Washington Open

Washington Open
Arrangement
Grundlagt1969 (1969)
SpillestedWilliam H.G. FitzGerald Tennis Center
VærtsbyWashington D.C., USA
UnderlagHardcourt
Websitecitiopentennis.com
ATP Tour
KategoriATP 500
Deltagerfelt48S / 24Q / 16D / 4DQ
Præmiesum$ 2.100.230  (2024)
WTA Tour
KategoriWTA 500
Deltagerfelt28S / 16Q / 16D
Præmiesum$ 922.573  (2024)
Flest titler
HerresingleUSA Andre Agassi (5)
DamesingleSlovakiet Magdaléna Rybáriková (2)
Rusland Svetlana Kuznetsova (2)
HerredoubleUSA Marty Riessen (4)
USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)
DamedoubleJapan Shuko Aoyama (4)
Senest opdateret: 27. juli 2024

Washington Open er en tennisturnering, som hvert år i starten af august bliver spillet på hardcourt-baner i William H.G. FitzGerald Tennis Center i Rock Creek Park i Washington D.C., USA. Washington Open er en del af ATP Tour i kategorien ATP Tour 500 og WTA Tour i kategorien WTA 500. Turneringen er endvidere en del af US Open Series, der samler en del af optaktsturenringerne til US Open. Fra 2012 blev turneringen markedsført under navnet Citi Open på grund af et navnesponorat fra banken Citi, og i 2023 blev titelsponsoratet udvidet til også at omfatte investeringfonden Mubadala, og samtidig ændredes navnet til Mubadala Citi DC Open.

I herresingle er Andre Agassi indehaver af rekorden for flest titler med 5 (1990–91, 1995, 1998–99) og flest finalepladser med 6 (tabt finale i 2000). Han deler endvidere rekorden for flest titler i træk (2) med Michael Chang (1996–97), Juan Martín del Potro (2008–09) og Alexander Zverev (2017–18). I damesingle er Magdaléna Rybáriková den eneste spiller med to titler (2012–13) og deler rekorden for flest finalepladser (2) med Anastasija Pavljutjenkova, der tabte finalen i både 2012 og 2015. I herredoublerækken deler Marty Riessen (1971–72, 1974, 1979) samt Bob og Mike Bryan (2005–07, 2015) rekorden for flest titler (4), men Bryan-brødrene er de eneste med tre titler i træk. Bryan-brødrene har også rekord for flest finalepladser (6, tabte finaler i 2001–02) sammen med Raúl Ramírez (vinder i 1976, 1981–82, tabende finalist i 1975, 1978–79). I damedouble er Shuko Aoyama (2012–14, 2017) den eneste spiller med fire titler, den eneste med tre titler i træk og den eneste med fem finalepladser (tabte finalen i 2016).

Historie

Turneringen blev etableret i 1969 af Arthur Ashe sammen med Donald Dell og John A. Harris,[1] og i perioden 1969-81 blev den spillet under navnet Washington Star International. Fra 1982 til 1992 var navnet Sovran Bank Classic, og i 1983 Newsweek Tennis Classic, hvorefter man gik over til Legg Mason Tennis Classic fra 1994 til 2011. Indtil 1986 blev kampene afviklet udendørs på grusbaner, men siden da er turneringen afviklet på hardcourt som optakt til US Open.

Kvindernes rækker blev spillet for første gang i 2011 i College Park, Maryland under navnet Citi Open, og fra sæsonen 2012 besluttede ATP Tour og WTA Tour at fusionere de to turenringer til et samlet stævne, hvilket medførte, at kvindernes kampe blev flyttet til William H.G. FitzGerald Tennis Center, og at Citi overtog navnesponsoratet fra Legg Mason.[2] I 2023 blev kvinderækkerne i Silicon Valley Classic fusioneret ind i Washington Open, hvorved den opnåede WTA 500-status og dermed blev den første fælles turnering for mænd og kvinde med ATP 500 og WTA 500-status. Turneringen fik dog kritik for, at de ikke samtidig indførte ens præmiepenge for mænd og kvinder.[3]

