Vordingborg

Denne artikel handler om selve byen Vordingborg. Ordet Vordingborg bruges ofte også som en kort betegnelse for Vordingborg Kommune.
Vordingborg
KøbstadsvåbenHerredsvåben

Gåsetårnet i Vordingborg
Overblik
LandDanmark Danmark
Motto"Byen med Gåsetårnet"
BorgmesterMikael Smed, A (fra 2018) Rediger på Wikidata
RegionRegion Sjælland
KommuneVordingborg Kommune
Grundlagt1100-tallet
Postnr.4760 Vordingborg
Demografi
Vordingborg by11.957[1] (2023)
Kommunen45.441[1] (2023)
 - Areal621,00 km²
Vordingborg inkl. satellitbyer17.973
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.vordingborg.dk
Oversigtskort

Vordingborg er en tidligere købstadSydsjælland og er hovedby i Vordingborg Kommune, der hører under Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster.

Vordingborg har 11.957 indbyggere (2023)[1] og 17.916[1] inkl satellitbyerne Nyråd, Ørslev og Stensved, der ligger hhv. 1, 3 og 5 km fra bygrænsen. Disse byer er gamle landsbyer, der har udviklet sig til satellitbyer, fordi godserne Rosenfeldt, Iselingen og Marienlyst vanskeliggør en samlet byområdeudvikling i Vordingborg.

Vordingborg er en gammel færgeby med en rig historie. Ruinerne af den gamle kongeborg, som var hjemsted for tre Valdemar-konger, er byens fremmeste seværdighed. Den eneste fuldt bevarede del, Gåsetårnet, er byens vartegn. Der findes desuden en historisk-botanisk have på voldterrænet; den er skabt i 1921 af landskabsarkitekt G.N. Brandt på grundlag af den ældste danske havebog fra 1647 Horticultura Danica af Hans Raszmussøn Block. Byens kirke Vor Frue Kirke stammer fra 1388 og ligger på kirkeengen, hvorfra resterne af en voldgrav strækker sig til slotsruinen.

Vordingborg har gymnasium, handelsskole, seminarium, kaserne samt jernbanestation og er hjemby for Danmarks Borgcenter, det tidligere Sydsjællands Museum. På halvøen Oringe findes et hospital for sindslidende. Byen har tre havne, heraf to lystbådehavne og en industrihavn. Langs kysten ved Storstrømmen ligger den populære Ore Strand. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge og den prisvindende Prins Jørgens Garde er tilknyttet byen. I ulige år i august afholdes den internationale teaterfestival Waves, arrangeret af byens egnsteater Cantabile 2.

Gl. Vordingborg Kommune blev dannet i 1970 og lå indtil Kommunalreformen, 2007 i Storstrøms Amt. Den nuværende Vordingborg Kommune er opstået ved sammenlægning af Langebæk Kommune, Møn Kommune, Præstø Kommune og Gl. Vordingborg Kommune.

Fra den sydsjællandske købstad er der 17 km til Præstø, 28 til Stege, 29 til Næstved, godt 31 til Nykøbing Falster, 58 til Rødbyhavn og 92 km til København.

Historie

Oprindelse

Ruin af Vordingborg Slot.
Den forgyldte gås på Gåsetårnet.

Det er usikkert, hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde samlet sine skibe i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Vordingborg by opstod vist i begyndelsen af 1100-tallet, men fik først nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.

Middelalderen

Valdemar Sejr var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. I sit dødsår 1241 stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. sortebrødrekloster stiftede 1253 et kloster i byen, men dets beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen: 1255, 1282, 1283 og 1284. I 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Valdemar 4. af Slesvig (1262-1312), og Valdemar måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 og et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Markgreve Ludwig, af Brandenburg (1314-1361). Kongen måtte gå i landflygtighed i 1326.

