Waffen-SS

Waffen-SS
	Waffen SS' Logo
Aktiv	1933—1945
Land	Nazi-Tyskland
Troskab	Aksemagterne; Adolf Hitler
Værn	Schutzstaffel
Farver	Sort, grå/grøn
Årsdage	2. marts
Slag og krige	2. verdenskrig
Opløst	1945
Ledere
Kendte ledere	SS-Obergruppenführer Josef Dietrich; SS-Obergruppenführer Felix Steiner; SS-Obergruppenführer Theodor Eicke; SS-Brigadeführer Wilhelm Mohnke; SS-Brigadeführer Otto Kumm; SS-Brigadeführer Fritz Freitag; SS-Brigadeführer Léon Degrelle

Waffen-SS (tysk: våben-SS) var den militære gren af nazi-organisationen Schutzstaffel (SS). Waffen-SS bestod oprindeligt af tre motoriserede infanteriregimenter, hver med ca. 3.000 mand. I løbet af krigen blev særligt de første 12 divisioner betragtet som eliteenheder:

1. SS-Panzer-Division Leibstandarte SS Adolf Hitler (LSSAH)
2. SS-Panzer-Division Das Reich
3. SS-Panzer-Division Totenkopf
4. SS-Polizei-Panzergrenadier-Division
5. SS-Panzer-Division Wiking
6. SS-Gebirgs-Division Nord
7. SS-Freiwilligen-Gebirgs-Division Prinz Eugen
8. SS-Kavallerie-Division Florian Geyer
9. SS-Panzer-Division Hohenstaufen
10. SS-Panzer-Division Frundsberg
11. SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division Nordland
12. SS-Panzer-Division Hitler-Jugend

De første enheder var fuldt motoriserede i modsætning til størstedelen af den regulære hær (Heer). Udover motoriseringen var de enkelte SS-grupper bedre udrustet end den tyske hær, blandt andet med flere maskingeværskytter og finskytter i de enkelte grupper.

Behovet for flere soldater viste sig imidlertid hurtigt, og kun få ansøgere kunne leve op til de høje krav, der blev stillet til SS-personel. Blandt andet var det et krav, at ansøgerne skulle være ikke-jøder og ustraffede, have et godt syn og gerne være dygtige til sport. I den første SS-division Leibstandarde Adolf Hitler var det tidligt i krigen et krav, at ansøgerne aldrig måtte have haft huller i tænderne.

Som en konsekvens af mandskabsmangel slækkedes optagelseskravene, og der opstod ikke mindre end 38 kampdivisioner med mere end 950.000 mand. Flere af divisionerne kan betragtes som en slags tysk fremmedlegion, der bestod af et sammenrend af mandskab fra de besatte områder.

Selv en lille engelsk enhed bestående af britiske krigsfanger^[1] og een lille fransk enhed fik plads under SS, og muslimske divisioner (f.eks. 13. Waffen-Gebirgs-Division der SS Handschar) bestående af kroatiske og bosniske frivillige blev også medlemmer af Waffen-SS. Himmler mente, at muslimer var frygtløse krigere og ville bruge SS Handschar ((tysk): krumsabel) til at forene verdens 350 millioner muslimer i kamp mod de britiske imperialister.^[2] Divisionen deserterede dog inden den kom i kamp. De havde meldt sig for at kæmpe mod vantro partisaner i det syd-østlige europa men erfarede de ville blive sat ind mod de vestallierede i Frankrig.

Før 1943 bestod Waffen-SS kun af såkaldte frivillige. Mange mindretalstyskere fra Mellem- og Østeuropa blev imidlertid fra begyndelsen indkaldt som værnepligtige til Waffen-SS uden at blive spurgt. Fra 1943 blev frivillighed heller ikke længere anvendt for rigstyskere, og især de yngste værnepligtige årgange blev indkaldt direkte til Waffen-SS. Fra begyndelsen af 1945 blev delinger fra Værnemagten overflyttet i forbindelse af omgrupperinger.

Waffen-SS blev ledet af Reichsführer-SS Heinrich Himmler, og en væsentlig del af ideologien byggede på, at SS ønskede at uddanne politiske soldater. Det bevirkede, at flere Waffen-SS-enheder kæmpede mere fanatisk end de regulære tyske tropper. Waffen-SS talte blandt mandskabet så betydelige militærprofiler som Felix Steiner, Kurt Meyer (Panzer-Meyer), Paul Hausser og Josef Dietrich (Sepp).

Under Nürnberg-processen blev Waffen-SS erklæret for en ulovlig organisation, og Waffen-SS-veteraner blev nægtet mange af de rettigheder, andre tyske veteraner fik. Ledende officerer i Waffen-SS påberåbte sig, at de blot var soldater, og efter Dachau masakren blev afsløret blev man opmærksom på at der organisatorisk var forskel på Waffen-SS soldater og koncentrationslejr vagter, hvorefter dommene over SS-officerer blev væsentlig mildere.