I 2015 droppede Washington Open sin deltagelse i US Open Series. Da ESPN overtog tv-rettighederne til US Open fra og med 2015, overtog stationen samtidig de eksklusive hjemlige tv-rettigheder til alle turneringerne i US Open Series. Stationen lovede imidlertid kun mindst fire timers dækning på ESPN2 (i 2014 blev dækningen delt mellem ESPN og Tennis Channel),[4] mens resten blev henvist til streaming på ESPN3. Donald Dell kritiserede ESPN for at bruge ESPN3 til at købe sportsrettigheder uden intention om at sende dem på tv, og han udtalte "If you're running a tournament, and it's two million dollars, and sponsorship money in the six million to eight million dollar range, you've got sponsors that don't want to be having only four or six hours on television." Resultatet blev, at Citi Open trak sig fra US Open Series, så turneringen kunne indgå en ny aftale med Tennis Channel. Den fireårige kontrakt til en værdi af $ 2,1 millioner inkluderede 171 timers tv-dækning for hele turneringsugen, og finansiering af forbedrede faciliteter, herunder en anden tv-dækket bane.[5][6]

I 2019 blev ejerskabet af turneringen overtaget af forretningsmanden Mark Ein, og Citi Open vendte tilbage som en del af US Open Series. Tennis Channel opnåede en femårig forlænge af sine medierettigheder.[7]

Finaler

Herresingle

Den amerikanske legende, Arthur Ashe, vandt turneringen i 1973.
Andre Agassi er den eneste spiller med fem titler.
Aleksandr Dolgopolov vandt titlen i 2012.
Gaël Monfils vandt finalen i 2016 mod Ivo Karlović.
Alexander Zverev med trofæet efter at have vundet titlen i 2018.
årVinderFinalistFinaleresultat
1969Brasilien Thomaz KochUSA Arthur Ashe7–5, 9–7, 4–6, 2–6, 6–4
1970USA Cliff RicheyUSA Arthur Ashe7–5, 6–1, 6–2
1971Australien Ken RosewallUSA Marty Riessen6–2, 7–5, 6–1
1972Australien Tony RocheUSA Marty Riessen3–6, 7–6, 6–4
1973USA Arthur AsheHolland Tom Okker6–4, 6–2
1974USA Harold SolomonArgentina Guillermo Vilas1–6, 6–3, 6–4
1975Argentina Guillermo VilasUSA Harold Solomon6–1, 6–3
1976USA Jimmy ConnorsMexico Raúl Ramírez6–2, 6–4
1977Argentina Guillermo Vilas (2) USA Brian Gottfried6–4, 7–5
1978USA Jimmy Connors (2) USA Eddie Dibbs7–5, 7–5
1979Argentina Guillermo Vilas (3) Paraguay Víctor Pecci Sr.7–6(4), 7–6(3)
1980USA Brian GottfriedArgentina José Luis Clerc7–5, 4–6, 6–4
1981Argentina José Luis ClercArgentina Guillermo Vilas7–5, 6–2
1982Tjekkoslovakiet Ivan LendlUSA Jimmy Arias6–3, 6–3
1983Argentina José Luis Clerc (2) USA Jimmy Arias6–3, 3–6, 6–0
1984Ecuador Andrés GómezUSA Aaron Krickstein6–2, 6–2
1985Frankrig Yannick NoahArgentina Martín Jaite6–4, 6–3
1986Tjekkoslovakiet Karel NováčekFrankrig Thierry Tulasne6–1, 7–6(4)
1987Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2) USA Brad Gilbert6–1, 6–0
1988USA Jimmy Connors (3) Ecuador Andrés Gómez6–1, 6–4
1989USA Tim MayotteUSA Brad Gilbert3–6, 6–4, 7–5
1990USA Andre AgassiUSA Jim Grabb6–1, 6–4
1991USA Andre Agassi (2) Tjekkoslovakiet Petr Korda6–3, 6–4
1992Tjekkoslovakiet Petr KordaSverige Henrik Holm6–4, 6–4
1993Israel Amos MansdorfUSA Todd Martin7–6(3), 7–5
1994Sverige Stefan EdbergAustralien Jason Stoltenberg6–4, 6–2
1995USA Andre Agassi (3) Sverige Stefan Edberg6–4, 2–6, 7–5
1996USA Michael ChangSydafrika Wayne Ferreira6–2, 6–4
1997USA Michael Chang (2) Tjekkiet Petr Korda5–7, 6–2, 6–1
1998USA Andre Agassi (4) Australien Scott Draper6–2, 6–0
1999USA Andre Agassi (5) Rusland Jevgenij Kafelnikov7–6(3), 6–1
2000Spanien Àlex CorretjaUSA Andre Agassi6–2, 6–3
2001USA Andy RoddickHolland Sjeng Schalken6–2, 6–3
2002USA James BlakeThailand Paradorn Srichaphan1–6, 7–6(5), 6–4
2003Storbritannien Tim HenmanChile Fernando González6–3, 6–4
2004Australien Lleyton HewittLuxembourg Gilles Müller6–3, 6–4
2005USA Andy Roddick (2) USA James Blake7–5, 6–3
2006Frankrig Arnaud ClémentStorbritannien Andy Murray7–6(3), 6–2
2007USA Andy Roddick (3) USA John Isner6–4, 7–6(4)
2008Argentina Juan Martín del PotroSerbien Viktor Troicki6–3, 6–3
2009Argentina Juan Martín del Potro (2) USA Andy Roddick3–6, 7–5, 7–6(6)
2010Argentina David NalbandianCypern Marcos Baghdatis6–2, 7–6(4)
2011Tjekkiet Radek ŠtěpánekFrankrig Gaël Monfils6–4, 6–4
2012Ukraine Aleksandr DolgopolovTyskland Tommy Haas6–7(7), 6–4, 6–1
2013Argentina Juan Martín del Potro (3) USA John Isner3–6, 6–1, 6–2
2014Canada Milos RaonicCanada Vasek Pospisil6–1, 6–4
2015Japan Kei NishikoriUSA John Isner4–6, 6–4, 6–4
2016Frankrig Gaël MonfilsKroatien Ivo Karlović5–7, 7–6(6), 6–4
2017Tyskland Alexander ZverevSydafrika Kevin Anderson6–4, 6–4
2018Tyskland Alexander Zverev (2)Australien Alex de Minaur6–2, 6–4
2019Australien Nick KyrgiosRusland Daniil Medvedev7–6(6), 7–6(4)
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Italien Jannik SinnerUSA Mackenzie McDonald7–5, 4–6, 7–5
2022Australien Nick Kyrgios (2)Japan Yoshihito Nishioka6–4, 6–3
2023Storbritannien Daniel EvansHolland Tallon Griekspoor7–5, 6–3
2024USA Sebastian KordaItalien Flavio Cobolli4–6, 6–2, 6–0