Valdemar Atterdag blev den konge, der satte sit tydeligste præg på Vordingborg. Borgen og byen var sat i pant hos de holstenske grever, men kom i 1346 atter i kongens besiddelse, og borgen blev udvidet med fæstningstårne samt en ca. otte meter høj ringmur. Det gjorde den til kongerigets stærkeste forsvarsværk. Som en hån mod holstenerne og hansestæderne satte kongen en guldgås i toppen af det højeste borgtårn, idet han sammenlignede de 77 hansestæder, der havde erkæret ham krig, med skræppende gæs. Tårnet fik nu navnet Gåsetårnet. Hansestæderne svarede igen i 1361 ved at belejre byen og borgen, uden held, og efter Valdemars død i 1375 sluttede Margrete 1. i 1392 en foreløbig fred med de holstenske grever.

Udsigt over byen fra Gåsetårnet.
Udsigt over bugten fra slotsbanken.

I 1415 blev Vordingborg købstad, mens Erik af Pommern var konge. Det lykkedes ham at slutte endelig fred med Holsten i 1435 efter langvarige forhandlinger på den sydsjællandske borg. Ved to rigsforsamlinger der i 1437 og 1438 forsøgte Erik forgæves at overtale sin fætter Hertug Bogislaw til at overtage kongemagten. Kongen tog nu sine skatte samt guldgåsen fra Gåsetårnet og rejste til Gotland. Han vendte ikke tilbage til Vordingborg.

Renæssancen

Selv om Kong Hans opholdt sig en del på borgen, var det slut med den som rigets centrale kongebolig, og det begyndte at gå tilbage for byen. Kun som overfartssted til Falster bevarede Vordingborg en vis betydning; handel var der ikke meget af, borgen forfaldt og fattigdommen tog så meget til i købstaden, at Frederik 2. i 1577 helt eftergav byskatten. I et brev fra 1582 blev lensmand på Vordingborg Slot bedt om at forbedre det, da "Hus og Mure vare meget forfaldne". I et brev fra 1585 bad kongen den samme lensmand om at få de lokale kirker til at yde økonomisk hjælp for at modvirke forfaldet på Vordingborg Kirke.

Byens problemer fortsatte i 1600-tallet. I 1635 befalede Christian 4., at en tømrermester skulle begive sig til Vordingborg Slot for at udbedre tårnene på slottet, idet det frygtedes at de ville styrte sammen og ødelægge de nærmeste huse. Lige lidt hjalp det, for under Svenskekrigene i 1658 kunne den svenske konge Karl X Gustav uhindret indtage slottet og indlede fredsforhandlinger med de danske rigsråder. Da forhandlingerne ikke lykkedes, besatte svenske soldater Vordingborg Slot til 1659, selv om danske partisaner under ledelse af Svend Poulsen Gønge (med tilnavnet Gøngehøvdingen) angreb slottet. Ved freden i 1660, så stedet særdeles forfaldent ud, med mure og tårne der var ved at styrte sammen, og det blev erklæret uegnet til bolig.

Under enevælden

Fra 1671 til 73 opførte Christian 5. et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil til sin bror Prins Jørgen, der rev store dele af det gamle borganlæg ned. Gåsetårnet fik dog lov til at blive stående og benyttedes som fængsel. Prinsen rejste til England i 1683 og slottet kom til at stå ubeboet til det i 1700-tallet blev indrettet som rytterkaserne. I 1750 var det slut med det og efter en nedrivning blev materialerne solgt til Overskattedirektionen i 1769. En enkelt af sidefløjene fik lov til at blive stående. Det rummer Danmarks Borgcenter. Som mange danske byer blev Vordingborg ramt af en række bybrande i det 18. århundrede i 1718, 1729 (to gange) og 1781. Befolkningstallet gik kun beskedent frem fra 736 indbyggere i 1672 til 765 i 1769. Der var stagnation mange steder i de år.

