Vuvuzela
Vuvuzela er et langt, smalt sydafrikansk horn af plastic, som siden 1990'erne har været populær blandt sydafrikanske fodboldfans. Den monotone lyd fra vuvuzelaerne er kraftig og gennemtrængende. De er blevet kritiseret, fordi de kan nå op på hele 127 decibel og dermed forårsage høretab.[1]
På et fjernsyn med equalizer kan man udnytte at vuvuzelaens lyd har en frekvens på 233 hertz – hvis man dæmper denne frekvens og dens overtoner, kan man næsten helt slippe for vuvuzela-lyd [2] – eller man kan dæmpe 300 Hz-båndet, skrue op for nabobåndene og opnå en lignende virkning.[3]
Før VM 2010 i Sydafrika blev det overvejet om hornene skulle forbydes.[4] Efter arkæologiske fund i Jylland har man fundet horn der minder om vuvuzelaen som dateres tilbage til romertiden.[5]
Eksterne kilder/henvisninger
- ^ Eksperter advarer mod vuvuzela Arkiveret 18. juni 2010 hos Wayback Machine (TV2.dk)
- ^ Vuvuzela-Filter Arkiveret 12. maj 2014 hos Wayback Machine (Die Surfpoeten)
- ^ Tune out the vuvuzela buzz (Cliff på Twitter)
- ^ Forbud på vej mod vuvuzela-horn Arkiveret 17. juni 2010 hos Wayback Machine (TV2.dk)
- ^ Træ-vuvuzela på Moesgård
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: DisillusionedBitterAndKnackered, Licens: CC BY-SA 3.0
Plastic vuvuzela measuring 58cm: single note sounding (somewhat sharp) Bb below middle C