Vito Genovese

Vito Genovese
Vito Genovese omkring 1959
Personlig information
Født21. november 1897 Rediger på Wikidata
Risigliano, Italien Rediger på Wikidata
Død14. februar 1969 (71 år) Rediger på Wikidata
Springfield, Missouri, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteanfald Rediger på Wikidata
GravstedSt. John Cemetery Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseNarkosmugler Rediger på Wikidata
FagområdeNarkohandel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vito Genovese (født den 21. november 1897, død den 14. februar 1969) var en italienskfødt amerikansk gangster og mafiamedlem. Genovese blev en indflydelsesrig gangster under forbudstiden i USA, hvor han udførte flere opgaver for den amerikanske mafia. Han arbejdede tæt sammen med sin barndomsven Lucky Luciano, der blev en af de vigtigste personer i organiseringen af den organiserede kriminalitet i USA. Genovese var en del af Castellammarese-krigen i begyndelsen af 1930'erne og var med til at forme den amerikanske mafia i årene herefter.

Sammen med Luciano var Vito Genovese aktiv i internationaliseringen af handlen med heroin. Han flygtede i 1937 til Italien for at undgå tiltale for drab. I Italien støttede han Benito Mussolinis fascistiske regime, muligvis af frygt for at blive sendt retur til USA. Ved de allieredes invasion af Italien i 1943 skiftede han side og hjalp de amerikanske tropper i landet. Han vendte tilbage til USA i 1945.

Efter tilbagekomsten blev han igen tilknyttet til Lucianos mafiafamilie, der var ledet af Luciano fra udlandet og af Frank Costello. Genovese havde et ønske om at blive familiens overhoved, men Luciano var imod dette. I 1957 gennemførte han en række drab, der skulle sikre ham magten over mafiaen og De fem familier. Han arrangerede likvideringen af mafiabossen Albert Anastasia og forsøgte af likvidere Frank Costello. Costello trak sig herefter tilbage, og Vito Genovese overtog familien uden at Luciano kunne ikke hindre dette. Familien tog herefter navnet Genovese-familien.

Efter magtovertagelsen i 1957 indkaldte han til et møde blandt mafiabosserne i byen Apalachin, hvor hans magt skulle cementeres. Mødet blev imidlertid opdaget af politiet, der arresterede mange af deltagerne, og selv om de færreste fik alvorlige straffe, mistede Genovese prestige grundet det fejlslagne møde. I 1959 blev han tiltalt og idømt 15 års fængsel for narkokriminalitet. Det er antaget, at der var blevet lagt en fælde for Vito Genovese, og at Luciano var involveret heri. Han forsøgte at drive familien videre fra fængslet, men hans kontrol var mindsket. Han døde i fængslet den 14. februar 1969.

Opvækst og de tidlige år i New York

Vito Genovese blev født den 21. november 1897 i landsbyen Risigliano i provinsen Napoli.[1][2] To af hans brødre blev senere en del af Genovese-familien, ligesom Vitos fætter Michael Genovese blev mafiaboss i en mafiafamilie i Pittsburgh.[3][4]

Vito Genovese gik ud af skolen i Italien efter det der svarer til femte klasse.[5] Da han var 15 i 1913 emigrerede han til USA med sin familie,[6] der slog sig ned i Little Italy på Manhattan.[7] Genovese begyndte sin kriminelle løbebane som ung ved at stjæle varer fra de handlendes salgsboder og -vogne og ved at løbe ærinder for de lokale gangstere. Senere samlede han penge ind fra folk, der spillede i ulovlige lotterier og spil. Da han var 19 sad han i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.[3]

I 1920'erne begyndte Genovese at arbejde for Giuseppe "Joe the Boss" Masseria, gangsteren, der senere blev leder af en magtfuld gruppe gangstere, der senere skulle blive til den mafiafamilie, som Genovese blev leder af. Genovese kendte Salvatore Lucania (senere kendt som "Lucky" Luciano) og Frank Costello, der alle var tilknyttet Masserias bande. Luciano kendte Arnold "The Brain" Rothstein, der hurtigt så mulighederne i spiritusforbuddet, og som fik de unge gangstere til at at etablere en virksomhed med smugling og ulovligt salg af spiritus.[8] Luciano, Frank Costello, og Genovese startede deres egen bootlegging-operation med finansering fra Rothstein.[8]

Genovese blev i 1930 tiltalt for falskmøntneri, da politiet fandt falske pengesedler med et pålydende på 1 million dollars i et værksted i Brooklyn.[9] Senere på året blev han tiltalt for drabet på Gaetano Reina, en konkurrerende gangster fra the Bronx. Reina havde været allieret med Masseria, men Masseria besluttede at likvidere ham, da han mistænkte ham for at samarbejde med Masserias ærkerival Salvatore Maranzano. Genovese likviderede angiveligt Reina den 26. februar 1930, da han skød ham i hovedet med et haglgevær, da Reina forlod sin elskerindes hus i the Bronx.[10][11] Masseria tog derefter direkte kontrol over Reinabanden.[12]

Castellammarese-krigen

Uddybende Uddybende artikel: Castellammarese-krigen

I 1930 brød spændinger mellem Joe "the Boss" Masserias bande og Salvatore Maranzanos bander ud i lys lue. Under konflikten indgik Lucky Luciano en hemmelig aftale med Maranzano om, at Luciano ville sørge for, at Masseria blev likvideret mod til gengæld at blive Maranzanos næstkommanderende og at overtage Masserias aktiviteter.[13] Masseria blev inviteret til en restaurant på i Coney Island den 15. april 1931, hvor han blev likvideret mens Luciano havde forladt bordet.[14][13] Drabsmændene var angiveligt Genovese, Albert Anastasia, Joe Adonis og Benjamin "Bugsy" Siegel;[15][16][17][18] Luciano overtog herefter Masserias familie med Genovese som næstkommanderende ("underboss").

