Walt Disney

Walter Elias Disney
Walt disney portrait.jpg
Walt Disney i 1954.
Personlig information
Fulde navnWalter Elias Disney
Andre navn(e)Uncle Walt
FødtWalter Elias Disney Rediger på Wikidata
5. december 1901(1901-12-05)
Chicago, Illinois, USA
Død15. december 1966 (65 år)
Burbank, Californien, USA
DødsårsagKredsløbssammenbrud Rediger på Wikidata
GravstedForest Lawn Memorial Park Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Rediger på Wikidata
BopælChicago, Kansas City, Los Angeles, Marceline Rediger på Wikidata
ReligionKongregationalisterne Rediger på Wikidata
Politisk partiRepublikanske parti, Demokratiske parti Rediger på Wikidata
Forældre

Elias Disney (1859-1941)

Flora Disney (1869-1938)
SøskendeRoy Oliver Disney Rediger på Wikidata
ÆgtefælleLillian Marie Bounds Disney (1925-1966)
Børn

Diane Marie Disney Miller (1933-2013)

Sharon Mae Disney (1936-1993)
Uddannelses­stedCentral High School, McKinley High School, Kansas City Art Institute Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilmproducer
Aktive år1920-1966
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste film
Oscar for bedste dokumentar
Oscar for bedste kortfilm
Oscar for bedste kortfilm, 2 ruller
Oscar for bedste korte dokumentar
Oscar for bedste korte animationsfilm Rediger på Wikidata
UdmærkelserRidder af Æreslegionen
Verdienstkreuz 1. Klasse des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland
Oscar for bedste dokumentar (1952)
Emmy Award
Oscar for bedste kortfilm (1957)
National Inventors Hall of Fame
Oscar for bedste kortfilm, 2 ruller (1947)
Oscar for bedste korte dokumentar (1952)
Presidential Medal of Freedom
Stjerne på Hollywood Walk of Fame
Stor Ærestegn for fortjeneste af Republikken Østrig
Primetime Emmy Award for bedste producent af en filmserie (17. marts 1956)
Audubon Medal (1955)
California Hall of Fame (2006)
Grammy Trustees Award (1989)
Kongressens guldmedalje
Ærescésar
Æres-Oscar (1932)
Winsor McCayprisen (1975)
Irving G. Thalberg Memorial Award
Oscar for bedste korte animationsfilm (1932, 1934, 1935, 1936, 1937, 1938, 1939, 1940, 1942, 1943, 1954, 1969) Rediger på Wikidata
Signatur
Walt Disney 1942 signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Walter Elias Disney (5. december 1901 - 15. december 1966) var en amerikansk animator, filmproducer og entreprenør. Som pioneer indenfor den amerikanske animationsindustri, stod han bag adskillige fremskridt og moderniseringer indenfor produktionen af tegnefilm. Som filmproducer, holder han rekorden for flest individuelt vundne og nominerede Academy Award-priser med i alt 22 vundne priser ud af 59 nomineringer. Herudover har han modtaget to Golden Globe Special Achievements Awards og en Emmy Award, samt øvrige priser. Adskillige af hans film er optaget i Library of Congress' National Film Registry.

Født i Chicago i 1901, udviklede Disney tidligt en interesse for tegning. Han modtog tegneundervisning som barn, og fik arbejde som kommerciel illustrator som 18-årig. Han flyttede til Californien i begyndelsen af 1920'erne og åbnede Disney Brothers Studios med sin bror, Roy. I samarbejde med Ub Iwerks, udviklede han karakteren Mickey Mouse i 1928, som blev hans første succes i populærkulturen og han lagde desuden stemme til karakteren i de første år. Som studiet voksede, udviklede og introducerede studiet synkroniseret lyd, fuld farve three-strip Technicolor, animerede film i spillefilmslængde og generel teknisk udvikling af filmkameraer. Disse resultater kan ses i film, såsom Snehvide og de syv små dværge (1937), Pinocchio, Fantasia (begge 1940), Dumbo (1941) og Bambi (1942). Nye animerede og live-action-film fulgte efter 2. verdenskrig, inklusiv Askepot (1950) og Mary Poppins (1964).

I 1950'erne udvidede Disney ind i forlystelsespark-industrien, og i juli 1955 åbnede Disneyland i Anaheim, Californien. For at betale projektet, udviklede han tv-programmer såsom Walt Disney's Disneyland og The Mickey Mouse Club, ligesom at han var involveret i planlægningen af Vinter-OL 1960. I 1965 begyndte han udviklingen af endnu en temapark, Disney World, som bl.a. skulle indeholde en hel by kaldet "Experimental Prototype Community of Tomorrow" (EPCOT), hvis fokus skulle være på at udvikle og producere fremtidens teknologi. Disney røg meget igennem sit liv og han døde af lungekræft den 15. december 1966 før hverken parken eller EPCOT-projektet blev færddigjort.

Disney var en genert, selvkritisk og usikker person privat, men som fremstod som varm og udadvendt for offentligheden. Han havde høje forventninger og ambitioner til dem han arbejdede med og sine medarbejdere. Han blev rygtet til at være racist og anti-semitisk, men disse anklager er blevet afvist af mange, som kendte ham. Hans omdømme skiftede i årene efter hans død fra at være kendt som fortaler for hjemlige patriotiske værdier til at være repræsentant for amerikansk imperialisme. Til trods for dette, anses Disney stadig for at være en yderst vigtig person i animationens historie og USA's kulturelle historie. Hans film bliver fortsat vist og fortolket, hans studie og selskab driver fortsat en høj standard i produktionen af moderne underholdning, og Disney-forlystelsesparkerne er siden vokset i størrelse og antal verdenen over.

Biografi

Opvækst: 1901–1920

Disney blev født den 5. december 1901 i Chicagos Hermosa-nabolag.[a] Han var den fjerde søn af canadisk-irske Elias Disney, og amerikansk-tysk-engelske Flora (pigenavn Call).[2][3][b] Udover Walt, havde forældrene sønnerne Herbert, Raymond og Roy, og datteren Ruth.[6] I 1906, da Disney var fire år gammel, flyttede familien til en gård i Marceline, Missouri, hvor hans onkel havde købt land. I Marceline, opdagede Disney sin interesse for tegning, da han blev betalt for at tegne nabolagets læges hest.[7] Faren havde abonnement på avisen Appeal to Reason, og Disney øvede sine tegneevner ved at kopiere tegneserierne af Ryan Walker, som fandtes i avisen. Han udvidede sit repertoire ved at øve vandfarve og kridt.[3] Han boede i nærheden af Atchison, Topeka og Santa Fe Railway-toglinjen og udviklede en stor interesse for tog.[8] Han og hans yngre søster, Ruth, begyndte begge i skole i 1909 på Park School i Marceline.[9] Disney-familien var aktive medlemmer af den kongregationalistiske kirke.[10]

