Vladimir Majakovskij

Vladimir Majakovskij
Personlig information
Født	Влади́мир Влади́мирович Маяко́вский 19. juli 1893 Baghdati, Georgien
Død	14. april 1930 (36 år) Moskva, Rusland
Dødsårsag	Skudsår
Gravsted	Novodevitjekirkegården
Nationalitet	Sovjetisk
Politisk parti	Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Partnere	Elli Jones, Natalija Bryukhanenko, Tatiana Yacovleff, Lilja Brik, Veronika Polonskaja
Barn	Patricia Thompson
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Moskvas kunstakademi for maling, skulptur og arkitektur, Stroganov Moskva Statsuniversitet for kunst og industri, Skole № 91 (Moskva)
Beskæftigelse	Kunstmaler, filmskuespiller, gravør, journalist, dramatiker, teaterskuespiller, filminstruktør, sceneinstruktør, billedkunstner, skuespiller med flere
Deltog i	Documenta 8
Arbejdssted	Sankt Petersborg
Genre	Vers, skuespil, agitprop, narrativ digtning
Bevægelse	Futurisme, russisk futurisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Lenin Komsomol-prisen
Fængslet i	Butyrkafængslet
Signatur
Eksterne henvisninger
Vladimir Majakovskijs hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Vladimir Vladimirovitj Majakovskij (russisk: Влади́мир Влади́мирович Маяко́вский, tr. Vladímir Vladímirovitj Majakóvskij; født 19. juli 1893 i Kutaisi guvernement (nu Georgien), Det Russiske Kejserrige, død 14. april 1930 i Moskva, Sovjetunionen) var en russisk/sovjetisk digter, forfatter og dramatiker, der var blandt de fremmeste repræsentanter for den russiske futurisme.

Majakovskij, der var søn af en kosakkisk far og en ukrainsk mor, blev allerede som 14-årig politisk aktiv, da han deltog i en socialistisk demonstration i byen Kutaisi, hvor han gik i skole. Efter faderens død i 1906 flyttede Majakovskij med sin mor og to søstre til Moskva.^[1] Her udviklede han en stærk interesse for marxistisk litteratur og tog del i en række aktiviteter i Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti og blev to år senere medlem og dermed bolsjevik. Han blev i 1908 bortvist fra skolen, fordi moderen ikke kunne betale skolepengene. Han blev fængslet tre gange grundet omfattende politisk aktivitet, men undgik deportation, fordi han var mindreårig.

Han var i 1912 medforfatter til den russiske futurismes manifest, En lussing til den offentlige smag, og han var midtpunktet i de oplæsningsturnéer, der fulgte efter udgivelsen. Han tegnede og tekstede i årene 1919-1921 ca. 500 politiske plakater og blev drivkraften bag Kunstens Venstrefront, hvilket bragte ham på rejser til Europa, USA og Mexico. Planerne blev dog ødelagt af hans modstandere. Han begik selvmord i 1930, formentlig på grund af det mislykkede projekt og ulykkelig kærlighed.

I Sovjetunionen blev han udråbt til at være "revolutionens trommeslager", mens hans produktion kom først frem efter glasnost. Han fik en plads opkaldt efter sig i Moskva, men den blev efter kommunismens fald omdøbt til Triumfpladsen. På pladsen findes et monument, hvor poesientuaiaster årligt mindes ham på hans dødsdag. Han er begravet på Novodevitjekirkegården i Moskva.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vladimir Majakovskij

• Wikiquote har flere citater relateret til Vladimir Majakovskij.