Damesingle

Yanina Wickmayer vandt titlen i 2016.
Donna Vekić og Svetlana Kuznetsova ved præmieoverrækkelsen efter finalen i 2018.
ÅrVinderFinalistFinaleresultat
2011Rusland Nadia PetrovaIsrael Shahar Pe'er7–5, 6–2
2012Slovakiet Magdaléna RybárikováRusland Anastasija Pavljutjenkova6–1, 6–1
2013Slovakiet Magdaléna Rybáriková (2) Tyskland Andrea Petkovic6–4, 7–6(2)
2014Rusland Svetlana KuznetsovaJapan Kurumi Nara6–3, 4–6, 6–4
2015USA Sloane StephensRusland Anastasija Pavljutjenkova6–1, 6–2
2016Belgien Yanina WickmayerUSA Lauren Davis6–4, 6–2
2017Rusland Jekaterina MakarovaTyskland Julia Görges3–6, 7–6(2), 6–0
2018Rusland Svetlana Kuznetsova (2)Kroatien Donna Vekić4–6, 7–6(7), 6–2
2019USA Jessica PegulaItalien Camila Giorgi6–2, 6–2
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Ingen WTA-turnering
2022  Ljudmila SamsonovaEstland Kaia Kanepi4–6, 6–3, 6–3
2023USA Coco GauffGrækenland Maria Sakkari6–2, 6–3
2024Spanien Paula BadosaTjekkiet Marie Bouzková6–1, 4–6, 6–4

