Western Hockey League

Western Hockey League er en af de tre store canadiske juniorligaer i ishockey som til sammen udgør Canadian Hockey League. Ligaen blev stiftet i 1966 som Western Canada Junior Hockey League. Senere gik ligaen under navnet Western Canada Hockey League før den i 1978 skiftede til det nuværende navn, Western Hockey League. Ligaens spillere er i alderen 16-20 år.

Historie

På trods af at Edmonton Oil Kings i 1966 vandt Memorial Cup i konkurrence mod de bedste hold fra Ontario og Quebec, følte holdets ejer Bill Hunter at tilstanden for junior-hockey i det vestlige Canada var uholdbar. Hver af de 4 vestlige provinser havde sin egen liga og Hunter var af den opfattelse at dette forhold gjorde det vanskeligt for holdene i vest at konkurrere mod holdene fra de stærke ligaer i Ontario og Quebec.

I sommeren 1966 fik Hunter etableret Western Canada Junior Hockey League sammen med 5 udbryderhold fra juniorligaen i Saskatchewan, samt et nyetableret hold i Calgary.

De tidlige år

I begyndelsen var WCHL – som havde droppet ordet 'Junior' fra sit navn i 1968 – i et konstant slagsmål med det canadiske amatør-ishockey forbund (CAHA). WCHL blav af CAHA betragtet som en udbryder-liga uden for lov og ret og ligaen havde derfor i begyndelsen ikke lov til at spille med om det nationale junior-mesterskab, den såkaldte Memorial Cup. De respektive junior-ligaer i de fire vestlige provinser indså dog hurtigt at WCHL var dem overlegne og man valgte derfor ikke at deltage i Memorial Cup-slutspillet. Da CAHA omorganiserede junior-ishockeyen i 1971 sidestillede man WCHL med OHA (det nuværende Ontario Hockey League) og Quebec Major Junior Hockey League i junior-ishockeyens øverste division.

I ligaens første årti kom mange nye hold til mens andre hold flyttedes således at ligaen nu var repræsenteret bredt i hele det vestlige Canada. I 1976 flyttede det stiftende hold Edmonton Oil Kings til Portland, Oregon og blev til Portland Winter Hawks og blev således det første hold placeret i USA. I 1977 fulgte yderligere 2 hold i USA i Seattle, Washington og Billings, Montana og som en konsekvens heraf forkortede ligaen sit navn til Western Hockey League.

Ligaen fik op igennem 1980'erne et til tider noget blakket ry med flere slagsmål der udartede og en generelt meget fysisk spillestil. Omend der nu om dage er langt imellem skandaler af den slags, har ligaen stadig ry for at være den af de tre store junior-ligaer der har den mest fysiske spillestil.

Det nye årtusind

I det nye årtusind er fire nye hold kommet til: Vancouver Giants i 2001, Everett Silvertips i 2003, Chilliwack Bruins i 2005 og senest er ligaen vendt tilbage til Edmonton hvor det hele begyndte med Edmonton Oil Kings der har taget sit navn efter holdet der startede ligaen i 1966.

WHL er kendt for at producere store, hårdt-tacklende backer samt fysisk stærke forwards, dog bør det bemærkes at der de seneste år også er kommet mange stærke målmænd fra WHL.


Hold

Kort over WHL-holdenes hjembyer

Fra sæsonen 2007-08 består WHL af 22 hold delt op i to 'Conferencer'. Ligaen har hold i de fire vestlige canadiske provinser Manitoba, Saskatchewan, Alberta og British Columbia. Desuden har man hold i de to vestlige amerikanske stater Washington og Oregon.

Eastern Conference

DivisionHoldBy
EastBrandon Wheat KingsBrandon, Manitoba
Moose Jaw WarriorsMoose Jaw, Saskatchewan
Prince Albert RaidersPrince Albert, Saskatchewan
Regina PatsRegina, Saskatchewan
Saskatoon BladesSaskatoon, Saskatchewan
Swift Current BroncosSwift Current, Saskatchewan
CentralCalgary HitmenCalgary, Alberta
Edmonton Oil KingsEdmonton, Alberta
Kootenay IceCranbrook, British Columbia
Lethbridge HurricanesLethbridge, Alberta
Medicine Hat TigersMedicine Hat, Alberta
Red Deer RebelsRed Deer, Alberta

Western Conference

DivisionHoldBy
B.C.Chilliwack BruinsChilliwack, British Columbia
Kamloops BlazersKamloops, British Columbia
Kelowna RocketsKelowna, British Columbia
Prince George CougarsPrince George, British Columbia
Vancouver GiantsVancouver, British Columbia
U.S.Everett SilvertipsEverett, Washington
Portland Winter HawksPortland, Oregon
Seattle ThunderbirdsSeattle, Washington
Spokane ChiefsSpokane, Washington
Tri-City AmericansKennewick, Washington

Sæsonen 2007-08

Spokane Chiefs slog i finalen Lethbridge Hurricanes med 4-0 i kampe og er således regerende WHL-mestre.

Danske spillere

I sæsonen 2005-06 blev Jannik Hansen den første danske spiller i WHL da han spillede for Portland Winter Hawks. Sæsonen efter fulgte Kirill Starkov da han spillede for Red Deer Rebels.

WHL Bantam Draft

WHL Bantam Draft er ligaens årlige draft hvor klubberne efter tur kan vælge blandt lokalt baserede spillere i alderen 14-15 år.

Memorial Cup vindere

Den såkaldte Memorial Cup er 18 gange blevet vundet af hold fra WHL:

  • 2008: Spokane Chiefs
  • 2007: Vancouver Giants
  • 2004: Kelowna Rockets
  • 2002: Kootenay Ice
  • 2001: Red Deer Rebels
  • 1998: Portland Winter Hawks
  • 1995: Kamloops Blazers
  • 1994: Kamloops Blazers
  • 1992: Kamloops Blazers
  • 1991: Spokane Chiefs
  • 1989: Swift Current Broncos
  • 1988: Medicine Hat Tigers
  • 1987: Medicine Hat Tigers
  • 1985: Prince Albert Raiders
  • 1983: Portland Winter Hawks
  • 1978: New Westminster Bruins
  • 1977: New Westminster Bruins
  • 1974: Regina Pats

Referencer

Se også

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

WHL Team Locations.svg
A map of Western Canada and the Northwest United States, showing the locations of teams in the Western Hockey League.