I 1911 flyttede familien til Kansas City, Missouri.[11] Her gik Disney på Benton Grammar School, hvor han mødte klassekammeraten Walter Pfeiffer, som kom fra en familie med stor teaterinteresse og han introducerede Disney til vaudeville og spillefilm. Disney brugte snart mere tid hos Pfeiffer-familiens hjem end sit eget.[12] Disneys far havde købt uddelingsretten af aviserne The Kansas City Star og Kansas City Times, og Disney og hans bror Roy stod op kl. 4:30 hver morgen for at uddele Times-avisen før skole og gentog samme uddelingsrute efter skole med Star-avisen. Uddelingsarbejdet var udmattende og Disney modtog ofte dårlige karakterer i skole grundet træthed, men han fortsatte med ruten i mere end seks år.[13] Han havde tegneundervisning om lørdagen på Kansas City Art Institute og tog et kursus i tegneserier via brevkorrespondance.[3][14]

I 1917 købte Disneys far aktier hos jelly-producenten O-Zell Company i Chicago, og familien flyttede herefter tilbage til byen.[15] Disney gik her på McKinley High School og blev tegneserietegner og illustrator på skolens avis, hvor han bl.a. tegnede patriotiske tegninger omhandlende 1. verdenskrig.[16][17] Han tog samtidig aftenkurser ved Chicago Academy of Fine Arts.[18] I midten af 1918 søgte han optagelse ved United States Army, da han ønskede at kæmpe mod tyskerne, men han blev afvist, da han var for ung. Efter at have forfalsket sin fødselsdato på sin fødselsattest, blev han optaget hos Red Cross i september 1918 som ambulancefører. Han blev udsendt til Frankrig, men ankom først i november.[19] Han tegnede tegneserier på siden af hans ambulance som dekoration og han havde noget af sit arbejde trykt i militæravisen Stars and Stripes.[20] Han vendte retur til Kansas City i oktober 1919,[21] hvor han arbejdede som lærling ved Pesmen-Rubin Commercial Art Studio, hvor han tegnede kommercielle illustrationer til reklamer, teaterprogrammer og kataloger, og blev venner med sin kollega og kunstner, Ub Iwerks.[22]

Tidlig karriere: 1920–1928

Walt Disneys forretningskort med tilhørende selvportræt, ca. 1921.

I januar 1920, da Pesmen-Rubins indtægter efter julen faldt, blev både Disney, nu 18 år gammel, og Iwerks afskediget. De startede herefter deres eget firma, det kortlivede Iwerks-Disney Commercial Artists.[23] Grundet mangel på kunder, blev Disney og Iwerks enige om at Disney skulle forlade firmaet midlertidigt for at arbejde hos Kansas City Film Ad Company, og Iwerks, som ikke var i stand til at holde deres firma kørende alene, sluttede sig efter et par måneder til samme firma.[24] Firmaet producerede reklamer ved brug af cut out-animation.[25] Disney blev her interesseret i animation, selvom han foretrak at tegne tegneserier, såsom Mutt and Jeff og Koko the Clown. Med hjælp fra en lånt bog omkring animation og et kamera, begyndte han at eksperimentere hjemme hos sig selv.[26][c] Han konkluderede her at celanimation var en mere lovende teknik end cut out-metoden.[d] Efter et mislykket forsøg på at overtale sin chef til at bruge celanimation, startede Disney et nyt firma med et kollega fra Film Ad Co, Fred Harman.[28] Deres største klient var det lokale Newman Theater, og de korte tegnefilm de producerede blev solgt som "Newman's Laugh-O-Grams".[29] Disney studerede Paul Terry's Aesop's Fables som format, og de første seks "Laugh-O-Grams" var moderniserede eventyr-udgaver af historierne.[30]

Newman Laugh-O-Gram (1921)

I maj 1921 ledte successen med "Laugh-O-Grams" til grundlæggelsen af Laugh-O-Gram Studio, hvor Disney ansatte flere animatorer, inklusiv Fred Harmans bror Hugh, Rudolf Ising og Iwerks.[31] Laugh-O-Grams-tegnefilmene var dog ikke indbringende nok til at holde firmaet kørende, så Disney igangsatte produktionen af Alice's Wonderland‍—‌baseret på Alice i Eventyrland‍—‌som kombinerede live action med animation.[32] Resultatet, en 12½ minut lang film, blev dog færdiggjort for sent til at redde Laugh-O-Gram Studio, som blev erklæret konkurs i 1923.[33]

Disney flyttede til Hollywood i juli 1923 som 21-årig. Til trods for at New York var centrum for tegneserie-industrien, var han tiltrukket af Los Angeles, da hans bror Roy var ved at komme sig efter tuberkulose der,[34] og han håbede på at blive live-action filminstruktør.[35] Disney forsøgte flere mislykkedes gange at sælge sin Alice's Wonderland, indtil han blev kontaktet af filmdistributøren Margaret J. Winkler fra New York. Hun var ved at miste rettighederen til både Out of the Inkwell and Felix the Cat-tegnefilmene, og hun ledte efter en ny serie. I oktober blev der underskrevet kontrakt på seks Alice-tegnefilm med mulighed for to yderligere serier med seks episoder hver.[35][36] Disney og hans bror Roy grundlagde her Disney Brothers Studio (som senere blev til The Walt Disney Company) for at producere filmene.[37][38] I juli 1924 hyrede Disney Iwerks og fik ham overtalt til at flytte til Hollywood fra Kansas City.[39]

I begyndelsen af 1925, hyrede Disney optegneren, Lillian Bounds. De blev gift i juli samme år ved hendes brors hus i hendes hjemby Lewiston i Idaho.[40] Det var generelt et lykkeligt ægteskab, ifølge Lillian, selvom hun, ifølge Disneys biografi skrevet af Neal Gabler, "ikke godtog Disneys beslutninger uden protester, og at hun senere indrømmede at han altid fortalte folk hvor meget hun hakkede på ham'."[41][e] Lillian havde selv ingen interesse i film eller i den sociale omgangskreds i Hollywood, og hun blev beskrevet af historiker Steven Watts, som "tilfreds med at skulle holde hus og agere støtte for hendes ægtemand."[42] Under deres ægteskab fik parret to døtre, Diane (født i december 1933) og Sharon (adopteret i december 1936 efter at være blevet født seks uger tidligere).[43][f] Det var aldrig en hemmelighed i familien, at Sharon var adopteret, selvom Disney og Lillian blev irriteret når spørgsmål omkring dette dukkede op i offentligheden.[44] Disney-familien forsøgte mest muligt at holde deres døtre ude af offentlighedens åsyn, og især efter en kidnapning af en dreng med kendte forældre skete; og Disney forbød pressen at fotografere sine døtre.[45]

A cartoon rabbit is driving a tramcar; other cartoon rabbits are in, under, on and around the car.
Officiel filmplakat for Trolley Troubles (1927)