Herredouble

Vinderne i 2016, Daniel Nestor og Édouard Roger-Vasselin.
ÅrVindereFinalisterFinaleresultat
1969Chile Patricio Cornejo
Chile Jaime Fillol
USA Robert Lutz
USA Stan Smith
4–6, 6–1, 6–4
1970Sydafrika Bob Hewitt
Sydafrika Frew McMillan
Rumænien Ilie Năstase
Rumænien Ion Țiriac
7–5, 6–0
1971Holland Tom Okker
USA Marty Riessen
Australien Bob Carmichael
Australien Ray Ruffels
7–6, 6–2
1972Holland Tom Okker (2)
USA Marty Riessen (2)
Australien John Newcombe
Australien Tony Roche
3–6, 6–3, 6–2
1973Australien Ross Case
Australien Geoff Masters
Australien Dick Crealy
Zimbabwe Andrew Pattison
2–6, 6–1, 6–4
1974USA Tom Gorman
USA Marty Riessen (3)
Chile Patricio Cornejo
Chile Jaime Fillol
7–5, 6–1
1975USA Robert Lutz
USA Stan Smith
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
7–5, 2–6, 6–1
1976USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
USA Arthur Ashe
USA Jimmy Connors
6–3, 6–3
1977Australien John Alexander
Australien Phil Dent
USA Fred McNair
USA Sherwood Stewart
7–5, 7–5
1978USA Arthur Ashe
Sydafrika Bob Hewitt (2)
USA Fred McNair
Mexico Raúl Ramírez
6–3, 6–4
1979USA Marty Riessen (4)
USA Sherwood Stewart
USA Brian Gottfried
Mexico Raúl Ramírez
2–6, 6–3, 6–4
1980Chile Hans Gildemeister
Ecuador Andrés Gómez
USA Gene Mayer
USA Sandy Mayer
6–4, 7–5
1981Mexico Raúl Ramírez (2)
USA Van Winitsky
Tjekkiet Pavel Složil
USA Ferdi Taygan
5–7, 7–6(7), 7–6(6)
1982Mexico Raúl Ramírez (3)
USA Van Winitsky (2)
Chile Hans Gildemeister
Ecuador Andrés Gómez
7–5, 7–6
1983USA Mark Dickson
Brasilien Cássio Motta
Australien Paul McNamee
USA Ferdi Taygan
6–2, 1–6, 6–4
1984Tjekkiet Pavel Složil
USA Ferdi Taygan
USA Drew Gitlin
USA Blaine Willenborg
7–6, 6–1
1985Chile Hans Gildemeister (2)
Paraguay Víctor Pecci
Australien David Graham
Ungarn Balázs Taróczy
6–3, 1–6, 6–4
1986Chile Hans Gildemeister (3)
Ecuador Andrés Gómez (2)
Brasilien Ricardo Acioly
Brasilien César Kist
6–3, 7–5
1987USA Gary Donnelly
USA Peter Fleming
Australien Laurie Warder
USA Blaine Willenborg
6–2, 7–6
1988USA Rick Leach
USA Jim Pugh
Mexico Jorge Lozano
USA Todd Witsken
6–3, 6–7, 6–2
1989Storbritannien Neil Broad
Sydafrika Gary Muller
USA Jim Grabb
USA Patrick McEnroe
6–7, 7–6, 6–4
1990Canada Grant Connell
Canada Glenn Michibata
Mexico Jorge Lozano
USA Todd Witsken
6–3, 6–7, 6–2
1991USA Scott Davis
USA David Pate
USA Ken Flach
USA Robert Seguso
6–4, 6–2
1992USA Bret Garnett
USA Jared Palmer
USA Ken Flach
USA Todd Witsken
6–2, 6–3
1993Zimbabwe Byron Black
USA Rick Leach (2)
Canada Grant Connell
USA Patrick Galbraith
6–4, 7–5
1994Canada Grant Connell (2)
USA Patrick Galbraith
Sverige Jonas Björkman
Schweiz Jakob Hlasek
6–4, 4–6, 6–3
1995Frankrig Olivier Delaître
USA Jeff Tarango
Tjekkiet Petr Korda
Tjekkiet Cyril Suk
1–6, 6–3, 6–2
1996Canada Grant Connell (3)
USA Scott Davis (2)
USA Doug Flach
USA Chris Woodruff
7–6, 3–6, 6–3
1997USA Luke Jensen
USA Murphy Jensen
Sydafrika Neville Godwin
Holland Fernon Wibier