Danske og andre ikke-tyske nationale enheder

Folk fra de besatte lande som Danmark meldte sig til nationale Waffen-SS enheder. De blev brugt på østfronten og kæmpede sammen med landsmænd fx i Frikorps Danmark og Division Wiking og siden Division Nordland. Den sidste var eneste SS-division der forsvarede Berlin.

I løbet af krigen meldte i alt 12.180 danskere sig til Waffen-SS' hvervekontorer, og lidt under 6.000 blev hvervet. Heraf omkom mellem 1.500 og 2.200.^[3]

Der var lidt under 6000 nordmænd i Waffen-SS.^[4]^[5]

SS-grader

SS-Reichsführer – Heinrich Himmler
SS-Oberstgruppenführer – Generaloberst, Feltmarskal
SS-Obergruppenführer – 4-stjernet General
SS-Gruppenführer – Generalløjtnant
SS-Brigadeführer – Generalmajor
SS-Oberführer – Brigadegeneral
SS-Standartenführer – Oberst
SS-Obersturmbannführer – Oberstløjtnant
SS-Sturmbannführer – Major
SS-Hauptsturmführer – Kaptajn
SS-Obersturmführer – Premierløjtnant
SS-Untersturmführer – Sekondløjtnant
SS-Sturmscharführer – Seniorsergent af 1. grad
SS-Hauptscharführer – Seniorsergent af 2. grad
SS-Oberscharführer – Oversergent
SS-Scharführer – Sergent
SS-Unterscharführer – Korporal
SS-Rottenführer – Overkonstabel
SS-Sturmmann – Konstabel
SS-Schütze – Menig

Waffen-SS-divisioner

Nedenfor en kort gennemgang af de tyske Waffen-SS-divisioner som blev opstillet under 2. verdenskrig. Bemærk, at det samme nummer kan dække to forskellige divisioner, og at typebetegnelsen er den sidste, som enheden havde, for eksempel var 1. SS-Division først en Motorisierte og senere en Panzer-Grenadier-Division, før den blev Panzer-Division. Jo senere divisionen var opstillet på papiret, jo mindre sandsynligt nåede divisionen at blive erklæret kampklar som en fuldt organiseret division; de såkaldte papirdivisioner, som Hitler dirigerede.

Nummer	Typebetegnelse	Navn	Bemærkninger
1.	SS-Panzer-Division	Leibstandarte Adolf Hitler
2.	SS-Panzer-Division	Das Reich
3.	SS-Panzer-Division	Totenkopf	Opstillet af koncentrationslejrvagter
4.	SS-Polizei-Panzergrenadier-Division	-	Opstillet af politifolk
5.	SS-Panzer-Division	Wiking	Opstillet af danske, norske, belgiske og hollandske samt baltiske frivillige
6.	SS-Gebirgs-Division	Nord	Opstillet i Norge af kadre fra Totenkopf
7.	SS-Freiwilligen-Gebirgs-Division	Prinz Eugen	Opkaldt efter en af de store østrigske feltherrer i Spanske Arvefølgekrig
8.	SS-Kavallerie-Division	Florian Geyer	Opkaldt efter en af de store tyske feltherrer i Bondekrigene
9.	SS-Panzer-Division	Hohenstaufen	Opkaldt efter en af de store tyske fyrsteslægter i sen-middelalderen, bl.a Frederik Barbarossa
10.	SS-Panzer-Division	Frundsberg	Opkaldt efter en af de store tyske lejetropsførere fra 30-årskrigen
11.	SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division	Nordland	Opstillet af kadrer fra Wiking, primært nordiske ( danske, norske og svenske) frivillige, med Regiment 23 Norge og Regiment 24 Danmark
12.	SS-Panzer-Division	Hitlerjugend	Opstillet af primært tidligere Hitler Jugendmedlemmer
13.	Waffen-Gebirgs-Division der SS	Handschar (Kroatiche nr. 1)	Opstillet af primært bosniske muslimer fra Kroatien, og bar fez. Opkaldt efter den tyrkiske krumsabel
14.	Waffen-Grenadier-Division der SS	(Ukrainische nr. 1)	-
15.	Waffen-Grenadier-Division der SS	(Lettische nr. 1)	-
16.	SS-Panzergrenadier-Division	Reichsführer SS	Opstillet af primært norske frivillige, SS uddannelsesbataljon nr. 16 (KG Kraft fra Arnhem) fra tilknyttet denne division
17.	SS-Panzergrenadier-Division	Götz von Berlichingen	Opkaldt efter en af de store tyske feltherrer i Bondekrigene (manden med jernhånden )
18.	SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division	Horst Wessel	Opkaldt efter en af nazismens martyrer
19.	Waffen-Grenadier-Division der SS	(Lettische nr.2)	-
20.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Narwa (Estnische nr. 1)	-
21.	Waffen-Gebirgs-Division der SS	Skanderberg (Albanische nr. 1)	a) Opkaldt efter en albansk folkefører i kampene mod tyrkerne (George Kastrioti Skanderbeg)
22.	SS-Freiwilligen-Kavallerie-Division	Maria Theresia	Opkaldt efter den østrigske kejserinde fra krigene mod Frederik den Store
23.	Waffen-Gebirgs-Division der SS	Kama (Kroatische Nr. 2)	Tidligt opløst igen
23.	SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division	Nederland	Opstillet af kadrer fra Wiking, primært med hollandske frivillige
24.	Waffen-Gebirgs-Division der SS	Karstjäger	a) + b) Opkaldt efter bjergparti i mellem Østrig, Italien og Jugoslavien
25.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Hunyadi (Ungarische nr.1)	a) Opkaldt efter en ungarsk fyrsteslægt i senmiddelalderen
26.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Hungaria (Ungarische nr.2)	a)
27.	SS-Freiwilligen-Grenadier-Division	Langemarck (Flämsiche nr. 1)	a) Flamsktalende belgiere
28.	SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division	Wallonien	a) Fransktalende belgiere
29.	Waffen-Grenadier-Division der SS	RONA (Russische nr.1)	a) + c) Opstillet fra Kaminsk-brigaden
29.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Italia (Italienische nr. 1)	-
30.	Waffen-Grenadier-Division der SS	(Russische nr. 1)	Tidligt opløst igen
30.	Waffen-Grenadier-Division der SS	(Weißruthenische Nr. 1)	-
31.	SS-Freiwilligen-Grenadier-Division	Böhmen-Mähren	a) Tjekkoslovakiet
32.	SS-Freiwilligen-Grenadier-Division	30. Januar	a) datoen hvor A. Hitler overtog magten i 1933
33.	Waffen-Kavallerie-Division der SS	(Ungarische nr.3)	a) + d) Indgik senere i 26. SS-division
33.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Charlemagne (Französische nr.1)	Opkaldt efter Karl den Store
34.	SS-Freiwilligen-Grenadier-Division	Landstorm Nederland	a) Opstillet til forsvar af Holland af lokalforsvarsenhed
35.	SS- und Polizei-Grenadier-Division	-	a)
36.	Waffen-Grenadier-Division der SS	Dirlewanger	a) Opstillet fra Dirlewangerbrigaden
37.	SS-Freiwilligen-Kavallerie-Division	Lützow	a) Opkaldt efter tysk Frikorpsfører fra Napoleonskrigene, opstillet på grundlag af 8. og 22. SS-Kavallerie-Division.
38.	SS-Grenadier-Division	Nibelungen	a)