I 1926 blev det første officielle[46] Walt Disney Studio etableret på 2725 Hyperion Avenue. Bygningen blev revet ned i 1940.[47] I 1926 blev Winklers rolle som distributør af Alice-serien overtaget af hendes mand, filmproducer Charles Mintz, selvom hans og Disneys forhold ofte var anstrengt.[48] Serien kørte indtil juli 1927,[49] hvor Disney ligeledes var ved at miste interesseren og han ønskede at bevæge sig væk fra det blandede medie og ind i ren animation.[48][50] Da Mintz efterspurgte nyt materiale til at distributere gennem Universal Pictures, skabte Disney og Iwerks i fællesskab Oswald den heldige kanin, en karakter som Disney ønskede skulle "fuld af liv, glad og eventyrlysten samtidig med at han også var pæn og ordentlig".[50][51]

I februar 1928 ønskede Disney at forhandle sig til en højere løn for produktionen af Oswald-serien, hvorimod Mintz ønskede at sænke den. Mintz havde samtidig overtalt flere af artisterne på produktionen til at arbejde direkte for ham istedet for Disney, heriblandt Harman, Ising, Carman Maxwell og Friz Freleng. Disney opdagede ligeledes at Universal ejede de immaterielle rettigheder til karakteren Oswald. Mintz truede herefter med at starte sit eget studie og producere serien selv, hvis Disney nægtede at acceptere den nedsatte løn. Disney nægtede at acceptere Mintz' krav og Disney mistede størstedelen af sit animationshold, med undtagelse af Iwerks, der ønskede at fortsætte hos Disney.[52][53][g]

1928-1933: Skabelsen af Mickey Mouse og de første Academy Awards

For at erstatte Oswald skabte Disney og Iwerks i samarbejde karakteren Mickey Mouse. Inspiration til karakteren rygtes at være inspireret af en mus, som Disney havde som kæledyr under hans tid med Laugh-O-Gram Studio, selvom dette aldrig er blevet bekræftet.[55][h] Disneys oprindelige navn til karakteren var Mortimer Mouse, men Lillian synes at det lød for pompøst og foreslog navnet Mickey istedet.[56][i] Disneys skitser af karakteren blev gennemgået af Iwerks, så karakteren ville være lettere at animere. Disney, som havde trukket sig tilbage fra at animere selv,[58] lagde stemme til Mickey indtil 1947. En Disney-ansat ville senere udtale: "Ub designede Mickeys fysiske udseende, men Walt gav ham sjælen."[59]

Fil:Steamboat-willie.jpg
Mickey Mouses første optræden i Steamboat Willie (1928)

Mickey Mouse fik sin debut i maj 1928 i en enkel testscreening af kortfilmen Plane Crazy, som sammen med filmen The Gallopin' Gaucho, som dog begge ikke kunne sælges grundet manglende interesse fra distributører.[60] Efter successen The Jazz Singer fra 1927, brugte Disney synkroniseret lyd på den tredje kortfilm Steamboat Willie, til at lave den første postproducerede lydfilm i animationsform. Efter animationen var færdiggjort, underskrev Disney en kontrakt med den tidligere executive af Universal Picturs, Pat Powers, om brugen af "Powers Cinephone"-optagelsessystem;[61] Cinephone blev herefter den nye distributør af Disneys tidlige tegnefilm, som hurtigt blev populære.[62]

For at forbedre musikken, ansatte Disney den professionelle komponist Carl Stalling, og efter hans foreslag blev Silly Symphony-serien udviklet og han udviklede fortællinger og historier ud fra musik; den første tegnefilm i serien, The Skeleton Dance (1929), blev tegnet og animeret af Iwerks alene. Omtrent samtidig ansatte Disney også adskillige lokalte artister, hvor nogle af disse fortsatte hos studiet og blev en del af kerneholdet af animatorer; en gruppe som senere blev kendt som The Nine Old Men.[63][j] Både Mickey Mouse og Silly Symphonies-serien viste sig at være succesfulde, men Disney og hans bror følte ikke at de fik deres retmæssige andel af profitten af Powers. I 1930 forsøgte Disney at nedbringe produktionsomkostningerne ved at få Iwerks til at skifte teknik fra at animere hver enkelt cel og i stedet bruge en mere effektiv metode, hvor han tegnede "key poses" og efterfølgende lod lavere betalte assistenter "inbetweene" mellem posene. Disney efterspurgte nu Powers for en højere pris for tegnefilmene, men Powers afviste og ansatte Iwerks til at arbejde direkte under sig; Stalling sagde op kort tid efter, da han tænkte at Disney Studio ikke ville kunne klare sig uden Iwerks.[64] Disney fik et nervøst sammenbrud i oktober 1931‍—‌ som han hævdede skyldtes Powers og hans eget overarbejde‍—‌, så han og Lillian tog på en længere ferie til Cuba og et cruise til Panama for at komme sig.[65]

Disney i 1935 på Place de la Concord, Paris

Med tabet af Powers som distributør, indgik Disney nu aftale med Columbia Pictures om distributionsretten til Mickey Mouse-tegnefilmene, som blev stadigt mere populære i både USA og internationalt.[66][67][k] Disney, som altid var interesseret i at omfavne ny teknologi, indspillede tegnefilmen Blomster og træer (1932) i full-color three-strip Technicolor;[68] og han fik ligeledes indgået et eksklusivt samarbejde og eneretten til at bruge three-strip-processen frem til 31. august 1935.[69] Alle efterfølgende Silly Symphony-tegnefilm var i farve.[70] Blomster og træer var populær hos publikum[68] og vandt den første nogensinde uddelte Academy Award for bedste korte animationsfilm ved Oscaruddelingen i 1932. Ved samme uddeling var Disney også nomineret i samme kategori med Mickey's Orphans, og han modtog desuden en Æres-Oscar "for at have skabt Mickey Mouse".[71][72]

I 1933 producerede Disney De tre små grise, en tegnefilm, som af mediehistoriker Adrain Danks, er blevet beskrevet som "den mest succesfulde korte tegnefilm gennem tiden".[73] Filmen modtog ligeledes en Academy Award i bedste korte animationsfilm-kategorien. Filmens succes ledte til en stor stigning i studiets ansatte, som var tæt på 200 ved årets afslutning.[74] Disney indså vigtigheden i at fortælle følelsesladede og gribende historier for at fange publikum,[75] og han prioriterede herefter at nedsætte en "historie-afdeling (story department)" adskilt fra animatorerne, med storyboard-artister, som ville visualisere Disneys films plots.[76]

1934–1941: Animationens gyldne æra

Walt Disney sits in front of a set of models of the seven dwarfs
Walt Disney introducerer alle dværgene fra Snehvide og de syv små dværgefra 1937.

