Wessam Abou Ali

Wessam Abou Ali
Personlig information
Fulde navnWessam Abou Ali[1]
Født4. januar 1999 (25 år)[3]
Gug, Danmark[2]
StatsborgerStaten Palæstina,
Danmark Rediger på Wikidata
Højde186 cm
PositionAngriber
Venstre kant
Klubinformation
Nuværende
Al-Ahly SC
Ungdom
0000-2010B52/Aalborg Fodbold Club
2010-2018AaB
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2018-2020AaB28(2)
2019-2020Vendsyssel FF (leje)21(11)
2020-2021Silkeborg IF13(3)
2021-2023Vendsyssel FF40(13)
2023-2024IK Sirius16(10)
2024-Al-Ahly SC0(0)
Landshold
2016Danmark U/173(0)
2016-Danmark U/184(0)
2018-Danmark U/191(1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. juni 2019.

† Kampe (mål).

Wessam Abou Ali[1] (født 4. januar 1999 i Gug[2]) er en dansk-palæstinensisk fodboldspiller, der spiller for egyptiske Al-Ahly SC.

Klubkarriere

Abou Ali startede med at spille fodbold i en alder af fem år i B52/Aalborg Fodbold Club.[4] Her spillede han i seks år, inden han i 2010 som U/11-spiller skiftede til AaB.[2][4][5][6]

AaB

Han blev topscorer for AaB i U/17 Ligaen 2015-16 med 15 mål, hvilket kun blev overgået af Jonas Wind fra F.C. København.[4][7] Mens han spillede for U/17-holdet, var han ydermere anfører.[5] I den efterfølgende sæson, hvor Abou Ali var blevet en del af AaB's U/19 Liga-trup, scorede han otte mål.[8]

Han deltog sammen med U/19-tvillingerne Oliver Klitten og Lukas Klitten på Superligatruppens træningslejr i Spanien i slutningen af januar 2018.[9] På denne tur scorede han blandt andet to mål mod japanske Shonan Bellmare.[10] Den 8. februar 2018 blev det offentliggjort, at Abou Ali blev en permanent del af AaB's førsteholdstrup i en alder af 19 år, efter at han gennem vinterstarten havde trænet fast med førsteholdstruppen.[2] Han skrev under på en fireårig aftale, så parterne havde papir på hinanden frem til udgangen af 2021.[11]

Han fik sin debut i Superligaen som 19-årig den 5. marts 2018, da han blev skiftet ind i det 85. minut i stedet for Jannik Pohl i en 1-1-kamp mod AC Horsens.[12][13] Han scorede sit første mål i sin fjerde Superligakamp i det 77. minut i 3-3-kampen mod FC Midtjylland den 22. april 2018, hvor han blev skiftet ind i det 55. minut i stedet for Pavol Safranko.[14]

Han blev den 23. august 2019 udlejet til Vendsyssel F.F., der spillede i 1. division, for resten af 2019.[15] Ifølge sportsdirektør Allan Gaarde var konkurrence i angrebet og heraf mindre spilletid, der gjorde udslaget for, at Abou Ali kunne få mere spilletid ved at blive udlejet.[16] For holdet fik han sin debut den efterfølgende dag, da han startede inde og spillede 90 minutter i et 3-0-nederlag ude til Næstved Boldklub.[17]

Hans lejekontrakt med Vendsyssel F.F. var egentlig stoppet ved udgangen af 2019, men i midten af december 2019 blev det offentliggjort, at parterne havde forlænget lejeaftalen frem til sommeren 2020.[18]

Silkeborg IF

Det blev den 8. september 2020 offentliggjort, at Silkeborg IF havde købt Ali fri af AaB,hvor han havde lang vej til spilletid.[19] Han skrev under på en kontrakt gældende frem til udgangen af 2024.[20]

Landsholdskarriere

Han fik sin debut for et landshold under Dansk Boldspil-Union den 10. februar 2016 for U/17-fodboldlandsholdet mod Frankrig, en kamp, som Danmark tabte med 1-3. Her blev han skiftet ind i det 54. minut i stedet for Jeppe Okkels.[21] To dage senere optrådte han atter for landsholdet, da Danmark igen tabte til Frankrig. Denne gang startede han inde og spillede de første 41 minutter, inden han blev erstattet af Jens Odgaard.[22] Han optrådte yderligere en gang for U/17-landsholdet den 6. maj 2016.[23]