6–4, 6–4
1998Sydafrika Grant Stafford
Zimbabwe Kevin Ullyett
Sydafrika Wayne Ferreira
USA Patrick Galbraith
6–2, 6–4
1999USA Justin Gimelstob
Canada Sébastien Lareau
Sydafrika David Adams
Sydafrika John-Laffnie de Jager
7–5, 6–7(2), 6–3
2000USA Alex O'Brien
USA Jared Palmer (2)
USA Andre Agassi
Armenien Sargis Sargsian
7–5, 6–1
2001Tjekkiet Martin Damm
Tyskland David Prinosil
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
7–6(5), 6–3
2002Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett (2)
USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
3–6, 6–3, 7–5
2003Rusland Jevgenij Kafelnikov
Armenien Sargis Sargsian
Sydafrika Chris Haggard
Australien Paul Hanley
7–5, 4–6, 6–2
2004Sydafrika Chris Haggard
Sydafrika Robbie Koenig
USA Travis Parrott
Rusland Dmitrij Tursunov
7–6(3), 6–1
2005USA Bob Bryan
USA Mike Bryan
Zimbabwe Wayne Black
Zimbabwe Kevin Ullyett
6–4, 6–2
2006USA Bob Bryan (2)
USA Mike Bryan (2)
Australien Paul Hanley
Zimbabwe Kevin Ullyett
6–3, 5–7, [10–3]
2007USA Bob Bryan (3)
USA Mike Bryan (3)
Israel Jonathan Erlich
Israel Andy Ram
7–6(5), 3–6, [10–7]
2008Frankrig Marc Gicquel
Sverige Robert Lindstedt
Brasilien Bruno Soares
Zimbabwe Kevin Ullyett
7–6(6), 6–3
2009Tjekkiet Martin Damm (2)
Sverige Robert Lindstedt (2)
Polen Mariusz Fyrstenberg
Polen Marcin Matkowski
7–5, 7–6(3)
2010USA Mardy Fish
Bahamas Mark Knowles
Tjekkiet Tomáš Berdych
Tjekkiet Radek Štěpánek
4–6, 7–6(7), [10–7]
2011Frankrig Michaël Llodra
Serbien Nenad Zimonjić
Sverige Robert Lindstedt
Rumænien Horia Tecău
6–7(3), 7–6(6), [10–7]
2012Filippinerne Treat Conrad Huey
Storbritannien Dominic Inglot
Sydafrika Kevin Anderson
USA Sam Querrey
7–6(7), 6–7(9), [10–5]
2013Frankrig Julien Benneteau
Serbien Nenad Zimonjić (2)
USA Mardy Fish
Tjekkiet Radek Štěpánek
7–6(5), 7–5
2014Holland Jean-Julien Rojer
Rumænien Horia Tecău
Australien Sam Groth
Indien Leander Paes
7–5, 6–4
2015USA Bob Bryan (4)
USA Mike Bryan (4)
Kroatien Ivan Dodig
Brasilien Marcelo Melo
6–4, 6–2
2016Canada Daniel Nestor
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
Polen Łukasz Kubot
Østrig Alexander Peya
7–6(3), 7–6(4)
2017Finland Henri Kontinen
Australien John Peers
Polen Łukasz Kubot
Brasilien Marcelo Melo
7–6(5), 6–4
2018Storbritannien Jamie Murray
Brasilien Bruno Soares
USA Mike Bryan
Frankrig Édouard Roger-Vasselin
3–6, 6–3, [10–4]
2019Sydafrika Raven Klaasen
New Zealand Michael Venus
Holland Jean-Julien Rojer
Rumænien Horia Tecău
3–6, 6–3, [10–2]
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Sydafrika Raven Klaasen
Japan Ben McLachlan
Storbritannien Neal Skupski
New Zealand Michael Venus
7–6(4), 6–4
2022Australien Nick Kyrgios
USA Jack Sock
Kroatien Ivan Dodig
USA Austin Krajicek
7–5, 6–4
2023Argentina Máximo González
Argentina Andrés Molteni
USA Mackenzie McDonald
USA Ben Shelton
6–7(4), 6–2, [10–6]
2024USA Nathaniel Lammons
USA Jackson Withrow
Brasilien Rafael Matos
Brasilien Marcelo Melo
7–5, 6–3