I 1934 var Disney begyndt at blive træt af at producere korte tegnefilm efter samme formel,[77] og han tænkte at en animeret film i spillefilmslængde ville langt mere profitabel.[78] Studiet begyndte herefter på den fire år lange produktion af Snehvide og de syv små dværge, som var på baseret på eventyret. Da nyhederne om dette nåede pressen, forudså mange i filmindustrien at dette ville føre studiet til konkurs; og industrien gav begivenheden navnet "Disney's Folly" (red. "Disneys dumhed").[79] Filmen havde premiere i 1937, og var den første animerede film i spillefilmslængde i fuld farve og med synkroniseret lydspor; filmen kostede 1,5 mio. USD at producere - tre gange det oprindeligt planlagte budget.[80] For at sikre at animationen i filmen var så realistisk som muligt, sendte Disney sit hold af animatorer til kurser på Chouinard Art Institute;[81], han fik bragt levende dyr og skuespillere ind i for at animatorerne kunne studere realistiske bevægelser.[82] For at efterligne illusionen om et kamera, der bevæger sig igennem et landskab og ændre perspektiv, udviklede Disneys animatorer et multiplan-kamera, som gjorde det muligt at ligge tegninger ovenpå plader af glas i forskellige afstande fra kameraet, hvilket skabte illusionen om dybde. Glaslagene ville blive flyttet tættere/længere væk fra kameraet for at skabe illusionen om at kameraet bevægede sig igennem landskabet. Den første produktion udført med dette kamera, Silly Symphony-tegnefilmen The Old Mill (1937)‍—‌ vandt en Oscar for bedste animerede kortfilm grundet dets imponerede visuelle kraft. Til trods for at store dele af Snehvide allerede var færdiggjort da multiplan-kameraet var færdigudviklet, insisterede Disney på at nogle af scenerne i filmen skulle gentegnes for at kunne bruge denne nye effekt.[83]

Walt Disney

Snehvide havde premiere i december 1937, hvor den modtog stor ros og anerkendelse fra anmeldere og publikum. Filmen blev den mest succesfulde spillefilm i 1938 og var i maj 1939 med en totalindtægt på 6,5 mio. USD, den mest succesfulde lydfilm nogensinde lavet på tidspunktet.[79][l] Disney modtog endnu en Æres-Oscar, som denne gang bestod af én normal størrelse statuette samt syv små Oscar-statuetter.[85][m] Snehvides succes startede, hvad der ville blive, et af de mest produktive æraer for studiet; the Walt Disney Family Museum kaldte de efterfølgende år for "the 'Golden Age of Animation' (red. "Animationens gyldne tid")".[86][87] Da produktionen af Snehvide var afsluttet, begyndte produktionen af Pinocchio i tidlig 1938 og Fantasia i november samme år. Begge film blev udgivet i 1940, men til ingen profitabel succes, hvilket var delvis grundet begyndelsen af 2. verdenskrig i 1939, hvilket gjorde det svært at udbrede filmene til Europa. Studiet tabte mange penge på begge film, og var i februar 1941 i dyb gæld.[88]

Som respons på studiets økonomiske krise, valgte Disney og hans bror Roy at børsnotere studiet i 1940, og indførte drastiske lønsænkninger. Lønsænkningerne og Disneys til tider hårde og ufølsomme håndtering af personalet, ledte til en strejke blandt studiets animatorer, som varede i fem uger.[89] Mens en føderal mægler fra National Labor Relations Board styrede forhandlingerne mellem de to parter, accepterede Disney et tilbud fra Office of the Coordinator of Inter-American Affairs om at tage på en goodwill-tur til Sydamerika, da dette ville sikre at han ikke var til stede mens forhandlingerne stod på.[90][n] Resultatet af strejken - og studiets økonomiske tilstand - blev at adskillige animatorer forlod studiet, hvilket efterlod Disneys forhold til de tilbageværende som yderst anstrengt.[93] Strejken havde midlertidig afbrudt studiets daværende produktion, Dumbo (1941), som Disney, af økonomiske årsager, havde valgt at producere på den mest simple og billige måde, hvilket medvirkede at filmen blev en af de korteste animerede spillefilm i studiets repertoire med en spilletid på 64 min. Filmen modtog positiv respons fra anmeldere og publikum [94]

1941–1950: 2. verdenskrig og tiden efter

Disney tegner Fedtmule for en gruppe piger i Argentina, 1941

Kort efter udgivelsen af Dumbo i oktober 1941 indtrådte USA i 2. verdenskrig. Disney skabte herefter Walt Disney Training Films Unit internt i studiet med det formål at producere instruktionsfilm til militæret, såsom Four Methods of Flush Riveting og Aircraft Production Methods.[95] Disney mødtes også med Henry Morgenthau Jr., Secretary of the Treasury, og indvilligede i at producere korte Anders And-tegnefilm for at promovere køb af krigsobligationer.[96] Disney producerede ligeledes adskillig propaganda, inklusiv kortfilm som Der Fuehrer's Face‍—‌som vandt en Academy Award‍—‌ og spillefilmen fra 1943, Victory Through Air Power.[97]

Filmene for militæret genererede kun akkurat nok til at dække studiets udgifter, mens spillefilmen Bambi‍—‌som havde været i produktion siden 1937 ‍—‌ underpræsterede ved dens premiere i april 1942, og tabte $200,000 ved billetsalget.[98] Lagt oveni i de lave indtjeninger fra Pinocchio og Fantasia, stod studiet nu med en gæld på $4 million hos Bank of America i 1944.[99][o] Under et møde med Bank of Americas styrelse for at diskutere studiets fremtid, udtalte bankens direktør og grundlægger, Amadeo Giannini, "Jeg har holdt ganske tæt øje med Disneys film fordi jeg vidste at vi lånte dem penge, der langt overgik vores risikotærskel ... De klarer den i år, og de klarer den nsæte år, og de klarer sig året efter. ... Vi må tage det roligt og give dem tid til at markedsføre deres produkter."[100] Disneys produktion af korte tegnefilm blev færre og færre hen mod slutningen af 1940'erne, hvilket faldt sammen med den stigende konkurrence i animationsindustrien fra Warner Bros. og Metro-Goldwyn-Mayer. Roy Disney foreslog, af økonomiske årsager, derfor at producere flere kombinerede animation- og live-action-film.[61][p]

1950–1966: Forlystelsesparker, fjernsyn og øvrige interesser

I begyndelsen af 1950 producerede Disney Askepot, som var studiets første animerede spillefilm i otte år. Filmen blev modtaget med stor ros fra anmeldere og publikum. Med produktionsomkostninger på $2.2 millioner indtjente filmen næsten $8 millioner i dets første år.[101][q] Disney var mindre involveret end tidligere, da han overså produktionen af studiets første fuldt ud live-action spillefilm, Skatteøen (1950), som blev indspillet i Storbritannien ligesom Robin Hood og hans lystige venner (1952).[102] Andre fuldt ud live-action spillefilm fulgte, hvoraf mange af dem havde patriotiske temaer.[61][r] Han fortsatte med at producere animerede spillefilm, inklusiv Alice i Eventyrland (1951) og Peter Pan (1953). Fra start til midten af 1950'erne, begyndte Disney at overse animationsafdelingen mindre og mindre, og overlod størstedelen af ansvaret for produktionerne til hans kerne af animatorer, the Nine Old Men, selvom han dog altid var til stede ved historie-møderne. I stedet begyndte at han undersøge andre horisonter.[103]

Disney fremviser planerne til Disneyland til repræsentanter fra Orange County i december 1954.

