Voldtimian (art)

Voldtimian
Voldtimian (Acinos arvensis) er rigtblomstrende.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie	Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt	Acinos (Voldtimian)
Art	A. arvensis
Videnskabeligt artsnavn
Acinos arvensis (Lam.) Dandy
Synonymer
Clinopodium acinos (L.) Kuntze
Hjælp til læsning af taksobokse

Voldtimian (Acinos arvensis) er en enårig eller kortlevende flerårig urt med en 5-40 cm lav, pudeformet vækst.

Beskrivelse

Skuddene er lysegrønne til rødlige med svag behåring. Bladene sidder modsat, og de er ægformede og kortstilkede med svagt takket rand. Oversiden er blank (trods behåringen), friskt grøn og rynket, mens undersiden er lidt lysere og kraftigere behåret.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor små halvskærme sidder ved skudspidser og bladhjørner og dækker planten helt. De enkelte blomster er violette læbeblomster med et tydeligt "øje" i hvidt omkring svælget. Planten blomstrer i øvrigt hele resten af sæsonen, men mere tyndt. Frøene modner efter varme sensomre i Danmark.

Rodnettet er meget dybtgående, hvis ellers jorden er godt drænet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,50 m (25 x 25 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested

Planten hører hjemme i Alperne og bjergene i Sydeuropa, Nordafrika og Lilleasien, hvor den optræder i lysåbne sætere eller meget lyse krat af bjergfyr. Den foretrækker kalkrig, veldrænet bund.

Dens naturlige ledsageplanter er f.eks. alm. kællingetand, bjergløvefod, bjergmælkeurt, gul rundbælg, melet kodriver, Stachys monnieri og vårlyng. Dertil kommer en lang række græsarter (f.eks. draphavre, hjertegræs og snefrytle) og en del bregner.

Udbredelse i Danmark

Den er almindelig på Vestsjælland på skrænter, strandoverdrev eller grusgrave. I øvrigt findes den hist og her eller er sjælden.

Duft

Planten dufter kraftigt og behageligt af en mellemting mellem Mynte og Timian. Olien har været brugt medicinsk.

Kilder/Eksterne henvisninger

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.