Almindelig vorterod

Vorterod
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenRanunculales (Ranunkel-ordenen)
FamilieRanunculaceae (Ranunkel-familien)
SlægtFicaria
ArtF. verna
Videnskabeligt artsnavn
Ficaria verna
Hudson 1762
Synonymer
Ranunculus ficaria
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig Vorterod (Ficaria verna, tidligere Ranunculus ficaria) eller blot vorterod er en 10-30 cm høj urt med hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Den er meget almindelig i Danmark på fugtig muldbund. Planten visner helt bort i slutningen af maj og ses ikke resten af året.

Beskrivelse

Vorterod er en flerårig urt som først har en grundstillet roset af blade, som er runde til nyreformede med bugtet rand. Oversiden af bladene er glat og mørkegrøn, mens undersiden lysegrøn. Senere dannes hårløse stængler med blade og endestillede blomster. Blomstringen sker i april-maj, og de enkelte blomster er gule med talrige støvdragere og frugtanlæg. I bladhjørnerne dannes der yngleknopper, men til gengæld er frøsætningen meget svag.

Rodnettet består af små, kartoffelformede knolde og kraftige, hvide rødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,20 m (10 x 2 cm/år).

Voksested

Indikatorværdier
Vorterod
L = 4T = 5K = 3F = 6R = 7N = 7

Planten er vildtvoksende i Danmark, hvor den findes på den bedste, fugtige muldbund i løvskove, krat, parker og haver. På grund af yngleknoldene bliver arten spredt med jord på fodtøj, redskaber og maskiner, og derfor betragtes den – af nogle – som et irriterende ukrudt.

I et egekrat på den østlige bred af Rind Å, som ligger et par km syd for Høgild vokser arten sammen med bl.a. abild, aksrapunsel, almindelig blåbær, almindelig bøg, almindelig engelsød, almindelig gedeblad, almindelig gyldenris, almindelig hindbær, almindelig kohvede, almindelig liguster, almindelig mangeløv, almindelig røn, angelik, blåtop, djævelsbid, krat-fladbælg, liljekonval, lægebaldrian, mosebunke, pengebladet fredløs, skovelm, skovrørhvene, skovstar, skovstjerne, skovstorkenæb, smalbladet høgeurt, stilkeg, stor frytle, stor konval, tormentil, tyttebær, tørst og vintereg.[1]

Limfjords-vorterod

Underarten Limfjords-vorterod (ssp. fertilis) danner ikke yngleknopper, men sætter frugt. Den er i Danmark kun udbredt i den vestlige del af Limfjorden i lyse strandkrat.

Galleri

Noter


Søsterprojekter med yderligere information:


Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Vorterod.jpg
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Ranveig assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0

da:Billede:Vorterod.jpg

Uploaded to da: by da:Bruger:Glenn on 17 April 2004
20170323Ficaria verna4.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC0
Scharbockskraut (Ficaria verna) an der Saar in Saarbrücken
20130322Scharbockskraut Hockenheim6.jpg
Forfatter/Opretter: AnRo0002, Licens: CC0
Scharbockskraut (Ficaria verna) im Landesgartenschaupark in Hockenheim
Celandine, Killynether Wood - geograph.org.uk - 748879.jpg
(c) Albert Bridge, CC BY-SA 2.0
Celandine, Killynether Wood Celandine growing by one of the paths in Killynether Wood.
Ficaria verna kz06.jpg
Forfatter/Opretter: Krzysztof Ziarnek, Kenraiz, Licens: CC BY-SA 4.0
Ficaria verna subsp. verna. Underground organs: bulbs, roots and bud in November. Glinna near Szczecin, NW Poland
20190406Ficaria verna3.jpg
Forfatter/Opretter: , Licens: CC0
Scharbockskraut (Ficaria verna) am Rand vom Brettwald im Naturschutzgebiet „Malscher Aue“