Volkswagen LT
Volkswagen LT | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Volkswagen Erhvervsbiler |
Koncern | Volkswagen Group |
Model | LT |
Produktionsår | 1975−2006 |
Karrosseri og platform | |
Type | Varebil/minibus |
Karrosseriformer | Kassevogn ladvogn Minibus |
Kronologi | |
Efterfølger | Volkswagen Crafter |
Volkswagen LT er en serie af varebiler og busser fra Volkswagen, som fra 1975 til 2006 blev bygget i to generationer. Den anden generation fra 1996 er næsten identisk med Mercedes-Benz Sprinter. Efterfølgeren for LT-serien fra 2006 hedder Crafter og er igen et joint venture mellem Volkswagen og Mercedes-Benz.
Typebetegnelsen LT, som er en forkortelse for Lasten-Transporter, efterfølges af et tocifret tal, som angiver den tilladte totalvægt. Så f.eks. LT 28 står for en tilladt totalvægt på 2,8 ton og LT 35 for 3,5 ton.
LT-serien dækkede vægtklassen fra 2,8 til 5,6 ton.
LT (type 21/28, 1975−1995)
Volkswagen LT I | |
---|---|
Volkswagen LT I som ladvogn | |
Produktion | |
Andre navne | Volkswagen Florida (autocamper) |
Produktionsår | 1975−1995 |
Karrosseri og platform | |
Teknik | Centermotor, bag- eller firehjulstræk |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 2,0−2,4 liter (52−69 kW) Diesel: 2,4−2,7 liter (48−75 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2500−3650 mm |
Længde | 4795−6560 mm |
Bredde | 2040−2370 mm |
Højde | 2085−2925 mm |
Egenvægt | 1670−2470 kg |
Generelt
Allerede i midten af 1960'erne stod det klart, at Volkswagen Transporter ikke kunne opfylde fremtidens krav til lasteevne og lastkapacitet. I starten af 1970'erne indgik Volkswagen derfor et samarbejde med Daimler-Benz AG om at bygge et fælles erhvervskøretøj, men det blev aldrig til noget. Første generation af LT blev præsenteret i 1975. Motoren var placeret på langs mellem fører og forsædepassager.
Motorer
Ved introduktionen fandtes LT med to vandkølede firecylindrede motorer, en benzinmotor med et slagvolume på 2,0 liter og 55 kW (75 hk), som kom fra Audi 100, og som i en højere ydende version med 92 kW (125 hk) også blev brugt i Porsche 924. Derudover fandtes der også en 2,7-liters dieselmotor fra det britiske firma Perkins Engines med 48 kW (65 hk). Allerede i 1979 blev denne motor afløst af Volkswagens egen, nyudviklede sekscylindrede dieselmotor på 2,4 liter med 55 kW (75 hk). Den svenske bilfabrikant Volvo blev opmærksom på denne motor og benyttede den med en øget effekt på 63 kW (86 hk) i Volvo 240 D6, som dermed blev den første personbil med sekscylindret dieselmotor. Senere kom den også i flere andre Volvo-modeller.
Ønsket om mere motorydelse kunne opfyldes fra 1983, hvor der kom to turbodieseludgaver af den sekscylindrede 2,4-motor. De ydede 68 kW (92 hk) hhv. 75 kW (102 hk). Såvel knastakslen som vandpumpen på den sekscylindrede motor blev drevet af en tandrem. Dieselmotoren havde derudover en lille tandrem bag på cylinderblokken til at trække indsprøjtningspumpen. I den forbindelse blev motoren flyttet ca. 10 cm bagud og hældt stærkt, så det blev muligt at montere et dobbeltsæde i passagersiden. Dieselmodellerne var udstyret med koldstartstræk. Ved betjening af dette stillede indsprøjtningspumpen indsprøjtningstidspunktet tilbage, så både starten blev lettet og udviklingen af blå røg nedsat.