Den tidlige industrialisering

Takket være industrialiseringen og byens betydning som overfartssted til Lolland-Falster blev den 19. århundrede en generel opgangsperiode for Vordingborg. I Algade kom et apotek i klassicistisk stil i begyndelsen af 1800-tallet og en ny skole stod klar i 1829. På Slotstorvet kom Det Gamle Rådhus i historicistisk stil i 1845 efter tegninger af kongelig bygningsinspektør Peter Ernst Kornerup, og i løbet af 1850'erne blev det psykiatriske hospital Oringe bygget færdigt på halvøen med samme navn. Hospitalet var tegnet af Gottlieb Bindesbøll og udvidedes senere af Niels Siegfred & Johan Henrik Nebelong i 1870. Samme år blev jernbanen Næstved-Vordingborg anlagt, og der kom en jernbanebro over Masnedsund til færgestedet på Masnedø i 1884. Der blev også anlagt en jernbane, Kalvehavebanen, fra færgestedet til Kalvehave i 1897, men den ophørte efter godt 60 år. Der kom en ny forgyldt kobbergås på Gåsetårnets top, der har siddet der lige siden.

Vordingborgs befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 1.579 i 1850, 1.763 i 1855, 1.780 i 1860, 2.248 i 1870, 2.712 i 1880, 3.188 i 1890, 3.643 i 1901, 3.608 i 1906 og 4.003 i 1911.[2]

Efter næringsveje fordeltes folkemængden i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 430 levede af immateriel virksomhed, 1.126 af håndværk og industri, 586 af handel og omsætning, 125 af søfart, 190 af fiskeri, 191 af jordbrug, mens 445 fordeltes på andre erhverv, 70 levede af deres midler, 23 nøde almisse, og 2 var i fængsel.[3] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 3.608, heraf ernærede 337 sig ved immateriel virksomhed, 216 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 187 ved fiskeri, 1.378 ved håndværk og industri, 662 ved handel med mere, 546 ved samfærdsel, 139 var aftægtsfolk, 108 levede af offentlig understøttelse og 35 af anden eller uangiven virksomhed.[4]

I 1872 havde byen af fabrikker og industrielle anlæg: 2 brændevinsbrænderier, 1 jernstøberi, 1 bogtrykkeri, 4 ølbryggerier.[5] Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 jernstøberi, 1 bogtrykkeri, 2 ølbryggerier, 1 mineralvandsfabrik, 1 garveri, 1 teglværk, 1 imprægneringsanstalt for telegraf- og telefonstænger og 1 andelssvineslagteri i Masnedsund (aktieselskab, oprettet 1889).[6]

I Vordingborg udkom 2 aviser: "Vordingborg Dagblad" og "Vordingborg Avis" (begge udgives i Næstved).[6]

I Vordingborg afholdtes årligt 7 markeder, nemlig i marts, april, maj, juli, september, oktober og november.[6]

Mellemkrigstiden

Vor Frue Kirke.
Tidligere apotek på Algade.
Tidligere købmand på Stationsvej.

I mellemkrigstiden voksede Vordingborgs indbyggertal: i 1921 5.184, i 1925 5.432, i 1930 5.607, i 1935 6.501 indbyggere [7]. Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Nyråd, Marienberg og Marienlyst, Masnedø og Sindssygehospitalet i Vordingborg Landsogn, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Vordingborg. Den 1. april 1938 blev hele Vordingborg Landsogn indlemmet i Købstadskommunen.[8]

År19211925193019351940
Vordingborg købstad5.1845.4325.6076.5019.741
Nyråd by159163111190
Marienberg og Marienlyst9961.0881.1811.404
Masnedø176190178196
Sindssygehospitalet7589601.0241.090
Vordingborg med forstæder7.2737.8338.1019.3819.741

Ved folketællingen i 1930 Vordingborg 5.607 indbyggere, heraf ernærede 633 sig ved immateriel virksomhed, 1,914 ved håndværk og industri, 883 ved handel mm, 872 ved samfærdsel, 289 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 327 ved husgerning, 606 var ude af erhverv, og 83 havde ikke oplyst indkomstkilde.[9]