I flere år havde Disney haft overvejelser om at bygge en forlystelsespark. Efter han havde besøgt Griffith Park i Los Angeles med sine døtre, kom han til frem til at han ville lave en ren og flot park, som både børn og deres forældre kunne nyde.[104] Han besøgte også Tivoli i København, og var inspireret af renligheden og parkens struktur.[105] I marts 1952 fik han bygningstilladelse til at bygge en forlystelsespark i Burbank, tæt på Disney-studiet.[106] Dette område viste sig dog at være for småt og en større grund i Anaheim, 35 miles (56 km) syd for studiet blev købt. Forlystelsesparkens placering så langt fra studiet bød op til kritik fra aktionærerne, så Disney grundlagde WED Enterprises (nu Walt Disney Imagineering) and brugte sine egne penge på at forme en gruppe af designere og animatorer til at udarbejde planerne;[107][108] de involverede blev siden kendt som "Imagineers".[109] Efter at have været blevet godkendt til yderligere lån fra banken, inviterede Disney flere aktionærer, American Broadcasting-Paramount Theatres‍—‌del af American Broadcasting Company (ABC)‍—‌og Western Printing and Lithographing Company til at indskyde kapital.[61] I midten af 1954, sendte Disney sine Imagineers til alle forlystelsesparker i USA for at undersøge, hvad der virkede og hvilke faldgruber og mangler, de skulle undgå og inkorporerede dette ind i parkens design.[110] Konstruktionsarbejdet begyndte i juli 1954, og Disneyland åbnede i juli 1955; åbningsceremonien blev sendt på ABC, og blev set af 70 millioner seere.[111] Parken var designet omkring en række temalande, som alle samledes ved det centrale Main Street, U.S.A.‍—‌en kopi af hovedgaden i hans barndomsby i Marceline. De omkringliggende temalande var Adventureland, Frontierland, Fantasyland og Tomorrowland. Parken havde også fået indlagt det smalsporet Disneyland Railroad som forbandt parkerne; rundt om parken blev der anlagt en stor berme for at adskille parken fra omverdenen.[112][113] En klumme i The New York Times beskrev at Disney havde "smagfuldt kombineret nogle af skønne ting fra gårsdagen med fantai og drømme om i morgen."[114] Til trods for der var mindre problemer med parken, blev den anset som en succes og efter en måneds virke, havde Disneyland over 20.000 besøgende om dagen; og ved slutningen af dets første år, havde parken haft 3,6 millioner gæster.[115]

Indtægten fra ABC blev efterfølgende brugt til at skabe Disney tv-programmer.[116] Studiet havde været tidligere produceret en succesfuld speciel tv-udsendelse juledag i 1950, som omhandlede produktionen og skabelsen af Alice i eventyrland. Roy mente at denne udsendelse også var med til at få billetsalget til filmen til at stige. Han skrev i marts 1951 i et brev til aktionærerne at "fjernsynet kan være et meget vigtigt salgshjælpemiddel, såvel som en kilde for omsætning. Det vil være på dette præmis at vi indtager fjernsynet den dag vi gør."[61] I 1954, efter at finanseringen af Disneyland var på plads, sendte ABC Walt Disney's Disneyland, en serie af animerede tegnefilm, live-action-spillefilm og øvrigt materiale fra studiets bibliotek. Programmet var meget populært.[117][s] I april 1955 udnævnte Newsweek serien til at være en "amerikansk institution".[118] ABC var tilfredse med modtagelsen af Disneyland, hvilket førte til Disneys første daglige tv-udsendelse, The Mickey Mouse Club, et program med variende indhold som var for og til børn.[119] Med programmet kom adskillige mechandise som blev solgt gennem forskellige firmaer, (Western Printing fx, som havde produceret malebøger og tegneserier i over 20 år, producerede adskillige ting med relation til showet).[120] Et af segmenterne i Disneyland bestod af en miniserie i fem dele; Davy Crockett som, ifølge Gabler, "blev en succes natten over".[121] Programmets temasang, "The Ballad of Davy Crockett", blev ligeledes internationalt kendt, og ti millioner albums blev rapporteret solgt.[122] Resultatet af dette blev at Disney grundlagde sit eget plade- og distributionsstudie, Disneyland Records.[123]

Udover opførelsen af Disneyland, arbejdede Disney ligeledes på andre projekter eksternt fra animationsstudiet. Han var konsulent på American National Exhibition i Moskva i 1959, hvor Disney Studios' bidrog med America the Beautiful, en 19 minutter lang film fremvist i et 360 grader specielt udviklet biograf; Circarama theater, som blev en af de mest populære attraktioner under udstillingen.[61] Det efterfølgende år var han formand for underholdningskomiteen ved Vinter OL i 1960 i Squaw Valley, Californien, hvor han planlagde åbnings-, afslutnings- og medajleoverrækkelsesceremonierne.[124]

Disney in 1954

Til trods for stor efterspørgsel efter Disney til projekter uden relation til studiet, fortsatte han med at arbejde med film- og tv-projekter. I 1955 var han involveret i "Man in Space", en episode i Disneyland-serien, som blev lavet i samarbejde med NASAs raketdesigner Wernher von Braun.[t] Disney overså også dele af produktionen af de animerede spillefilm Lady og Vagabonden (den første animerede film lavet i CinemaScope) i 1955, Tornerose (den første animerede film i Technirama 70 mm film) i 1959, 101 Dalmatinere i 1961, og Sværdet i stenen i 1963.[126]

I 1964 producerede Disney musicalfilmen Mary Poppins, som var baseret på bogserien af samme navn af P. L. Travers. Disney havde forsøgt at købe rettighederne til historien siden 1940'erne.[127] Filmen endte med at blive den mest succcesfulde Disney-film i 1960'erne, til trods for at Travers på ingen måde brød sig om filmen og fortrød at have solgt rettighederne til den.[128] Samme år blev Disney også involveret i de nye bygningsplaner om at udvide California Institute of the Arts (i daglig tale omtalt som CalArts), og han ansatte en arkitekt til at udarbejde planerne til en ny bygning.[129]

Disney bidrog i 1964 med fire udstillinger til New York World's Fair, som han finanserede med hjælp fra sponsorer. For PepsiCo, som ønskede en hyldest til UNICEF, udviklede Disney i denne sammenhæng It's a Small World, en bådtur med lyd-animatroniske dukker, som skulle forestille børn fra hele verdenen; Great Moments with Mr. Lincoln bestod af en animatronisk Abraham Lincoln som fortalte uddrag fra sine taler; Carousel of Progress der promoverede vigtigheden af elektricitet; og Ford's Magic Skyway, som illustrede menneskets udvikling. Elementer fra alle fire udstillinger ‍—‌ hovedsagligt koncepterne og teknologien‍—‌ blev senere installeret i Disneyland, hvor It's a Small World blev installeret i sin helhed og er tæt på originalen.[130][131]

en eksperimental prototype af morgendagens samfund vil leve videre på nye ideer og nye teknologier, som lige nu vokser frem fra de kreative centre i amerikansk industri. Det vil være en morgendagens samfund som aldrig vil blive fuldendt, men som altid vil introducere og teste og demonstrere nye materialer og systemer. Og EPCOT vil altid være et udstillingsvindue for verdenen til at se Amerikas frie virksomheders opfindsomhed og fantasi.[132]