Damedouble

Vinderne af damedoubletitlen i 2017, Shuko Aoyama og Renata Voráčová.
ÅrVindereFinalisterFinaleresultat
2011Indien Sania Mirza
Kasakhstan Jaroslava Sjvedova
Hviderusland Olga Govortsova
Rusland Alla Kudrjavtseva
6–3, 6–3
2012Japan Shuko Aoyama
Kinesisk Taipei Chang Kai-chen
USA Irina Falconi
Sydafrika Chanelle Scheepers
7–5, 6–2
2013Japan Shuko Aoyama (2)
Rusland Vera Dusjevina
Canada Eugenie Bouchard
USA Taylor Townsend
6–3, 6–3
2014Japan Shuko Aoyama (3)
Canada Gabriela Dabrowski
Japan Hiroko Kuwata
Japan Kurumi Nara
6–1, 6–2
2015Schweiz Belinda Bencic
Frankrig Kristina Mladenovic
Spanien Lara Arruabarrena
Slovenien Andreja Klepač
7–5, 7–6(7)
2016Rumænien Monica Niculescu
Belgien Yanina Wickmayer
Japan Shuko Aoyama
Japan Risa Ozaki
6–4, 6–3
2017Japan Shuko Aoyama (4)
Tjekkiet Renata Voráčová
Canada Eugenie Bouchard
USA Sloane Stephens
6–3, 6–2
2018Kina Han Xinyun
Kroatien Darija Jurak
Chile Alexa Guarachi
New Zealand Erin Routliffe
6–3, 6–2
2019USA Catherine McNally
USA Coco Gauff
USA Maria Sanchez
Ungarn Fanny Stollar
6–2, 6–2
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Ingen WTA-turnering
2022USA Jessica Pegula
New Zealand Erin Routliffe
  Anna Kalinskaja
USA Catherine McNally
6–3, 5–7, [12–10]
2023Tyskland Laura Siegemund
  Vera Zvonarjova
Chile Alexa Guarachi
Rumænien Monica Niculescu
6–4, 6–4
2024USA Asia Muhammad
USA Taylor Townsend
Kina Jiang Xinyu
Kinesisk Taipei Wu Fang-Hsien
7–6(0), 6–3

Se også

  • Virginia Slims of Washington – kvindeturnering (1972–1991)

Referencer

  1. ^ ATP Tour - Mubadala Citi DC Open: Draws, Dates, History & All You Need To Know (25. juli 2024) (engelsk)
  2. ^ "Legg Mason Classic in Washington, D.C. changes name to Citi Open – ESPN". ESPN Internet Ventures. Associated Press. 2012-04-24. Hentet 2012-07-27.
  3. ^ AP News - Washington tennis tournament offers equal status for women and men but unequal prize money (31. juli 2023) (engelsk)
  4. ^ Reynolds, Mike. "Tennis, ESPN2 Serve Up 230-Plus U.S. Open Series Hours". Multichannel-us. Hentet 2019-08-02.
  5. ^ Rothenberg, Ben. "Why DC's Citi Open separated from U.S. Open Series". Sports Illustrated. Hentet 2016-06-01.
  6. ^ "DC's Citi Open Bumped Out Of U.S. Open Series Due To TV Deal With Tennis Channel". Sports Business Daily. Hentet 2019-04-03.
  7. ^ "Citi Open returns to US Open Series for 2019". US Open Series. Arkiveret fra originalen 21. maj 2022. Hentet 2019-08-02.

Kilder

Medier brugt på denne side

Flag of the United States (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
ABN-wereldtennistoernooi in Rotterdam Arthur Ashe in actie, Bestanddeelnr 927-7839.jpg
Forfatter/Opretter: Rob Bogaerts / Anefo, Licens: CC0
Collectie / Archief : Fotocollectie Anefo

Reportage / Serie : [ onbekend ]
Beschrijving : ABN-wereldtennistoernooi in Rotterdam; Arthur Ashe in actie
Datum : 1 maart 1975
Locatie : Rotterdam, Zuid-Holland
Trefwoorden : tennis, tournooien
Instellingsnaam : ABN
Fotograaf : Bogaerts, Rob / Anefo
Auteursrechthebbende : Nationaal Archief
Materiaalsoort : Negatief (zwart/wit)
Nummer archiefinventaris : bekijk toegang 2.24.01.05