Næringsveje[10]Landbrug
m.v.
Håndværk,
industri
Handel og
omsætning
TransportImmateriel
virksomhed
Hus-
gerning
Ude af
erhverv
UangivetI alt
Vordingborg købstad2891.914883872633327606835.607
Marienberg og Marienlyst64352135177211103129101.181
Masnedø3041797101244178
Sindssygehospitalet60001589117681.024
Nyråd125576310135111
Vordingborg med forstæder4012.3251.0421.1521.0155437538708.101

Fra 1912 til 15 opførtes Masnedøfortet til observation og forsvar af farvandet Storstrømmen mellem Sjælland og Falster, og Vordingborg Kaserne og Vordingborg Sygehus grundlagdes i 1913. Vordingborgs tid som færgeby sluttede i 1937 med opførelsen af Storstrømsbroen, og jernbanestationen ved Masnedsund flyttede til købstaden. Sydsjælland var nu forbundet med Falster, og Vordingborgs opland voksede, også fordi al trafik til de vigtige havne i Gedser og Rødbyhavn gik gennem byen. Den 9. april 1940, Danmarks Besættelse, kom tyske tropper for at erobre Storstrømsbroen, og der blev slået alarm på Vordingborg Kaserne. Ordren lød, at Masnedøbroen skulle forsvares, men da den tyske hærchef krævede overgivelse, skete der ikke mere, og broen erobredes uden dramatik.

Efterkrigstiden

Efter 2. verdenskrig fortsatte Vordingborg sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 9.681 indbyggere i købstaden, i 1950 11.231 indbyggere, i 1955 11.461 indbyggere, i 1960 11.780 indbyggere og i 1965 11.905 indbyggere.

I 1946 flyttede Buko til Vordingborg og overtog den tomme Masnedsund Station. Det smelte- og flødeostproducerende firma blev en meget stor arbejdsplads, men da landbrugene i Østdanmark i 1950'erne og 60'erne lagde produktionen om, og køerne flyttede til Jylland, fulgte Buko med. Befolkningstallet i Vordingborg dalede i 1970'erne og 80'erne; denne udvikling blev først vendt efter år 2000.

Transport og infrastruktur

Vordingborg Station.

Vordingborg Station betjenes af regionaltog mellem København og Nykøbing Falster. Fra stationen er der desuden busforbindelse til blandt andet Stege, Præstø, Næstved og Maribo, samt to bybuslinjer.

Cityring går rundt om byens centrum, og Primærrute 22 går fra Vordingborg til Kalundborg, mens Primærrute 59 går til Stege på Møn. Masnedsundbroen går fra Vordingborg til Masnedø lige syd for byen. Broen rummer både tog og biltrafik.

Erhverv

  • Byen rummer adskillige små og mellemstore virksomheder.

Uddannelse

Vordingborg Fri Fagskole.

Ungdomsuddannelser

Følgende uddannelser findes i Vordingborg Uddannelsescenter

Videregående uddannelse

To videregående uddannelser udbydes af Vordingborg Seminarium, som er placeret ved stationen

Anden undervisning

Kultur

Vordingborg Bibliotek.

Vordingborg er primært kendt for ruinerne af Vordingborg Slot og Gåsetårnet. Borgen er den største arealmæssigt, der har eksisteret i Danmark. Fusionsmuseet Museum Sydøstdanmark, der består af bl.a. Køge Museum, Næstved Museum og Møns Museum har hovedsæde i Vordingborg, hvor Danmarks Borgcenter findes. Dette museum beskæftiger sig med Vordingborg Slot og dets plads i Danmarks historie.

Tæt på stationen ligger Biograf Caféen, som har eksisteret siden 1942.[11]

I Kulturarkaden ligger bl.a. kommunens hovedbibliotek, Kunstforeningen Vordingborg og Vordingborg lokalhistoriske arkiv.