I løbet af 1966 fik Disney flere virksomheder til at sponsorere finanseringen af EPCOT.[133] I 1966 blev han kreditteret som en del af historieholdet bag filmen, Lt. Robin Crusoe, U.S.N. som , hvor hans navn blev stavet bagfra, Retlaw Yensid.[134] Samtidig blev han atter en større del af studiets filmproduktion, og han var meget involveret i historieudviklingen af Junglebogen, live-action musical-filmen The Happiest Millionaire (begge 1967) og den animerede kortfilm Peter Plys i blæsevejr (1968).[135]

Privatliv

I begyndelsen af 1925 ansatte Disney optegneren Lillian Bounds i animationsstudiet. De blev gift i juli samme år i hendes brors hus i hendes hjemby, Lewiston, Idaho.[40] Ægteskabet var hovedsagligt lykkeligt, ifølge Lillian, selvom hun, ifølge Disneys biografiforfatter, Neal Gabler, "ikke godtog Disneys beslutninger uden protester, og at hun senere indrømmede at han altid fortalte folk hvor meget hun hakkede på ham'.[41][u] Lillian havde selv ingen interesse i film eller i den sociale omgangskreds i Hollywood, og hun blev beskrevet af historiker Steven Watts, som "tilfreds med at skulle holde hus og agere støtte for hendes ægtemand."[42] Under deres ægteskab fik parret to døtre, Diane (født i december 1933) og Sharon (adopteret i december 1936 efter at være blevet født seks uger tidligere).[43][v] Disney-familien forsøgte mest muligt at holde deres døtre ude af offentlighedens søgelys, og især efter en kidnapning af en dreng med kendte forældre skete; og Disney forbød pressen at fotografere sine døtre.[44][45]

Disney-familien i Schiphol Lufthavn (1951)

I 1949 flyttede Disney og hans familie til et nyt hjem i Holmby Hills-distriktet i Los Angeles. Med hjælp fra sine venner Ward og Betty Kimball, som allerede havde deres egen private jernbane i deres baghave, tegnede Disney planer og begyndte straks at få opført en miniature jernbanestrækning med damplokomotiv i sin baghave. Jernbanens navn, Carolwood Pacific Railroad, stammede fra hans hjems placering på Carolwood Drive. Miniature-damplokomotivet blev bygget af Disney Studios-ingeniøren Roger E. Broggie, og Disney døbte lokomotivet Lilly Belle efter Broggies kone.[136] Efter tre år måtte Disney dog lukke af for lokomotivet og jernbanen grundet en række ulykker, som nogle af gæsterne oplevede.[137]

Disney blev mere politisk konservativ med alderen. Han støttede det demokratiske parti frem til præsidentvalget i USA i 1940, hvorefter han skiftede til det republikanske parti,[138] og han var en generøs økonomisk støtte til Thomas E. Deweys præsidentkampagne i 1944.[139] I 1946 grundlagde han Motion Picture Alliance for the Preservation of American Ideals, en organisation som udtalte at de "troede på og efterlevede den amerikanske levevis... vi finder os selv i et stort oprør mod den voksende bølge af kommunisne, facisme og lignende retninger, som med undergravende metoder forsøger at ændre denne måde at leve på".[140] I 1947 under Mccarthyismen, var han indkaldt som vidne ved House Un-American Activities Committee (HUAC), hvor han vidnede imod Herbert Sorrell, David Hilberman og William Pomerance, tidligere animatorer og fagforeningsgrundlæggere, da de var anklaget som kommunistiske oprørere; Disney udtalte at strejken i 1941, som blev ledt af de tre mænd, var en del af en større kommunistisk plan for at få indflydelse og magt i Hollywood.[141][142] The New York Times påstod i 1993 at Disney fra 1940 og frem til hans død i 1966 havde videregivet hemmelige informationer til FBI - en tjeneste som blev gengældt af J. Edgar Hoover som tillod Disney at filme inde i FBIs hovedkvarter i Washington. Disney blev udnævnt "full Special Agent in Charge Contact" i 1954.[143]

Død

Walt Disney Walk of fame.

Walt Disney var kæderyger og døde af lungekræft i Burbank i Californien ti dage efter, han fyldte 65 år. Philip Glass har skrevet operaen , The Perfect American, om Disneys sidste tid.[144]

Disneys aske ligger sammen med hustruen og datteren Diane Maries på familiegravstedet på Forest Lawn-kirkegården i Glendale, Californien,[145] hvor man også finder en kopi af Edvard Eriksens skulptur, Den lille Havfrue [146]

Der opstod et rygte om, at Disney havde ladet sig nedfryse i håb om genoplivning; men det første menneske, der blev nedfrosset efter sin død, var professor James Hiram Bedford i januar 1967,[147] en måned efter Disneys død.

Der er to stjerner til ære for Walt Disney på Hollywood Walk of Fame. Den ene er for film (billedet) og den anden er for TV.

Litteratur

  • Jakob Stegelmann: Walt Disney (1989)
  • Brian Iskov: Den store Troldspejlsbog (Forlaget Carlsen, 2010)

