Westerlauwersfrisisk

Frisiske (blå), hollandske (lyserød) og nedersaksiske (grøn) dialekter
Tosproget gadenavneskilt (nederlandsk og frisisk)

Westerlauwersfrisisk eller vestfrisisk er det ene af de officielle forvaltningssprog i Nederland. I Frisland (frisisk: Fryslân) bor godt 640.000 mennesker (2005), hvoraf 95 % forstår sproget. Godt 350.000 har frisisk som modersmål.

Ud over westerlauwersfrisisk tales på den slesvigske vestkyst mellem Husum og Vidåen samt på øerne udenfor en anden variant af frisisk: nordfrisisk. Både Tyskland og Nederland har anerkendt frisisk som minoritetssprog. Derfor er sproget beskyttet af den europæiske pagt for minoritetssprog.

Frisisk er et valgfag i Frisland, og man kan vælge at gå til eksamen i sproget ved de nederlandske undervisningsinstitutioner. Derudover er der også frisiske studieretninger ved universitet i Amsterdam og universitetet i Groningen.

I Frisland bliver der undervist i standardfrisisk, som er baseret på de to vestfrisiske dialekter kleifrisisk og woudfrisisk.

Klassifikation

  • Indoeuropæisk
    • Germansk
      • Vestgermansk
        • Anglo-frisisk
          • Frisisk
            • Westerlauwersfrisisk

Inddeling

Westerlauwersfrisisk inddeles i:

  • Kleifrisisk (i Kleistreek, som er en speciel del af Friesland, som kulturmæssigt skiller sig ud)
  • Woudfrisisk (i de frisiske skove, et område af Friesland: Friese Wouden)
  • Zuidwesthoeks (i Zuidwesthoek)
  • Hindeloopers (i Hindeloopen)
  • Aasters og Westers
  • Schiermonnikoogs eller Eilanders (på Schiermonnikoog)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

2011-07 straatnamen drachten.jpg
Forfatter/Opretter: Ziko van Dijk, Licens: CC BY-SA 3.0
Street names in Drachten (Friesa), bilingual Dutch-Frisian