Spillestedet Stars i gågaden har i mange år afholdt koncerter igennem hele året med en blanding af mindre lokale bands og lang række større navne bestående af både nationale og internationale bands. Det er blandt landets regionale spillesteder, udpeget af Kunstrådets Musikudvalg, der modtager støtte fra staten og kommunen.[12]

Af årligt tilbagevendende kulturbegivenheder er Vordingborg Festuge nok den mest kendte. Den forløber over seks dage i uge 28, og tiltrækker over 100.000 besøgende.[13][14] På festivalen spilles rock- og popmusik, og der er boder i et stort område af byen.

Derudover findes Vilde Vulkaner, der er en musik- og legefestival for børn i alderen 7-14 år, og Waves festival, der afholdes hvert andet år, og er en festival for teater og kunst. Sidstnævnte arrangeres af egnsteatret Cantabile 2. Desuden er byens gamle medborgerhus i byskoven Kirkeskoven i 2021 blevet omdannet til samlingspunkt for områdets mange testergrupper med midler fra Realdania og Vordingborg Kommune, og det kaldes nu Pavilion K. I foråret 2022 afholdt de den første børneteaterfestival, som bliver årligt tilbagevendende.[kilde mangler]

Hvert andet år afholdes musikfestivalen Gutter Island Garage Rock Festival på Masnedø umiddelbart syd for bydelen Masnedsund.

I den nordlige del af byen lå Restaurant Babette, som blev åbnet i 1991 af kokkeparret Vivi Schou og Henrik Pedersen. Den er blevet udnævnt til Årets restaurant i både 1998 og i 2017.[15] Desuden har ansatte på restauranten vundet flere priser hos Den danske Spiseguide,[16] og som Årets Kok.[17][18] Restauranten lukkede i 2019.[19]

I 2020-2022 påbegyndtes en omdannelse af den gamle stationsbygning i Vordingborg, som skal omdannes til et ungdoms- og kulturhus. I bygningen er bl.a. Campuscaféen, øvelokaleforeningen Bunkeren og foreningen Værkstedet.

Sport

Vordingborg Idræts Forening er en fodboldklub, der spiller i Sjællandsserien. De har hjemmebane på Vordingborg Stadion, der har plads til omkring 5.500 tilskuere, beliggende på Morten Olsens Allé, opkaldt efter den tidligere topspiller og mangeårige landstræner Morten Olsen, som kommer fra Vordingborg og stadig har fritidsbolig i byen.

Venskabsbyer

Vordingborg Rådhus.
Det gamle rådhus.

Kendte personer fra Vordingborg

Morten Olsen fik en gade opkaldt efter sig i levende live.
  • Peter Andreas Heiberg (født 1758 – død 1841), landsforvist på grund af kritik af enevælden. Hans gravsten fra Paris blev opsat ved Vor Frue Kirke i 1901.
  • Meir Aron Goldschmidt (født 1819), forfatter og samfundskritiker
  • Morten Olsen (født 1949), tidligere fodboldspiller og forhenværende landstræner for Danmarks fodboldlandshold. Morten Olsens Allé ved Vordingborg Stadion blev opkaldt ham omkring 1990.[20] Det gør ham til en af de få i Danmark, der i levende live har fået opkaldt en vej efter sig.
  • Anders Trentemøller, musiker
  • Jesper D. Jensen, bokser
  • Mads Tunebjerg, Bassist, Kashmir
  • Rasmus Kofoed, verdens bedste kok (Bocuse d'Or-vinder 2011)
  • Jesper Zuschlag, skuespiller

