Volvo 740

Volvo 740
1987 Volvo 740GLE.jpg
Volvo 740 (1983−1989)
Produktion
ProducentVolvo Cars
KoncernVolvo
Model740
Produktionsår1983−1992
ProduktionsstedKalmar, Sverige Sverige
Ghent, Belgien Belgien
Halifax, Canada Canada
DesignerJan Wilsgaard
Karrosseri og platform
TypeØvre mellemklassebil
Karrosseriformer4-dørs sedan ("744")
5-dørs stationcar ("745")
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
BeslægtedeVolvo 760
Volvo 780
Volvo 940
Volvo 960
Drivlinje
MotorerBenzin:
2,0−2,3 liter (76−115 kW)
Diesel:
2,4 liter (60−90 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2770 mm
Længde4790 mm
Bredde1750 mm
Højde1410 mm
Egenvægt1250−1390 kg
Kronologi
ForgængerIngen
EfterfølgerVolvo 940

Volvo 740 var en personbil i den øvre mellemklasse fra den svenske bilfabrikant Volvo Cars bygget mellem sommeren 1983 og sommeren 1992. Modelbetegnelsen "740" bæres af biler i Volvo 700-serien med firecylindrede benzinmotorer og sekscylindrede dieselmotorer.

700-modellerne med mere ind- og udvendigt udstyr og sekscylindrede benzin- eller turbodieselmotorer hedder Volvo 760, og kom på markedet allerede i foråret 1982.

Historie

Modelserien 740 kom på markedet i august 1983[1] som supplement til 760 og fandtes på introduktionstidspunktet med flere forskellige motorer.

740 var efter introduktionen af 760 en logisk videreføring af en basismodel i 700-serien. Den var ikke tænkt som efterfølger for 240-serien, men blev fremstillet og solgt sideløbende med denne. De eneste fælles træk mellem disse to modelserier var motorprogrammet, som grundlæggende (2,0- og 2,3-liters firecylindrede benzinmotorer og 2,4-liters sekscylindret dieselmotor) blev genbrugt i 740. Det usædvanligt kantede karrosseri var designet af Jan Wilsgaard, og førte i USA til øgenavnet "Swedish Bricks". I Schweiz fik bilen på grund af sit meget kantede frontdesign hurtigt øgenavnet "sneplov".

Modellen fandtes med en firecylindret 2,3-liters benzinmotor med karburator og 84 kW (114 hk) (B230K), to firecylindrede 2,3-litersmotorer med benzinindsprøjtning og 83 kW (113 hk) (B230F) hhv. 96 kW (130 hk) (B230E), en firecylindret turbomotor på 2,0 liter med 107 kW (145 hk) (B19ET) samt en 2,4-liters sekscylindret sugedieselmotor med 60 kW (82 hk) (D24). Dieselmotoren havde allerede siden 1979 været benyttet i modelserien 240, og var bygget af Volkswagen som brugte den i varebilen LT. Motoren var monteret på langs, og gearkassen overførte gennem en kardanaksel kraften til den stive bagaksel.

De første stationcarudgaver af 740 kom på markedet i april 1985.

Selv om begge versioner havde skrifttrækket "740" på bagklappen, benyttede Volvo internt betegnelsen 744 for sedanen og 745 for stationcaren.

Facelift

740-serien fik i efteråret 1989 et facelift til modelåret 1990. Optisk adskilte fronten sig alt efter marked og motor.

Motorerne blev løbende videreudviklet, så alle 740-modeller fra modelår 1987 kunne fås med reguleret katalysator, som Volvo havde udviklet i samarbejde med Bosch (verdens første personbil med standardmonteret 3-vejs katalysator var Volvo 164 i USA i 1975). Motorkoden for disse motorer sluttede på "F", hvilket kendetegnede dem som indsprøjtningsmotorer med katalysator. Basismotoren kom da til at hedde B230F, og turbomotoren B230FT.

I sommeren 1989 afrundede en version med 2,0-liters indsprøjtningsmotor (B200F) og reguleret katalysator modelprogrammet nedad. Karburatormotorer kunne frem til 1990 fortsat købes i visse europæiske lande. Dieselmotorerne var fortsat 2,4-liters sekscylindrede rækkemotorer fra Volkswagen.

På grund af udviklingen af modelserierne 850 og 900 blev produktionen af 740 gradvist indstillet.

Den direkte efterfølger for 740 er den fra midten af 1990 byggede 940, som i virkeligheden var en kraftigt modificeret 740.

Sideløbende med 940 fortsatte 740 dog som indstigningsmodel fra 1991 til 1992. Modellen havde dog i vidt omfang teknik fra 940. Denne såkaldte "mellemmodel" kunne fås med benzinmotorerne B200F (2,0 liter) og B230F (2,3 liter). Fronten på disse biler lignede meget 740 fra modelår 1990, dog var motorhjelmen og forskærmene hentet fra 940. Bagenden på sedanmodellen fik modificerede baglygter.

