Vladimir Tjelomej

Vladimir Tjelomej
Personlig information
Født	30. juni 1914 Siedlce
Død	8. december 1984 (70 år) Moskva
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Nationale Luftfartsuniversitet (til 1937), Kijev polytekniske institut
Professorater	medlem af Sovjetunions Videnskabakademi, professor
Medlem af	Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1962)
Beskæftigelse	Rumfartsingeniør, universitetslærer, fysiker, ingeniør, politiker
Fagområde	Mekanik
Deltog i	22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen
Arbejdsgiver	Baumans statslige tekniske universitet (fra 1952), OKB-51 (fra 1944), Baranov Centralinstitut for luftfartsmotorudvikling (fra 1941)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Leninordenen (16. september 1945, 26. juni 1959, 29. juni 1964, 28. juni 1974, 29. juni 1984), "Hammer og segl" guldmedalje (26. juni 1959, 28. april 1963), Det Socialistiske Arbejdes Helt (26. juni 1959, 28. april 1963), A.M. Ljapunov-prisen (1977), Præmie opkaldt efter N. Ye. Zhukovskij (1964) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Vladimir Nikolajevitj Tjelomej ((russisk): Влади́мир Никола́евич Челоме́й) (født 30. juni 1914, død 8. december 1984) var en sovjetisk raketkonstruktør. Han forskede i krydsermissiler under 2. verdenskrig men blev forbigået da forsvarsministeren overførte opgaven til sin bror Artem Mikojan (fra MiG-jagerne). Tjelomej forsøgte at få alle ressourcerne til at sende kosmonauter til Månen overført til sit forslag ved at ansætte Nikita Khrusjtjovs søn Sergej Khrusjtjov. Da Khrusjtjov blev afsat ville forsvarsordføreren Dmitrij Ustinov nedlægge alle projekter Khrusjtjov havde støttet – det ramte Vladimir Tjelomej hårdt.

Design

• P-5 Pjatjorka jetdrevet sømålsmissil.
  • NATO-rapporteringsnavn Shaddock, pentagonkode SS-N-3.
• UR-100 ICBM.
  • NATO-rapporteringsnavn Sego, pentagonkode SS-11.
• UR-500 Proton to-firetrins løfteraket.
  • Oprindeligt udviklet til at sende to kosmonauter rundt om Månen.
• Poljot 1 og 2, jagtsatellitter.
• Almaz militære Saljutrumstationer (Saljut 2, 3 og 5).
• TKS-rumfartøjer, bemandede fartøjer til Saljut.
  • Opgivet men videreudviklet til Mirs moduler og Zarja til ISS.

Spire Denne artikel om rumfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.