Referencer

  1. ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 4f
  3. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 807
  4. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 9
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel: Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 458
  6. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 808
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 171
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 17
  9. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 136
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 135 (Vordingborg Landsogn) og 136 (Vordingborg)
  11. ^ Biograf Caféen / Kino, Vordingborg Arkiveret 3. juli 2022 hos Wayback Machine. Biografmuseet. Hentet 27/2-2022
  12. ^ UDPEGNING AF REGIONALE SPILLESTEDER FOR PERIODEN 2021-2024. Statens Kunstfond. Hentet 27/2-2022
  13. ^ Efter 37 år: Vordingborg Festuge aflyser alt. TV Øst. Hentet 21/4-2017
  14. ^ Bands på plads til Vordingborg Festuge. TV Øst. Hentet 21/4-2017
  15. ^ Babette kåret til »årets restaurant«. SN.dk.. Hentet 12/3-2019
  16. ^ Restaurant Babette hædret med hele to priser. TV Øst. Hentet 12/3-2019
  17. ^ Årets kok er fra Restaurant Babette i Vordingborg. TV Øst. Hentet 12/3-2019
  18. ^ Tillykke Arkiveret 21. marts 2019 hos Wayback Machine. Restaurant Babette. Hentet 12/3-2019
  19. ^ Babette lukker restaurant efter 30 år: - Det har ikke været en nem beslutning. TV Øst. Hentet 26/10-2021
  20. ^ Morten Olsen i VIF, Vordingborg, arkiv.dk. Besøgt 16. september 2021.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark Zealand location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region Zealand in Denmark, color adjusted

Equirectangular projection, N/S stretching 176 %. Geographic limits of the map:

  • N: 56.20° N
  • S: 54.50° N
  • W: 10.80° E
  • E: 12.60° E
Flag of Finland.svg
Finlands flag
Coat of arms of Vordingborg.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 4.0
Vordingborg, remains of the castle-2.jpg
Forfatter/Opretter: Szilas, Licens: CC0
Vordingborg, remains of the castle
label QS:Len,"Vordingborg, remains of the castle"
label QS:Lhu,"Vordingborg, a vár maradványai"
Morten Olsens Allé 01.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Street sign of Morten Olsens Allé in Vordingborg in Denmark. The street was named after the still living soccer player and coach Morten Olsen around 1990.
Vordingborg Bibliotek.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The library of Vordingborg in Denmark.
Vordingborg - udsigt over byen.jpg
Forfatter/Opretter: Hubertus45, Licens: CC BY-SA 3.0
Udsigt over Vordingborg på Sydsjælland.
Vordingborg Station 2021 09.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Vordingborg Station on Sydbanen in Denmark. In a few years the railway will be electric.
Bårse Herreds våben 1648.png
Våben for Bårse Herred (1648 udgave). Illustration fra Anders Thisets artikel Om danske By- og Herredsvaaben trykt i Tidsskrift for Kunstindustri 1893-1894.
Vordingborg, Vor Fruen kirke.JPG
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
fra sydøst
Gåsetårnet 2021 07.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The golden goose at the top of Gåsetårnet (the Goose Tower) in Vordingborg in Denmark. It was placed there in 1871 as a replacement for another taken away in the 15th century.
Vordingborg gamle rådhus.jpg
Forfatter/Opretter: Toxophilus, Licens: CC BY-SA 4.0
Vordingborg gamle rådhus ud til slotsruinen.
Algade 97, Vordingborg, 2013.jpg
Forfatter/Opretter: Szilas, Licens: CC0
Vordingborg, detail
label QS:Len,"Vordingborg, detail"
label QS:Lhu,"Vordingborg, részlet"
Vordingborg - Gåsetårnet1.jpg
Forfatter/Opretter: Hubertus45, Licens: CC BY-SA 3.0
Gåsetårnet i Vordingborg på Sydsjælland.
Købmand på Stationsvej.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Former grocery store at Stationsvej in Vordingborg in Denmark. The building is now used by an insurance company but the corner still says Købmand (grocer).
Vordingborg castle bay view.jpg
View from remaining walls of Vordingborg castle, Zealand, Denmark overlooking sea approach to the city. Taken by contributor, July 2006.
Vordingborg Rådhus 2021.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The town hall of Vordingborg in Denmark.
Vordingborg Fri Fagskole.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The educational institution Vordingborg Fri Fagskole at Færgegaardsvej in Vordingborg in Denmark.