Referencer

  1. ^ Gabler 2006, s. 8.
  2. ^ Rackl, Lori (27. september 2009). "Walt Disney, the Man Behind the Mouse". Chicago Sun-Times. Arkiveret fra originalen 3. oktober 2009. Hentet 21. oktober 2010.
  3. ^ a b c Crowther, Bosley (27. april 2015). "Walt Disney". Encyclopædia Britannica. Arkiveret fra originalen 20. marts 2016. Hentet 12. april 2016.
  4. ^ Mosley 1990, s. 22; Eliot 1995, s. 2.
  5. ^ Winter, Jon (12. april 1997). "Uncle Walt's Lost Ancestors". The Independent. London. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 25. april 2016.
  6. ^ Barrier 2007, s. 9–10.
  7. ^ Gabler 2006, s. 9–10, 15.
  8. ^ Broggie 2006, s. 33–35.
  9. ^ Barrier 2007, s. 16.
  10. ^ Walt Disney: The Triumph of the American Imagination. Vintage Books. 2007. ISBN 9780679757474.
  11. ^ Finch 1999, s. 10.
  12. ^ Krasniewicz 2010, s. 13.
  13. ^ Barrier 2007, s. 18–19.
  14. ^ "Biography of Walt Disney (1901–1966), Film Producer". The Kansas City Public Library. Arkiveret fra originalen 9. marts 2016. Hentet 12. april 2016.
  15. ^ Gabler 2006, s. 30.
  16. ^ "About Walt Disney". D23. The Walt Disney Company. Arkiveret fra originalen 21. april 2016. Hentet 13. april 2016.
  17. ^ Finch 1999, s. 12.
  18. ^ Mosley 1990, s. 39.
  19. ^ Gabler 2006, s. 36–38.
  20. ^ "Walt Disney, 65, Dies on Coast; Founded an Empire on a Mouse". The New York Times. 16. december 1966. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 25. april 2016. (abonnement nødvendigt)
  21. ^ Gabler 2006, s. 41.
  22. ^ Thomas 1994, s. 55–56.
  23. ^ Thomas 1994, s. 56; Barrier 2007, s. 24–25.
  24. ^ Barrier 2007, s. 25.
  25. ^ Mosley 1990, s. 63.
  26. ^ a b Thomas 1994, s. 57–58.
  27. ^ Withrow 2009, s. 48.
  28. ^ Gabler 2006, s. 56.
  29. ^ Finch 1999, s. 14.
  30. ^ Barrier 2007, s. 60.
  31. ^ Gabler 2006, s. 60–61, 64–66.
  32. ^ Finch 1999, s. 15.
  33. ^ Gabler 2006, s. 71–73; Nichols 2014, s. 102.
  34. ^ Barrier 1999, s. 39.
  35. ^ a b Thomas & Johnston 1995, s. 29.
  36. ^ Barrier 2007, s. 40.
  37. ^ Gabler 2006, s. 78.
  38. ^ "About the Walt Disney Company". The Walt Disney Company. Arkiveret fra originalen 5. maj 2016. Hentet 9. maj 2016.
  39. ^ Thomas 1994, s. 73–75.
  40. ^ a b "Walt Disney dies of cancer at 65". Lewiston Morning Tribune. (Idaho). Associated Press. 16. december 1966. s. 1.
  41. ^ a b c d Gabler 2006, s. 544.
  42. ^ a b Watts 2013, s. 352.
  43. ^ a b c d Barrier 2007, s. 102, 131.
  44. ^ a b Mosley 1990, s. 169; Gabler 2006, s. 280.
  45. ^ a b Thomas 1994, s. 196; Watts 2013, s. 352.
  46. ^ "Disney Studios on Hyperion". Photo Collection. Los Angeles Public Library. Hentet 29. maj 2022.
  47. ^ "Demolition of Disney Hyperion Studios". Photo Collection. Los Angeles Public Library. Hentet 29. maj 2022.
  48. ^ a b "Alice Hits the Skids". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 14. april 2016.
  49. ^ "The Final Alice Comedy Is Released". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 14. april 2016.
  50. ^ a b Soteriou, Helen (3. december 2012). "Could Oswald the Lucky Rabbit have been bigger than Mickey?". BBC News. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 14. april 2016.
  51. ^ Thomas 1994, s. 83.
  52. ^ Gabler 2006, s. 109.
  53. ^ "Secret Talks". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 29. april 2015. Hentet 15. april 2016.
  54. ^ "Stay 'tooned: Disney gets 'Oswald' for Al Michaels". ESPN.com. 10. februar 2006. Arkiveret fra originalen 7. april 2016. Hentet 16. april 2016.
  55. ^ a b Thomas 1994, s. 88.
  56. ^ Gabler 2006, s. 112.
  57. ^ Watts 2013, s. 73.
  58. ^ Thomas & Johnston 1995, s. 39.
  59. ^ Solomon, Charles. "The Golden Age of Mickey Mouse". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 10. juli 2008. Hentet 14. april 2016.
  60. ^ Gabler 2006, s. 116.
  61. ^ a b c d e f g h i Langer 2000.
  62. ^ Finch 1999, s. 23–24; Gabler 2006, s. 129.
  63. ^ Finch 1999, s. 26–27; Langer 2000.
  64. ^ Finch 1999, s. 26–27; Gabler 2006, s. 142–44.
  65. ^ Krasniewicz 2010, s. 59–60.
  66. ^ a b "Regulated Rodent". Time. 16. februar 1931. s. 21.
  67. ^ Finch 1999, s. 26–27; Gabler 2006, s. 142.
  68. ^ a b Gabler 2006, s. 178.
  69. ^ Barrier 1999, s. 167; Gabler 2006, s. 179.
  70. ^ Finch 1999, s. 28.
  71. ^ Barrier 2007, s. 89–90.
  72. ^ "The 5th Academy Awards 1933". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 15. april 2016.
  73. ^ Danks, Adrian (december 2003). "Huffing and Puffing about Three Little Pigs". Senses of Cinema. Arkiveret fra originalen 22. april 2008. Hentet 15. april 2016.
  74. ^ Gabler 2006, s. 184–86.
  75. ^ Lee & Madej 2012, s. 55–56.
  76. ^ Gabler 2006, s. 186.
  77. ^ Thomas 1994, s. 129.
  78. ^ Thomas & Johnston 1995, s. 90.
  79. ^ a b Gabler 2006, s. 270.
  80. ^ Barrier 1999, s. 130; Finch 1999, s. 59.
  81. ^ Walt Disney: The Man Behind the Myth (Television production). The Walt Disney Family Foundation. 17. januar 2015. Begivenheden finder sted 38:33–39:00.
  82. ^ Walt Disney: An American Experience (Television production). PBS. 14. september 2015. Begivenheden finder sted 1:06:44 – 1:07:24.
  83. ^ Williams, Denney & Denney 2004, s. 116.
  84. ^ a b c Federal Reserve Bank of Minneapolis Community Development Project. "Consumer Price Index (estimate) 1800–". Federal Reserve Bank of Minneapolis. Hentet 21. oktober 2016.
  85. ^ a b "The 11th Academy Awards 1939". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 16. april 2016.
  86. ^ "The Golden Age of Animation". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 14. april 2009. Hentet 16. april 2016.
  87. ^ Krasniewicz 2010, s. 87.
  88. ^ Thomas 1994, s. 161–62; Barrier 2007, s. 152, 162–63.
  89. ^ Ceplair & Englund 1983, s. 158; Thomas 1994, s. 163–65; Barrier 1999, s. 171–73.
  90. ^ Thomas 1994, s. 170–71; Gabler 2006, s. 370–71.
  91. ^ Finch 1999, s. 76.
  92. ^ Gabler 2006, s. 394–95.
  93. ^ Langer 2000; Gabler 2006, s. 378.
  94. ^ Finch 1999, s. 71; Gabler 2006, s. 380–81.
  95. ^ Thomas 1994, s. 184–85; Gabler 2006, s. 382–83.
  96. ^ Gabler 2006, s. 384–85.
  97. ^ Finch 1999, s. 77.
  98. ^ Gabler 2006, s. 399.
  99. ^ "The Disney Brothers Face a Fiscal Crisis". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 2. juni 2014. Hentet 16. april 2016.
  100. ^ Thomas 1994, s. 186–87.
  101. ^ Barrier 2007, s. 220.
  102. ^ Finch 1999, s. 126–27; Barrier 2007, s. 221–23.
  103. ^ Canemaker 2001, s. 110.
  104. ^ "Dreaming of Disneyland". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 18. maj 2006. Hentet 6. september 2013.
  105. ^ Walt Disney: The Man Behind the Myth (Television production). The Walt Disney Family Foundation. 17. januar 2015. Begivenheden finder sted 1:10:00–1:13:00.
  106. ^ Barrier 2007, s. 233–34.
  107. ^ "The Beginning of WED". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2015. Hentet 18. april 2016.
  108. ^ Mumford, David; Gordon, Bruce. "The Genesis of Disneyland". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 28. oktober 2008. Hentet 18. april 2016.
  109. ^ Finch 1999, s. 139.
  110. ^ Barrier 2007, s. 246.
  111. ^ Gabler 2006, s. 524, 530–32.
  112. ^ Eliot 1995, s. 225–26.
  113. ^ Gabler 2006, s. 498.
  114. ^ "Topics of the Times". The New York Times. 22. juli 1955. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 7. maj 2016. (abonnement nødvendigt)
  115. ^ Gabler 2006, s. 537.
  116. ^ Gabler 2006, s. 508–09.
  117. ^ a b Gabler 2006, s. 511.
  118. ^ "A Wonderful World: Growing Impact of Disney Art". Newsweek. 18. april 1955. s. 62.
  119. ^ Gabler 2006, s. 520–21.
  120. ^ Barrier 2007, s. 245.
  121. ^ Gabler 2006, s. 514.
  122. ^ Thomas 1994, s. 257.
  123. ^ Hollis & Ehrbar 2006, s. 5–12, 20.
  124. ^ Gabler 2006, s. 566.
  125. ^ "The 29th Academy Awards 1957". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Arkiveret fra originalen 7. maj 2016. Hentet 18. april 2016.
  126. ^ Finch 1999, s. 82–85.
  127. ^ Finch 1999, s. 130.
  128. ^ Singh, Anita (10. april 2012). "Story of how Mary Poppins author regretted selling rights to Disney to be turned into film". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 14. april 2016. Hentet 18. april 2016.
  129. ^ Thomas 1994, s. 298.
  130. ^ Barrier 2007, s. 293.
  131. ^ Carnaham, Alyssa (26. juni 2012). "Look Closer: 1964 New York World's Fair". The Walt Disney Family Museum. Arkiveret fra originalen 13. april 2016. Hentet 3. maj 2016.
  132. ^ Beard 1982, s. 11.
  133. ^ Thomas 1994, s. 307.
  134. ^ Broggie 2006, s. 28.
  135. ^ Thomas 1994, s. 343; Barrier 2007, s. 276.
  136. ^ Broggie 2006, s. 7, 109.
  137. ^ Barrier 2007, s. 219.
  138. ^ Thomas 1994, s. 227.
  139. ^ Gabler 2006, s. 452.
  140. ^ Watts 2013, s. 240.
  141. ^ "Testimony of Walter E. Disney before HUAC". CNN. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 21. maj 2008.
  142. ^ Gabler 2006, s. 370.
  143. ^ Mitgang, Herbert (6. maj 1993). "Disney Link To the F.B.I. And Hoover Is Disclosed". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 10. november 2019.
  144. ^ Martin Chilton (13. januar 2013). ""Tyrannical" Walt Disney gets an opera". The Telegraph.
  145. ^ Walt Disney's grave (photo)
  146. ^ Little Mermaid Statue at Forest Lawn Glendale (photo)
  147. ^ Dr James Hiram Bedford (1893 - 1967) - Find A Grave Memorial

Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "AFI: 100" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "WDS: History" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Guard: Legion" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Times: Obit" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Guard: Cooke" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Izard: Master" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "DT: Perfect Am" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "PBS: AmEx" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "DWR: WH" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Variety: Dream Is a Wish" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Saving Mr Banks" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "CalMuseum" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Audubon Medal" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Emmy: Awards" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Nominee Facts" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "SMT: Academie" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "WP: Freedom" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "VNN: CGM" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Hollywood WoF" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Hollywood WoF: MM" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "LoC: Film Registry" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Emmy: HoF" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "CHoF: WD" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "OC Walk of Stars" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "GG: WD" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Creative Explosion" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "WDFM: About" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "WFP: Frozen" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Snopes: Frozen" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Ski: Schaeffler" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Esquire: EPCOT" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "ATT: EPCOT" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "USA Today" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "NYT: Dargis" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "CBS: Gabler" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "NYT: WDFM" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "NYDNOctober2015" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "PBS trailer 1" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "PBS trailer 2" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.
Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "OD: pronunciation" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.

Fodnotefejl: <ref>-tag med navn "Markel_Disney_2018" defineret inden i <references> anvendes ikke i den ovenstående tekst.


Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til:


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

Medier brugt på denne side

P Mickey.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Walt disney portrait right.jpg
Portrait of Walt Disney, 1954 Here is a picture of Walter Disney cropped from a NASA photograph.
Walt Disney envelope ca. 1921.jpg
Return address of a business envelope featuring a self portrait, used by Walt Disney in approximately 1921, on display at the Walt Disney Family Museum in San Francisco.
DisneySchiphol1951.jpg
Forfatter/Opretter: Carel L. de Vogel (ANEFO), Licens: CC0
Bezoek Walt Disney aan Amsterdam. Aankomst Walt Disney op Schiphol, met echtgenote Lillian en twee dochters Sharon en Diane
WaltDisneyplansDisneylandDec1954.jpg
Forfatter/Opretter: Orange County Archives, Licens: CC BY 2.0
Walt Disney shows Disneyland plans to Orange County officials in December 1954. The men in the front row (left to right) are Anaheim Mayor Charles Pearson, Orange County Supervisor Willis Warner, Walt Disney, Supervisor Willard Smith, and Orange County Planning Commission Chairman Dr. W. L. Bigham. The photo was taken at Disney Studios in Burbank.
Walt Disney NYWTS.jpg
Walt Disney, cropped from photo of him shaking hands with Robert Taylor / World-Telegram photo by Alan Fisher.
Walt Disney 1942 signature.svg
Signature of Walt Disney
Walt Disney 1935.jpg
Walt Disney in 1935 on Place de la Concorde in front of Hôtel de Crillon
Walt disney portrait.jpg
Portrait of Walt Disney, 1954 Here is a picture of Walter Disney cropped from a NASA photograph.
Trolley Troubles poster.jpg
Poster for Oswald the Lucky Rabbiy cartoon "Trolley Troubles"
Newman Laugh-O-Gram (1921).webm
American silent animated cartoon produced by Walt Disney, while he ran the Laugh-O-Gram company (1921-23). In his first year of trading, he produced 12 cartoon for the Newman Theater, which he named "Newman Laugh-O-Grams".
Disney drawing goofy.jpg
Walt Disney drawing Goofy for a group of girls, during his visit to Argentina.
Walt Disney Snow white 1937 trailer screenshot (13).jpg
Walt Disney introduces each of the Seven Dwarfs in a scene from the original 1937 Snow White theatrical trailer.