Vor Frue Kirke (Aalborg)

Vor Frue Kirke
Vor Frue Kirke
	Vor Frue Kirke i AalborgVor Frue Kirke
Generelt
Opført	1877-78
Geografi
Adresse	Vor Frue Plads 1, 9000 Aalborg
Sogn	Vor Frue Sogn (Aalborg Kommune)
Pastorat	Vor Frue Pastorat
Provsti	Aalborg Budolfi Provsti
Stift	Aalborg Stift
Kommune	Aalborg Kommune
Eksterne henvisninger
	www.vorfrue.dk
Oversigtskort
	Vor Frue Kirke Vor Frue Kirke (Aalborg)'s beliggenhed; 57°2′47.28″N 9°55′26.79″Ø / 57.0464667°N 9.9241083°ØKoordinater: 57°2′47.28″N 9°55′26.79″Ø / 57.0464667°N 9.9241083°Ø

For alternative betydninger, se Vor Frue Kirke. (Se også artikler, som begynder med Vor Frue Kirke)

Vor Frue Kirke er beliggende på Vor Frue Plads i centrum af Aalborg tæt ved Bredegade (gågaden). Den er bygget efter tegninger af arkitekt J.E. Gnudtzmann. Kirken blev indviet søndag d. 22. december 1878. Den er opført i røde mursten med sort tegltag.

Historie

Vor Frue Kirke har eksisteret siden omkring år 1100, hvor den kaldtes "Mariakirken" og lå tilknyttet et benediktinerkloster i det, der den gang var byens østlige udkant. I vestgavlen ses stadig en granitportal, som stammer fra denne første kirke. Dette betragtes som Aalborgs ældste kunstværk. ^[1] Den norske tronprætendent Sigurd Slembe skal være gravlagt her efter sin død i 1139; ^[2] ligeså Olav Ugjæva (dansk: Olav Ulykke), leder for oprørsstyrken "hættesvendene". Han døde i 1169 og skal senere ifølge Snorre være blevet holdt hellig af danskerne. ^[3]

I 1500-tallet blev den udvidet, men sidst i 1800-tallet var den efterhånden blevet så nedslidt, at det ikke vurderedes muligt at renovere den. I stedet opførtes den nuværende kirke, som dog rummer enkelte rester fra benediktinernonneklosteret, opført af granitkvadre over profileret dobbeltsokkel i begyndelsen af 1100-tallet. Klosterkirken bestod af apsis, kor og skib med korsarme.

Alteret tegnet af arkitekt Hermann Baagøe Storck med malerier udført af Frans Schwartz. Prædikestolen er udført af en snedker fra Aalborg og er skænket kirken i 1581. Malm-døbefont fra 1619. Orgelfacade fra 1749. Flere epitafier, blandt andet over Jørgen Lunge og Sophie Brahe.