Wallia

Wallia
Der kendes ingen samtidige billeder af Wallia. Dette bud på hans udseende findes i en spansk bog fra 1782.
Konge af Visigoterne
Regerede	415-418
Efterfølger	Theoderik 1.
Død	418
Religion	Arianer
v d r

Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415. Han fik forhandlet en aftale med det vestromerske rige, der betød, at visigoterne skulle kæmpe for romerne i Spanien, men til gengæld fik folket mad, og i 418 fik de lov til at bosætte sig i Gallia Aquitania. Wallias regeringstid blev relativt kort, idet han døde i 418.

Visigoterne i 415

De romerske provinser i Gallien (Frankrig) og Nordspanien. Visigoterne havde opholdt sig i Narbonensis i Sydfrankrig, men var blevet tvunget sydpå til området omkring Barcino (Barcelona)

Visigoternes situation ved Sigeriks død i 415 var lige så uafklaret, som da Alarik døde i 410: Visigoterne havde regionens stærkeste hær, men de manglede et landområde, der kunne brødføde dem. Det var netop manglen på mad, der havde tvunget dem fra Sydfrankrig til Nordspanien, og i sommeren 415 var der så meget utilfredshed blandt visigoterne, at først kong Ataulf, og derefter kong Sigerik blev dræbt.^[1]

Wallias regeringstid

Magtfordelingen i Spanien fra 411 til 416. Visigoternes angreb i 416 vendte op og ned på billedet.

Historikerne kan ikke sige meget om Wallias herkomst. Peter Heather skriver, at han "tilsyneladende ikke var i familie med de foregående konger".^[2] Wallias første prioritet var at skaffe mad til folket, og han indgik en aftale med det vestromerske riges stærke mand, Constantius. Han sendte kejserens halvsøster Galla Placidia - der først havde været gidsel og derefter gift med Athaulf - retur til Ravenna og han lovede, at goterne ville kæmpe for kejser Honorius. Til gengæld fik de 600.000 modii^[3] hvede. Goternes dominerende rolle i romersk politik var herefter slut, og de indgik i stedet som allierede i kampen mod de øvrige barbarer.^[4]

Store dele af Spanien havde siden 411 været besat af de stammer, der krydsede Rhinen i 406, og besættelsen havde kostet kejserriget dyrt i manglende skatter og afgifter. I 416 var den nye romersk-gotiske alliance parat til at slå igen. Historikeren Hydatius beretter:

	Alle de silingske Vandaler i Baetica blev udslettet af kong Wallia. Alanerne, som regerede over vandalerne og sveberne, led så store tab mod goterne, at, da deres konge, Addax, var død, havde de få overlevende ikke længere tanke for deres eget kongerige, men stillede sig under beskyttelse af Gunderik, kongen af de (hasdingske) vandaler, der havde bosat sig i Gallaecia.[5]

I 418 gav Constantius visigoterne besked om at slutte felttoget, og han gav dem land i Aquitanien i Sydfrankrig, i Garonne-dalen mellem Bordeaux og Toulouse, hvor de kunne dyrke jorden og brødføde sig selv. Her var de godt af vejen i forhold til Italien, og de var samtidigt lige ved hånden til de afsluttende kampe mod barbarerne i Spanien.^[6]

Wallia nåede ikke at se frugterne af sin indsats, for i 418 døde han, ifølge Peter Heather formentligt af naturlige årsager.^[2] Han var gift, og historikeren Herwig Wolfram sætter spørgsmålstegn ved en påstand om, at hans hustru var fra balti-klanen. Det eneste barn i ægteskabet, man har kendskab til, var en datter, der blev gift med et medlem af den svebiske kongefamilie, og som blev mor til generalen Ricimer.^[7]

Referencer

Litteratur

• Heather, Peter, 1996. The Goths. Blackwell. ISBN 0-631-16536-3.
• Heather, Peter, 2005. The Fall of the Roman Empire. Pan Books. ISBN 978-0-330-49136-5.
• Wolfram, Herwig, History of the Goths, University of California Press, 1990. ISBN 0-520-06983-8

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wallia

v d r Stamtræ over kejser Theodosius og hans slægt Valentinian I * 321 – † 375 Kejser 364 – 375 Justina * ca. 341 – † ca. 391 Theodosius den ældre * ? – † 376 Thermantia (* ? – † ?) Tegnforklaring Kejsere: Romersk (før 395) Vestromersk Østromersk Uden for kejserfamilien Aelia Galla * ca. 370/375 – † 394 Gift 387 Theodosius I * 347 – † 395 Medkejser 379-392 Kejser 392 – 395 Aelia Flaccilla * 356 – † 386 Gift ca. 375/376 Honorius (* ? – † ?) Maria (* ? – † ?) Serena * ? – † 408 Gift ca. 384 Stilicho * ca. 360 – † 408 Ataulf * ? – † 415 Visigoternes konge 410 – 415 Galla Placidia * 390 – † 450 Gift 414 og 417 Constantius III * ? – † 421 Medkejser 421 Arcadius * 377 – † 408 Medkejser 383 - 395 Kejser 395 - 408 Aelia Eudoxia * ? – † 404 Gift 395 Honorius * 384 – † 423 Medkejser 393 - 395 Kejser 395 – 423 Maria * ca. 385 – † 407 Gift 398 Eucherius * ca. 389 – † 408 Thermantia * ? – † 415 Gift 408 Theodosius * 414 – † 415 Justa Grata Honoria * 416/417 – † 455/457 Valentinian III * 419 – † 455 Caesar 423 - 425 Kejser 425 – 455 Theodosius 2. * 401 – † 450 Kejser 408 - 450 Aelia Eudocia * ca. 401 – † 460 Gift 421 Aelia Pulcheria * 399 – † 453 Gift 450 Marcian * 392 – † 457 Kejser 450 - 457 Navn ukendt (* ? – † ?) 1. hustru Johannes * ? – † 425 Kejser 423 – 425 Avitus * ca. 385 – † 457 Kejser 455 - 456 Majorian * ca. 420 – † 461 Kejser 457 - 461 Libius Severus * ca. 420 – † 465 Kejser 461 - 465 Licinia Eudoxia * 422 – † 462 Gift 437 og 455 Petronius Maximus * ca. 396 – † 455 Kejser i 455 Geiserik * ca. 389 – † 477 Vandalernes konge 428 - 477 Marcia Euphemia (* ? – † ?) Gift ca. 453 Anthemius * ca. 420 – † 472 Kejser 467 - 472 Pompeius * ca. 410 – † ? Anastasia Constantina * ca. 410 – † ? Olybrius * 430/431 – † 472 Kejser i 472 Placidia * ca. 435 – † 480/485 Gift 455 Eudocia * 439 – † 471/472 Gift ca. 460 Hunerik * ca. 420 – † 484 Vandalernes konge 477 - 484 Glycerius * ca. 420 – † 480/485 Kejser 473 - 474 Julius Nepos * ca. 430 – † 480 Kejser 474 - 475 Anastasius I * ca. 430 – † 518 Kejser 491 - 518 Paulus (* ? – † ?) Magna (* ? – † ?) Anicia Juliana * ca. 460 – † 527/528 Areobindus * 462 – † 512 Hilderik * ca. 460 – † 533 Vandalernes konge 523 - 530 Romulus Augustus * ca. 460 – † 476/488 Kejser 475 - 476 Irene (* ? – † ?) Olybrius (* ? – † ?)