WWE One Night Stand

One Night Stand var et pay-per-view-show inden for wrestling produceret af World Wrestling Entertainment. Det var ét af organisationens månedlige shows og blev afholdt i juni fra 2005 til 2008. I 2005 og 2006 optrådte wrestlere fra den forhenværende wrestlingorganisation Extreme Championship Wrestling, og begivenheden blev promoveret under navnet ECW One Night Stand.

Showet i 2005 var et hyldestshow til ære for den originale organisation, og de fleste af kampene bestod af wrestlere fra Extreme Championship Wrestling – også selvom nogen af dem ikke var på kontrakt med World Wrestling Entertainment. Showet i 2006 var dog starten på WWE's nye ECW-brand og kun wrestlere fra ECW-brandet optråde på One Night Stand-showet. Siden 2007 har alle WWE's pay-per-view-shows været "tri-branded", hvilket betyder, at wrestlere fra alle tre brands (RAW, SmackDown og ECW) deltager i organisationens shows. Begivenheden var kendt for at være det eneste pay-per-view-show, hvor alle kampene var under "Extreme Rules" (ekstreme regler), og showet blev i 2009 erstattet af WWE's Extreme Rules – et pay-per-view-show med et mere familievenligt navn.

SportSpire
Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side