I 1983 udgik 2,0-liters benzinmotoren (med stående, høj motorafdækning af stål) og der blev introduceret en sekscylindret benzinrækkemotor (monteret på skrå hældende bagud, og med flad motorafdækning af kunststof) med et slagvolume på 2,4 liter med karburator og 66 kW (90 hk). Da motoren fik katalysator fik den Digifant-benzinindsprøjtning, med hvilket den ydede 69 kW (94 hk). De sekscylindrede motorer var med to cylindre forlængede versioner af Volkswagens 1,6-liters firecylindrede motor (en aflægger af EA 827). Med faceliftet i 1993 blev der introduceret modificerede dieselmotorer, blandt andet med ladeluftkøler og 70 kW (95 hk).
Tekniske data
Motortype | Cylindre | Slagvolume cm³ | Max. effekt kW (hk) / omdr. | Max. drejningsmoment Nm / omdr. | Fødesystem | Motorkode[1] | Byggeperiode[1] |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Benzinmotorer | |||||||
2.0 | 4 | 1984 | 52 (71) / 4300 | 132 / 2400 | Karburator | CL | 5/1976 − 12/1982 |
2.0 | 4 | 1984 | 55 (75) / 4300 | 150 / 2400 | Karburator | CH | 8/1975 − 12/1982 |
2.4 | 6 | 2383 | 61 (83) / 4500 | 160 / 2800 | Karburator | HS | 4/1983 − 7/1986 |
2.4 | 6 | 2383 | 66 (90) / 4500 | 168 / 2800 | Karburator | DL | 1/1983 − 12/1995 |
2.4 | 6 | 2383 | 69 (94) / 4200 | 167 / 2400 | Indsprøjtning med katalysator | 1E | 8/1988 − 12/1995 |
Dieselmotorer | |||||||
2.4 D | 6 | 2383 | 51 (69) / 3400 | 145 / 1600 − 1800 | Forkammersugediesel | 1S | 8/1989 − 7/1992 |
2.4 D | 6 | 2383 | 51 (69) / 3700 − 3800 | 140 / 1800 − 3000 | Forkammersugediesel | ACT | 8/1992 − 12/1995 |
2.4 D | 6 | 2383 | 55 (75) / 4300 | 140 / 2500 | Forkammersugediesel | CP, DW | 11/1978 − 7/1991 |
2.4 TD | 6 | 2383 | 68 (92) / 3500 | 195 / 1800 − 3100 | Forkammerturbodiesel | 1G | 8/1988 − 7/1992 |
2.4 TD | 6 | 2383 | 70 (95) / 3500 | 205 / 2200 − 3200 | Forkammerturbodiesel med ladeluftkøler | ACL | 8/1992 − 12/1995 |
2.4 TD | 6 | 2383 | 75 (102) / 4300 | 195 / 2500 − 2600 | Forkammerturbodiesel | DV | 1/1983 − 7/1991 |
2.7 D | 4 | 2710 | 48 (65) / 3600 | 152 / 2300 | Forkammersugediesel | CG | 1/1976 − 3/1979 |
Versioner
Ved introduktionen kunne LT fås med to forskellige akselafstande, 2500 og 2950 mm, og to taghøjder. Som autocamper fandtes LT også som specialmodel, f.eks. Westfalia Sven Hedin eller Volkswagen Florida, som med et specielt højt tag havde to ekstra sovepladser. Den anden store autocamper på basis af LT var fra Karmann Mobil, først solgt som Distance Wide. Senere kom også en forlænget version med lad og en akselafstand på 3650 mm. LT kunne dermed fås som minibus med op til 14 siddepladser, kassevogn, autocamper, ladvogn og som chassis med enkelt eller dobbelt førerhus. Førerhuset fra LT blev også anvendt til G-byggeserien fra MAN.