Sikkerhed

Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var 700-serien klassificeret som følger:

  • 1999: Mindst 40% bedre end middelbilen[2]
  • 2001: Mindst 40% bedre end middelbilen[3]
  • 2003: Mindst 30% bedre end middelbilen[4]
  • 2005: Mindst 15% bedre end middelbilen[5]
  • 2007: Mindst 20% bedre end middelbilen[6]
  • 2009: Mindst 20% bedre end middelbilen[7]
  • 2011: Som middelbilen[8]
  • 2013: Som middelbilen[9]
  • 2015: Som middelbilen[10]

Motorer

MotortypeCylindreVentilerSlagvolume
cm³
Max. effekt
kW (hk) / omdr.
Max. drejningsmoment
Nm / omdr.
Fødesystem0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Benzinmotorer
B200K48198676 (103) / 5400165 / 2700Karburator14,0165
B200E48198689 (121) / 5700158 / 4800Indsprøjtning13,0175
B200F48198682 (112) / 5700158 / 2800Indsprøjtning13,0180
B230K48231686 (117) / 5200192 / 2750Karburator11,5175
B230F48231683 (113) / 5400185 / 2750Indsprøjtning12,0175
B230E48231696 (130) / 5500190 / 3300Indsprøjtning10,0182
B230FT482316115 (156) / 4800242 / 3300Indsprøjtning8,7197
B234F4162316114 (155) / 5800205 / 4450Indsprøjtning10,0190
Dieselmotorer
D24612238360 (82) / 4800140 / 2800Hvirvelkammer17,5155
D24T612238380 (109) / 4800205 / 2400Hvirvelkammer12,5175
D24TIC612238390 (122) / 4800235 / 2400Hvirvelkammer11,5181

Modelvarianter

  • Volvo 740
  • Volvo 740 TurboDiesel
  • Volvo 740 GL
  • Volvo 740 GL Diesel
  • Volvo 740 GLE
  • Volvo 740 GLE Turbo Diesel
  • Volvo 740 GLT
  • Volvo 740 GLT 16 Valve
  • Volvo 740 Turbo 16 Valve
  • Volvo 740 Turbo Intercooler (TIC)
  • Volvo 740 Polar
  • Volvo 740 SE

Noter

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  2. ^ "Bilmodell sortering (på svensk)". Arkiveret fra originalen 8. marts 2001. Hentet 6. december 2015.
  3. ^ "Hur säker är bilen? 2001 Juli 2001 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2003. Hentet 8. april 2015.
  4. ^ Hur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  5. ^ Hur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  6. ^ Hur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  7. ^ Hur säker är bilen? 2009 Arkiveret 26. juni 2015 hos Wayback Machine Maj 2009 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  8. ^ Hur säker är bilen? 2011 Arkiveret 14. august 2014 hos Wayback Machine Maj 2011 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  9. ^ Hur säker är bilen? 2013 Arkiveret 6. juli 2014 hos Wayback Machine September 2013 (hentet 8. april 2015, på svensk)
  10. ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 18. december 2015 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 29. november 2015, på svensk)

Litteratur

  • Auto Katalog Modelljahr 1987. Vereinigte Motor-Verlage, 1. august 1986 (på tysk).
  • Auto Katalog Modelljahr 1989. Vereinigte Motor-Verlage, 1. august 1988 (på tysk).
  • Volvo 740 instruktionsbok, modelår 1988. Volvo Personvagnar AB, september 1987. Varenr. TP 2818/2 (på svensk).

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Canada (Pantone).svg
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Volvo 740 GL break 1989 grise.jpg
Forfatter/Opretter: WikiCruiser, Licens: CC BY-SA 3.0
Volvo 740 GL break 1989
Volvo Logo.jpg
Forfatter/Opretter: Rodejong Claes Hillén, Licens: CC BY 3.0
Volvo FMX-Logo
Volvo 740 GLT 1989 US-Version.jpg
Forfatter/Opretter: Boeneler, Licens: CC BY-SA 3.0
Volvo 740 GLT 1989 US-Version
Volvo 740GL rear 20071211.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: CC BY-SA 3.0
1987 Volvo 740 GL, seemingly the only year with the cursive "Katalysator" script
Volvo 740 GL.jpg
Volvo 740 photographed in College Park, Maryland, USA.
1987 Volvo 740GLE.jpg
Forfatter/Opretter: Keith Burley (keith1301) fra Covina, USA, Licens: CC BY-SA 2.0
1987 Volvo 740GLE
1987 Volvo 740GLE