Walter Dießner
Walter Dießner | |
---|---|
Født | 26. december 1954 (68 år), 27. december 1954 (68 år) Meißen, Sachsen, Tyskland |
Højde | 188 cm |
Vægt | 84 kg |
Søskende | Ullrich Dießner |
Barn | Jörg Dießner |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1980 - mændenes firer med styrmand, roning ved sommer-OL 1976 - mændenes firer med styrmand |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Walter Dießner (født 26. december 1954 i Meißen) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og firedobbelt verdensmester, tvillingebror til Ullrich Dießner.
Karriere
Rokarriere
Dießner-brødrene roede det meste af karrieren sammen, og deres første store resultat kom, da de i 1972 vandt junior-VM i toer uden styrmand. Senere gik de over i firer med styrmand, hvor de vandt VM-guld i 1974 og -sølv i 1975.[1]
Østtyskerne var derfor blandt favoritter ved OL 1976 i Montreal, hvor Dießner-brødrene stillede op i fireren med styrmand sammen med Andreas Schulz, Rüdiger Kunze og styrmand Johannes Thomas. Den østtyske båd vandt deres indledende heat og deres semifinale, men i finalen var den sovjetiske båd hurtigst og vandt guldet, mens østtyskerne hentede sølv og vesttyskerne et stykke bagefter igen kom ind på bronzepladsen. I alt deltog 14 lande i konkurrencen.[2]
Dießner-brødrene fortsatte i fireren med styrmand, men nu med nye makkere i båden. Successen fortsatte, om muligt i endnu højere grad, da de var med til at sikre DDR VM-guld de tre følgende år.[1]
Ved OL 1980 i Moskva bestod den tyske firer med styrmand af Dieter Wendisch, Gottfried Döhn, brødrene Dießner og styrmand Andreas Gregor (samme besætning, der vandt VM i 1977 og 1978), og de vandt da også deres indledende heat ganske klart. I finalen var de ligeledes suveræne og vandt guldet med et forspring på mere end fire et halvt sekund ned til Sovjetunionen på andenpladsen, mens Polen fik bronze.[3]
I 1981 var brødrene Dießner for en kort bemærkning med i otteren, der blev nummer fire ved VM dette år, inden Walter Dießner indstillede sin elitekarriere.[4]
Videre karriere
Brødrene Dießner var begge udlært værktøjsmagere, men Walter Dießner skiftede senere fag og blev bager. Han overtog derpå sin svigerfars bageri.[4]
Hans søn, Jörg Dießner, blev også roer og deltog i to olympiske lege i begyndelsen af 2000'erne.[5]
OL-medaljer
Referencer
- ^ a b Rudern - Weltmeisterschaften, Vierer mit Steuermann - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 2. oktober 2023
- ^ Coxed Fours, Men, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
- ^ Coxed Fours, Men, hentet 2. oktober 2023
- ^ a b Walter Dießner, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
- ^ Jörg Dießner, olympedia.org, hentet 2. oktober 2023
Eksterne henvisninger
- Walter Dießners profil på Olympics.com (engelsk)
- Walter Dießners profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Walter Dießners profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Walter Dießners profil på Olympedia (engelsk)
- Walter Dießners profil på FISA (engelsk)
Medier brugt på denne side
Olympic Movement flag
Proportions 2:3, created 1913, adopted 1914, first used 1920.
- Colors as per http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf
- blue: PMS 3005C
- yellow: PMS 137C
- black: PMS 426C
- green: PMS 355C
- red: PMS 192C
- Dimensions of the rings taken from http://fairspielen.de/wp-content/uploads/2015/09/Annexe-3-Olympism_and_the_Olympic_Symbol_-_Principles_and_Usages_Guide-1.pdf