Volkswagen LT 4×4 Sülzer
Volkswagen LT 31, årgang 1979, 2,0-liters benzinmotor
Volkswagen LT 28, oprindelig udførelse, autocamper fra Westfalia/Sven Hedin
Volkswagen LT 28, oprindelig udførelse, autocamper fra Karmann Mobil
Volkswagen LT 35, årgang 1989, faceliftet, lang, autocamper, ekstra højt tag
Facelifts
Udover enkelte kosmetiske ændringer blev de runde forlygter erstattet af firkantede i 1985. I foråret 1993 kom der flere mindre ændringer, hvor bl.a. frontelementerne blev erstattet af grå kunststofblænder.
Volkswagen LT (1985−1993)
Volkswagen LT (1993−1995)
Undervogn
Ved introduktionen var LT udstyret med foraksel med separate hjulophæng og skruefjedre. Denne foraksel blev brugt i hele modellens levetid til modellerne LT 28, LT 31 og LT 35. For at efterkomme kundernes ønske om højere lasteevne, blev der fra 1979 tilbudt en anden foraksel med to langs liggende bladfjedre som ekstraudstyr til LT 35. Samtidig blev modellerne LT 40 og LT 45 introduceret, hvor denne foraksel var standardudstyr, ligesom på de senere introducerede modeller LT 50 og LT 55. Bilen havde skivebremser på forhjulene og tromlebremser på baghjulene. Det hydrauliske tokredsbremsesystem havde bremseforstærker samt bremsekraftregulator på bagakslen som standardudstyr. Modellen havde styregear med kuglekredsløb fra type 2, i første omgang uden servostyring. Dette blev introduceret ved det første store facelift i 1983. Bagakslen var en stiv aksel med to langs liggende bladfjedre. Derudover var der en lastafhængig bremsekraftregulator, som regulerer bremsetrykket til bagakslen afhængigt af belastningstilstanden. Modellerne LT 28, LT 31 og LT 35 havde enkeltdæk på bagakslen. Fra LT 40 og op og som ekstraudstyr til LT 35 havde bagakslen tvillingehjul. Standardmodellerne havde 14" fælge.
Firehjulstræk (LT 4×4)
En model for sig selv va LT 4×4, som havde ekstremt gode køreegenskaber i terræn. Den standardmonterede manuelle gearkasse var udstyret med en fordelergearkasse, som kunne tilkobles efter behov og fordelte motorens kraft i forholdet 1:1 mellem bagakslen og den tilkoblelige foraksel. Ved kørsel med tilkoblet fordelergearkasse og spærret differentiale kunne LT, som havde motorer fra 75 til 102 hk klare stigninger op til 45°. LT 4×4 fandtes som LT 40 og LT 45 i alle udførelser, som også kunne fås som 4×2, men kun med den mellemste akselafstand (2950 mm). Forgængeren for LT 4×4 var den af Sülzer Fahrzeugbau i Augsburg udviklede LT 4×4 Sülzer. Derudover byggede Steyr-Daimler-Puch i Østrig en bil på basis af LT med navnet Noriker, som dog ikke gik i serieproduktion.
Volkswagen LT 4×4 Sülzer
Grazer Noriker på basis af Volkswagen LT
LT 45 4×4 som mandskabstransporter
MAN-VW lastbil G90
På basis af første generation af LT blev G90 udviklet i samarbejde med MAN. Modellen blev introduceret i 1979, i første omgang med tilladt totalvægt mellem 6 og 9 ton, fra 1981 også 10 ton. Der kunne vælges mellem to motorer med 66 kW (90 hk) og 100 kW (136 hk). Motorer, chassis og foraksel kom fra MAN, mens førerhuset, som kom fra LT, gearkasse og bagaksel kom fra Volkswagen. Fronten på bilen var udstyret med begge firmaers logoer. Det eneste større facelift kom i 1987, hvor motorydelsen steg til 74 kW (101 hk) hhv. 110 kW (149 hk), og de hidtidige runde forlygter ved siden af kølergrillen blev afløst af firkantede i kofangeren. G90 blev også produceret af Volkswagen Caminhões e Ônibus i Brasilien under andre navne til det sydamerikanske marked. I Nordamerika solgte Kenworth modellen som Kenworth K300. I 1993 blev produktionen i Europa indstillet uden efterfølger. Produktionen i Sydamerika blev indstillet i 1994, og i 1995 kom modellen Volkswagen L80, som i modificeret form i dag stadigvæk bygges som Volkswagen Delivery og dennes aflægger Volkswagen Worker.