Han fik sin debut for U/18-landsholdet den 4. september 2016, hvor han startede inde og spillede de første 29 minutter, inden han blev skiftet ud til fordel for Andreas Poulsen.[24] Det blev til yderligere tre kampe for U/17-landsholdet i løbet af 2016 og 2017 (to kampe i startopstillingen, en gang som indskifter).[25]

Sammen med holdkammeraten Oliver Klitten blev han første gang udtaget til U/19-landsholdet den 18. april 2018.[26] Han fik sin debut herfor den 25. april.[27] Han startede inde og scorede kampens første mål i en kamp mod Holland, som endte 2-2.[27] Det var samtidig hans første mål for et dansk landshold.[1]

Referencer

  1. ^ a b c "Wessam Abou Abou Ali". DBU (Landsholdsdatabasen).
  2. ^ a b c d Rasmus Estrup (8. februar 2018). "AaB og Wessam Abou Ali indgår fireårig aftale". AaB.
  3. ^ "#30 Wessam Abou Ali". Transfermarkt.
  4. ^ a b c Alfred Winther Groth (6. august 2016). "Fokus på: Wessam Abou Ali - Stenhård arbejde venter i U/19-ligaen". Tipsbladet.
  5. ^ a b tonsser.com (13. februar 2016). "Blogindlæg: Wessam Abou Ali, AaB U17". Tipsbladet.
  6. ^ Morten Mønnike-Hald (29. januar 2016). "Wessam udtaget til landsholdet". b52.dk. Arkiveret fra originalen 25. april 2018. Hentet 24. april 2018.
  7. ^ "U17 DRENGE LIGAEN 2015/16 (2016) - TOPSCORERLISTE".
  8. ^ "U19 DRENGE LIGAEN 2016/17 (2017) - TOPSCORERLISTE". Arkiveret fra originalen 5. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  9. ^ Rasmus Estrup (30. januar 2018). "AaB TV: U/19-talenter på træningslejr". AaB.
  10. ^ Rasmus Estrup (26. januar 2018). "AaB TV: Sammendrag af AaB-Shonan Bellmare". AaB.
  11. ^ Mick Knive Anderson (8. februar 2018). "AaB skriver fire-årig aftale med talent fra egen avl". TV2 Nord.
  12. ^ "Superligakamp AaB 1-1 AC Horsens". superstats.dk.
  13. ^ Nanna Møller Karlsen (5. marts 2018). "Ung AaB'er: Indskiftning viser tillid til mine evner". bold.dk.
  14. ^ "Superligakamp AaB 3-3 FC Midtjylland". superstats.dk.
  15. ^ Henriette Maj Pedersen (23. august 2019). "Abou Ali udlejes til Vendsyssel F.F. indtil nytår". TV2 Nord.
  16. ^ "AaB sender angriber på lejeophold i Vendsyssel". B.T. 23. august 2019.
  17. ^ "NÆSTVED - VENDSYSSEL FF //". DBU. {{cite web}}: Manglende eller tom |url= (hjælp); Teksten "urlhttps://dbu.dk/resultater/kamp/790792_305672/kampfakta" ignoreret (hjælp)
  18. ^ https://www.vendsysselff.dk/wessam-abou-ali-vender-tilbage-til-vendsyssel-ff/
  19. ^ AaB TV: Thelander har ramt 100 AaB-kampe
  20. ^ Officielt: Silkeborg køber Wessam Abou Ali i AaB | Tipsbladet.dk
  21. ^ "DANMARK - FRANKRIG 1 - 3". DBU.
  22. ^ "DANMARK - FRANKRIG 0 - 3". DBU.
  23. ^ "DANMARK - FRANKRIG 0 - 0". DBU.
  24. ^ "DANMARK - HOLLAND 1 - 1". DBU.
  25. ^ "U18-LANDSHOLD (ALLE KAMPE)". DBU.
  26. ^ Rasmus Estrup (8. april 2018). "Wessam Abou Ali og Lukas Klitten på U/19-landshold". AaB.
  27. ^ a b "Danmark 2-2 Holland". DBU.

Eksterne henvisninger