Bestanddeelnummer : 927-7839
Flag of Australia (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Australia (3-2).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Argentina (3-2).svg
Flag of Argentina. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Mexico (3-2).svg
Flag of Mexico. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Paraguay (3-2).svg
3:2 variant of flag of Paraguay
Flag of Sweden (3-2).svg
Flag of Sweden. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Israel (3-2).svg
Flag of Israel. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
Flag of Luxembourg (3-2).svg
Flag of Luxembourg. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Germany (3-2 aspect ratio).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Germany (3-2).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Canada (Pantone, 3-2).svg
Flag of Canada using Pantone colors. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Estonia (3-2).svg
Flag of Estonia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of South Africa (1928-1982).svg
Flag of South Africa, used between 1928 and 1982. It is identical to the 1982 to 1994 version except that the shade of blue is darker. It is also known as the "Oranje-Blanje-Blou".
Flag of Romania (1965–1989).svg

Flag of Romania, (21 August 1965 - 22 December 1989/officialy 27 December 1989).

Construction sheet of the Flag of Romania as depicted in Decree nr. 972 from 5 November 1968.

  • l = 2/3 × L
  • C = 1/3 × L
  • S = 2/5 × l
Flag of Zimbabwe (3-2).svg
3:2 variant of flag of Zimbabwe
Flag of Zimbabwe (2-3).svg
3:2 variant of flag of Zimbabwe
Civil Ensign of Switzerland.svg
Flag of Switzerland at sea
Flag of Armenia (3-2).svg
Flag of Armenia. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Poland (3-2).svg
Flag of Poland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the Bahamas (3-2).svg
Flag of the Bahamas. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of the Philippines (3-2).svg
3:2 flag of the Philippines
Flag of Austria.svg
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
Flag of Finland (3-2).svg
Flag of Finland. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of New Zealand (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the New Zealand. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2 N.B this representation is not correct. The New Zealand flag has an aspect ratio of 1:2 further more the position of the stars is also incorrect. ref. http://www.mch.govt.nz/nz-identity-heritage/flags/description-and-dimensions .
Flag of Kazakhstan (3-2).svg
Flag of Kazakhstan. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Belarus (3-2).svg
Flag of Belarus. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Chinese Taipei for Olympic games.svg
Chinese Taipei Olympic Flag. According to the official website of Chinese Taipei Olympic Committee, Blue Sky(circle) & White Sun(triangles) above the Olympic rings is neither the National Emblem of the Republic of China, nor the Party Emblem of Kuomintang (KMT), but a design in between, where the triangles do not extend to the edge of the blue circle, as registered at International Olympic Committee in 1981 and digitally rendered in 2013. Besides, the blue outline of the five-petaled plum blossom is broader than the red one. Moreover, the CMYK code of the blue one and the Blue Sky & White Sun is "C100-M100-Y0-K0", and different from the Olympic rings (C100-M25-Y0-K0). Note that it's the only version recognized by IOC.
Alexander Zverev (30004409818).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Alexander Zverev holds the men's singles trophy at the Citi Open tournament at Rock Creek Park Tennis Center on August 5, 2018 in Washington D.C..
2016 Citi Open Daniel Nestor, Edouard Toger-Vasselin (28246730250).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
2016 Citi Open Finals 7/24/16
Citi Open (43040287494).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
2018 Citi Open Tennis
Donna Vekic, Svetlana Kuznetsova (42972259835).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
2018 Citi Open Tennis Finals
2016 Citi Open Ivo Karlovic, Gael Monfils (27913889433).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
2016 Citi Open Finals 7/24/16
2017 Citi Open Tennis Shuko Aoyama, Renata Voracova (36279433696).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Citi Open Tennis 2017
Andre Agassi (2011).jpg
Forfatter/Opretter: Shinya Suzuki from New York, U.S.A., Licens: CC BY 2.0
Andre Agassi at the Champions Shootout, Wells Fargo Center, Philadelphia
2016 Citi Open Yanina Wickmayer (28244377380).jpg
Forfatter/Opretter: Keith Allison from Hanover, MD, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
Yanina Wickmayer of Belgium holds the trophy after her 6-4, 6-2 win over Lauren Davis of the United States in the women's singles final of the Citi Open at Rock Creek Park Tennis Center on July 24, 2016 in Washington, DC.
Alex Trophy smile (7722429660).jpg
Forfatter/Opretter: JC, Licens: CC BY-SA 2.0
2012 Citi Open