G90 (før facelift, 1979–1987)
G90 (efter facelift, 1987–1993)
LT (type 2D, 1996−2006)
Volkswagen LT II | |
---|---|
Volkswagen LT 35 kassevogn (1996−2006) | |
Produktion | |
Produktionsår | 1996−2006 |
Produktionssted | Hannover, Tyskland |
Karrosseri og platform | |
Teknik | Langsliggende frontmotor, baghjulstræk |
Beslægtede | Mercedes-Benz Sprinter |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 2,3 liter (105 kW) Diesel: 2,5−2,8 liter (55−116 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 3000−4025 mm |
Længde | 4835−6803 mm |
Bredde | 1922−2157 mm |
Højde | 2145−2610 mm |
Egenvægt | 1620−2377 kg |
Den anden generation af LT (type 2D) kom på markedet i maj 1996[2] og var identisk med Mercedes-Benz Sprinter. Den blev fuldt ud nyudviklet af Volkswagen og Mercedes-Benz. LT blev bygget på Volkswagen Erhvervsbilers fabrik i Hannover, mens Sprinter blev bygget hos Daimler-Benz i Düsseldorf. Karrosseriet havde i modsætning til forgængeren kraftigt pålimede for- og bagruder og lak på vandbasis. Modellen kunne som ekstraudstyr fås med mekanisk differentialespærre, klimaanlæg, luftekstravarme og fører- og passagerairbags.
Hvor Sprinter i løbet af sin levetid blev faceliftet to gange, så LT stort set uforandret ud fra den kom på markedet i 1996 og til den udgik i 2006.
Volkswagen LT TDI ambulance af anden generation
To LT 28-handicapbusser af anden generation
LT 35 kassevogn med højt tag og mellemlang akselafstand
Motorer
Standardmotoren i LT var en femcylindret dieselmotor på 2,5 liter med elektronisk styret fordelerindsprøjtningspumpe. Den fandtes i en sugeudgave med 55 kW (75 hk) og i turboudgaver med effekt fra 61 kW (83 hk) til 80 kW (109 hk). Derudover fandtes der en firecylindret turbodieselmotor på 2,8 liter, som var leveret af firmaet Motores MWM Brasil til Volkswagen og ydede 92 kW (125 hk) (senere 96 kW (130 hk)). Motoren fik i 2002 commonrail-indsprøjtning, hvorved både gangkulturen og effekten blev øget til 116 kW (158 hk). For at forbedre motorkølingen er der monteret en ventilator med Viscokobling. Ved introduktionen fandtes der også en benzinmotor på 2,3 liter fra Mercedes-Benz (type M 111 E 23) med 105 kW (143 hk), som dog stort set var usælgelig og senere udgik. Denne motor var den eneste, som kunne kombineres med automatgear. Alle motorerne var monteret på langs foran og overførte kraften gennem en enskivet tørpladekobling til en femtrins manuel gearkasse.
