var den sidste reaktion i den østrigske revolution i 1848.

Da kejserlige østrigske tropper d. 6. oktober 1848 blev udsendt fra Wien mod det oprørske Ungarn, forsøgte wienerske arbejdere, studerende og mytteriske tropper, der alle sympatiserede med Ungarn, at forhindre afmarchen. Det endte i gadekampe, hvorunder der selv i Stephansdom blev udgydt blod; krigsminister Grev Baillet von Latour blev lynchet af mængden. Hoffet flygtede med Kejser Ferdinand d. 7. oktober mod Olomouc, Reichstagen blev d. 22. oktober flyttet til Kroměříž.

Med generalerne Alfred, fyrste af Windisch-Graetz og grev Joseph Jelačić von Bužim som anførere påbegyndte det østrigske og kroatiske militær d. 26. oktober beskydningen af Wien og stormede d. 31. oktober Innere Stadt. Forsvarerne blev anført af den polske general Josef Bem.

Wenzel Messenhauser, en betydelig anfører for de oprørske forsamlede, journalisterne Alfred Julius Becher og Hermann Jellinek såvel som de liberales venstrefløj (demokraterne) repræsentant for Frankfurter Nationalversammlung Robert Blum blev henrettet i de følgende dage; omkring 2.000 mennesker faldt under kampene.

Resultatet af Martsrevolutionen gik i store træk tabt, og Østrig gik ind i den såkaldte neoabsolutistiske fase.

Eksterne henvisninger

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

• Friedrich Engels – Revolution und Konterrevolution in Deutschland -XI: Der Wiener Oktoberaufstand
• Østrigs leksikon om Oktoberrevolutionen Arkiveret 9. november 2007 hos Wayback Machine

v d r Østrigs historie Østrigs forhistorie (indtil 976) Markgrevskabet Østrig (976 – 1156) Privilegium Minus Privilegium Maius Det tysk-romerske Rige Marcha Orientalis Hertugdømmet Østrig (1156 – 1453) Henrik 2. af Østrig Rudolf 4. af Østrig Ærkehertugdømmet Østrig (1453 – 1804) Habsburg Habsburgske Arvelande Første tyrkiske belejring af Wien 1529 Anden tyrkiske belejring af Wien 1683 Den spanske arvefølgekrig Første kongres i Rastatt 1713-1714 Pragmatiske Sanktion af 1713 Den østrigske arvefølgekrig Maria Theresia af Østrig Første Schlesiske Krig Anden Schlesiske Krig Freden i Breslau Polens tre delinger Kejserriget Østrig (1804 – 1867) Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn Klemens Wenzel von Metternich Den Hellige Alliance Slaget ved Leipzig Slaget ved Solferino Pragfreden Første Italienske Uafhængighedskrig 1848 Wiener Oktoberrevolutionen 1848 Konkordatet af 1855 Anden Italienske Uafhængighedskrig 1859 Den preussisk-østrigske krig 1866 Tredje Italienske Uafhængighedskrig 1866 Radetzky Dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867 – 1918) Det Østrig-ungarske kompromis Ministeriet Adolf Auersperg Tripelalliancen Berlinerkongressen Ministeriet Bienerth Ministeriet Gautsch Ministeriet Seidler 1. Balkankrig 2. Balkankrig 1. verdenskrig Første østrigske republik (1919 – 1934) Tysk-Østrig Habsburgerloven Saint-Germain-traktaten Geneveprotokollen af 4. oktober 1922 Engelbert Dollfuß Kurt Schuschnigg Den østrigske borgerkrig Østrig under nationalsocialismen (1938 – 1945) Austrofascisme Anschluss (1938) Arthur Seyss-Inquart Baldur von Schirach Münchenaftalen Den anden østrigske republik (fra 1945) Besættelseszoner i Østrig efter 2. verdenskrig (1945 – 1955) Østrigske Statstraktat(1956) Theodor Körner Adolf Schärf Bruno Kreisky - Se også: Østrig