Noter til oversigten

a) = Divisionerne kom aldrig op på fuld krigsstyrke.

b) = Divisionen blev opløst i 1944 og divisionsnummer 23 overgik til SS-Freiwilligen-Panzergrenadier-Division Nederland.

c) = Divisionen blev overflyttet til General Vlasovs Russiske Befrielseshær. Divisionsnummer 29 overgik til Waffen-Grenadier-Division der SS (Italienische nr. 1) i april 1945.

d) = Divisionen blev udslettet i begyndelsen af 1945 i kampene omkring Budapest. Divisionsnummer 33 overgik til Waffen-Grenadier-Division Charlemagne (Französische nr.1)

Mange af de anførte divisioner – se note a) – blev aldrig til divisioner af divisionsstørrelse. Nogle var kun i regimentsstørrelse eller i bataljonsstørrelse, mens andre blot var sammensat af depotenheder eller omstrejfende grupper, hvorefter de fik "nummer" af divisionsstørrelse.

Noter

^ British Volunteers in the German Wehrmacht in WWII
^ 13.Waffen-Gebirgs-Division der SS "Handschar"
^ Christensen, Poulsen og Smith – Under hagekors og Danneborg – Danskere i Waffen SS 1940-45, Aschehoug, København, 1998, s. 493ff
^ Norske frivillige i Waffen SS Arkiveret 24. december 2018 hos Wayback Machine. 2011-10-06 Hl-senteret. Hentet 2018-12-24
^ De var nordmenn som kjempet i tyske Waffen-SS: Her er historien om «Der verlorene Haufen». 2017-03-02. "I boken "Norske frivillige i Waffen-SS" skriver forfatterne Geir Brenden og Tommy Natedal at det var om lag 5000 nordmenn som tjenestegjorde i Waffen-avdelingen SS Division "Wiking"."

Kilder, referencer og slutnoter

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Waffen-SS

[1] British Volunteers in the German Wehrmacht in WWII

[2] 13.Waffen-Gebirgs-Division der SS "Handschar"

[3] Christensen, Poulsen og Smith – Under hagekors og Danneborg – Danskere i Waffen SS 1940-45, Aschehoug, København, 1998, s. 493ff

[4] Norske frivillige i Waffen SS Arkiveret 24. december 2018 hos Wayback Machine. 2011-10-06 Hl-senteret. Hentet 2018-12-24

[5] De var nordmenn som kjempet i tyske Waffen-SS: Her er historien om «Der verlorene Haufen». 2017-03-02. "I boken "Norske frivillige i Waffen-SS" skriver forfatterne Geir Brenden og Tommy Natedal at det var om lag 5000 nordmenn som tjenestegjorde i Waffen-avdelingen SS Division "Wiking"."

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

Navigation

navigation

Themenportale