Tekniske data
2.3 | 2.5 SDI | 2.5 TDI | 2.8 TDI | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Byggeår[1] | 5/1996–11/2001 | 5/1996–4/2001 | 4/2001–7/2006 | 5/1999–5/2003 | 4/2001–7/2006 | 5/1996–5/1999 | 5/1999–7/2006 | 7/1997–12/1998 | 1/1999–1/2002 | 2/2002–7/2006 |
Motordata | ||||||||||
Motorfabrikat | Mercedes-Benz | Volkswagen | Motores MWM Brasil | |||||||
Motorkendebogstaver[1] | AGL | AGX | BBE | APA | BBF | AHD | ANJ, AVR | AGK | ATA | AUH, BCQ |
Motortype | R4-benzinmotor | R5-dieselmotor | R4-dieselmotor | |||||||
Antal ventiler pr. cylinder | 4 | 2 | 3 | |||||||
Ventilstyring | DOHC, tandrem | OHC, tandrem | OHC, tandhjul | |||||||
Fødesystem | Multipoint | Direkte | Commonrail | |||||||
Trykladning | – | Turbolader, ladeluftkøler | ||||||||
Køling | Vandkøling | |||||||||
Boring × slaglængde | 90,9 × 88,4 mm | 81,0 × 95,5 mm | 93,0 × 103,0 mm | |||||||
Slagvolume | 2295 cm³ | 2459 cm³ | 2798 cm³ | |||||||
Kompressionsforhold | 8,8:1 | 19,5:1 | 19,1:1 | |||||||
Maks. effekt ved omdr./min. | 105 kW (143 hk) 5000 | 55 kW (75 hk) 3800 | 61 kW (83 hk) 3500 | 66 kW (90 hk) 3500 | 70 kW (95 hk) 3500 | 75 kW (102 hk) 3500 | 80 kW (109 hk) 3500 | 92 kW (125 hk) 3500 | 96 kW (130 hk) 3500 | 116 kW (158 hk) 3500 |
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. | 210 Nm 4000 | 160 Nm 2000−2400 | 200 Nm 1500−2500 | 220 Nm 1800−2500 | 240 Nm 2200−2500 | 250 Nm 1900−2300 | 280 Nm 1900−2500 | 280 Nm 2200 | 300 Nm 2000−2500 | 331 Nm 2000−2500 |
Kraftoverførsel | ||||||||||
Drivende hjul | Baghjul | |||||||||
Gearkasse (standardudstyr) | 5-trins manuel | |||||||||
Gearkasse (ekstraudstyr) | 4-trins automatisk | – | ||||||||
Præstationer | ||||||||||
Topfart | 143−157 km/t | 116−125 km/t | 125−133 km/t | 118−137 km/t | 128−140 km/t | 110−143 km/t | 129−148 km/t | 118−153 km/t | 121−156 km/t | 134−160 km/t |
Versioner
LT fandtes med tre forskellige akselafstande (3000 mm, 3550 mm og 4025 mm) såvel som to forskellige taghøjder. Modellen med den længste akselafstand kan kendes på de gule sidemarkeringslygter. Karrosserivarianterne var kassevogn, kombi, ladvogn og chassis med førerhus eller dobbeltkabine. Derudover fandtes der også en autocamper på basis af LT, bygget i samarbejde med Karmann Mobil, under navnet Missouri.
Undervogn
For at mindske vendediameteren havde undervognen foran én tværliggende bladfjeder, mens den bagpå havde to langsliggende bladfjedre. Motor og gearkasse overførte kraften til bagakslen, som på LT 46 var udstyret med tvillingehjul, som også kunne fås som ekstraudstyr til LT 35. Tandstangsstyretøjet var i alle varianter udstyret med servostyring. Bremsesystemet havde skivebremser på både for- og baghjulene, som foran og på LT 46 også bagpå var indvendigt ventilerede. Parkeringsbremsen virkede på baghjulene og bestod af en lille bremsetromle, som var integreret i de bageste bremseskiver. I modsætning til forgængeren fandtes modellen ikke med firehjulstræk.
Sikkerhed
Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne er/var LT i årgangene 1997 til 2005 klassificeret som følger:
- 2013: Mindst 40 % bedre end middelbilen[3]
- 2015: Mindst 40 % bedre end middelbilen[4]
- 2017: Mindst 20 % bedre end middelbilen[5]
Tredje generation (Crafter)
Også den tredje generation, som ikke længere hedder LT, men derimod Crafter, er næsten identisk med Mercedes-Benz Sprinter. Optisk adskiller den sig hovedsageligt med den dybe kølergrill tydeligt fra forgængeren. Modellen findes med femcylindrede dieselmotorer med commonrail-indsprøjtning, turbolader og partikelfilter. Crafter bygges på Mercedes-Benz' fabrikker i Düsseldorf og Ludwigsfelde sammen med Sprinter.
Referencer
- ^ a b c d Motorkennbuchstaben VW LT Arkiveret 4. marts 2011 hos Wayback Machine (tysk)
- ^ Bosch produktliste, viskerblade 1999/2000
- ^ "Hur säker är bilen? 2013 September 2013 (på svensk)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. juli 2014. Hentet 2. juli 2015.
- ^ Hur säker är bilen? 2015 Arkiveret 10. maj 2019 hos Wayback Machine September 2015 (hentet 24. januar 2018, på svensk)
- ^ Hur säker är bilen? 2017 September 2017 (hentet 24. januar 2018, på svensk)
Litteratur
- Volkswagen LT instruktionsbog. Volkswagen AG, april 1998.
- Volkswagen LT servicemappe, hæfte 3.3 "Tekniske data". Volkswagen AG, august 2000.
- Volkswagen LT servicemappe, hæfte 3.3 "Tekniske data". Volkswagen AG, maj 2001 (på tysk).
- Volkswagen LT servicemappe, hæfte 3.5 "Tillæg". Volkswagen AG, maj 2002 (på tysk)
Eksterne henvisninger
- Internet Movie Cars Database: Volkswagen LT i film og tv-serier
- Tidligere officielt websted fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 25. juni 2003)
|
Medier brugt på denne side
The millionth VW Volkswagen, all chrome parts are loaded with edged glass beads
Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker
grøn | rendered as RGB 0 119 73 | Pantone 3415 C |
gul | rendered as RGB 255 184 28 | Pantone 1235 C |
rød | rendered as RGB 224 60 49 | Pantone 179 C |
blå | rendered as RGB 0 20 137 | Pantone Reflex Blue C |
hvid | rendered as RGB 255 255 255 | |
sort | rendered as RGB 0 0 0 |
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
Forfatter/Opretter: Contributor, Licens: CC BY-SA 3.0
Rettungswagen des Typs Volkswagen LT des Arbeiter-Samariterbundes-Österreich in der Garage
Big Austrian ambulance car based on the VW LT series waiting for action in the garage.VW Crafter Kastenwagen
Forfatter/Opretter: ChristianSchd, Licens: CC BY-SA 3.0
Volkswagen LT camper, vehicle body made by Karmann Mobil.
Erlebnisbergwerk Merkers: auf diesen umgebauten VW LT können Besucher auf einer etwa 21 Kilometer langen Rundfahrt Einzelheiten über den Kalisalzabbau erfahren und den Lagerort des Nazigoldes, die Kristallhöhle und ein Salzbergbau-Museum unter Tage besichtigen.
I took this photograph, myself in April 2007 and hereby release it into the public domain to the full extent possible in relevant jurisdictions. The fire truck appears to be in daily use, though it must be about 25 years old.
A 2002 Volkswagen LT-35 2.5 TDI in Kongsberg, Norway.
Forfatter/Opretter: Martin Krusche, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Steyr-Puch Noriker (im Johann Puch-Museum Graz)
Forfatter/Opretter: Detectandpreserve, Licens: CC BY-SA 3.0
VW LT 40D Sülzer 4x4 (Gen1 1975-1995), 1980, seen in Venlo, Netherlands
Forfatter/Opretter: Galant, Licens: CC BY-SA 3.0
VW LT 35e 1989 1. Generation Facelift Wohnmobil Super High Roof.
Forfatter/Opretter: The original uploader was Grisu06 at tysk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0
Volkswagen LT 4x4 Sülzer.
(c) Oswald Hicker, CC BY-SA 2.5
Ein Volkswagen LT 31, Bj 1979, 2 liter Benzinmaschine im Jahr 2004 vor der Cheopspyramide Gizeh.
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: Attribution
VW LT 35 Hochdach
VW LT35 Kastenwagen gelb Hochdach MR.
VW LT45 Pritsche Baujahr 1995.
Forfatter/Opretter: ChristianSchd, Licens: CC BY-SA 3.0
Volkswagen LT camper, vehicle body made by Westfalia / Sven Hedin.