Luciano og Genovese var imidlertid også utilfredse med Salvatore Maranzano, og da Luciano blev advaret om, at Maranzano planlagde at likvidere ham og Genovese, besluttede Luciano i stedet at likvidere Maranzano. Den 10. september 1931 beordrede Maranzano Luciano, Genovese og Frank Costello til et møde på sit kontor formentlig for at likvidere de tre. Luciano sendte i stedet ved hjælp af Meyer Lansky og Siegel fire jødiske gangstere til Maranzanos kontor, hvor de dræbte Maranzano.[19][20] Luciano var herefter den mest magtfulde gangster i New York og han dannede kort efter organisationen The Commission, der skulle sørge for organiseringen af mafiaen, fordele territorier og mægle i konflikter mellem de forskellige grupperinger.[21]

Genoveses første hustru, Donata Ragone, døde i 1931 af tuberkulose og Genovese meddelte kort efter, at han ville gifte sig igen med sin kusine Anna Petillo, der imidlertid allerede var gift med Gerard Vernotico.[5][22] Vernotico blev den 16. marts 1931 fundet kvalt på et tag i Manhattan, og den 28. marts 1932 giftede Genovese sig med enken Anna.[5][23]

Likvidering af Ferdinand Boccia og flugt til Italien

I 1934 gennemførte Genovese sammen med gangsteren Ferdinand Boccia et svindelnummer, hvor de svindlede $150.000 fra en rig spiller ved et kortspil. Efter kortspillet forlangte Boccia sin andel, $35.000, for at have fundet offeret. Genovese betalte ikke, men besluttede i stedet at likvidere Boccia. Den 19. september 1934 blev Boccia skudt og dræbt af Genovese og fem andre mænd på en kaffebar i Brooklyn.[24][25]

Den 18. juni 1936 blev Luciano idømt 30 til 50 års fængsel for sine aktiviteter inden for tvungen prostitution.[26][27] Da Luciano blev sendt i fængsel overtog Genovese den daglige ledelse af Lucianos familie.[28]

Genovese blev den 25. november 1936 amerikansk statsborger,[4] men måtte allerede i 1937 flygte til Italien af frygt for at blive tiltalt for drabet på Boccia. Genovese slog sig ned i byen Nola nær Napoli.[12] Frank Costello overtog herefter den daglige ledelse af Luciano-familien.

I Italien blev Genovese venner med Benito Mussolinis svigersøn og udenrigsminister Galeazzo Ciano efter at have bestukket flere medlemmer af fascistpartiet. Det antages, at Genovese leverede kokain til Ciano.[3] Genovese donere næsten 4 millioner dollars til Mussolinis fascistparti op til 1943, og modtog den italienske Orden af Sankt Maurice og Lazarus og blev commendatore efter han hjalp til med at arrangere etableringen af et nyt fascisthovedkvarter i Nola.[29][30][31]

I 1943 gav Genovese angiveligt ordre til likvideringen af Carlo Tresca, udgiveren af en anarkistisk avis i New York og en stærk modstander af Mussolini. Genovese medvirkede angiveligt til drabet som en tjeneste for den italienske regering. Den 11. januar 1943 blev Tresca skudt ned og dræbt på gaden foran sin avis på Manhattan.[32] Drabsmanden var formentlig Carmine Galante, et medlem af Bonanno-familien. Ingen blev tiltalt for drabet.[33]

Da de allierede invaderede Italien i september 1943, skiftede Genovese side og tilbød i stedet sin assistance til den amerikanske hær. New Yorks guvernør Charles Poletti, der i 1943 var tilknyttet den amerikanske hær i Italien, modtog en Packard Sedan som en personlig gave fra Genovese. Genovese fik en stilling som oversætter og forbindelsesofficer i hærens hovedkvarter i Napoli og blev hurtigt en af den allierede provisoriske regerings (AMGOT's) mest betroede medarbejdere. Poletti og den øvrige del af AMGOT kendte ikke til Genoveses baggrund.[34]

Genovese grundlagde sammen med den italienske gangster Calogero Vizzini en af de største sortbørs-virksomheder i det sydlige Italien. Vizzini sendte karavaner af lastbiler læsset med fødevarer til Napoli, hvor Genoveses folk distribuerede varerne til den udsultede befolkning. Alle lastbilerne og transportdokumenterne skulle udstedes eller godkendes af AMGOT på Sicilien og i Napoli.[34][35][36]

Hjemvenden til New York

I sommeren 1944 blev Genovese indblandet i drabet på Ferdinand Boccia i New York, da en af Genoveses tidligere tilknyttede gangstere Ernest "The Hawk" Rupolo afgav vidneudsagn til politiet for at slippe for dødsstraf.[9]

Den 27. august 1944 blev Genovese anholdt af amerikansk militærpoliti i forbindelse med en undersøgelse af hans sortbørsaktiviteter. Det kom frem, at Genovese havde stjålet lastbiler, mel og sukker fra hæren. Da Genoveses baggrund blev undersøgt, kom det frem, at Genovese var på flugt eftersøgt for drabet på Boccia i 1934. Der var imidlertid ikke interesse i at retsforfølge Genovese fra hærens eller den amerikanske regerings side.[37] Efterforskeren, agent Oragne C. Dickey var under hårdt pres fra sine overordnede til at indstille sine undersøgelser, men holdt fast i sine undersøgelser.[37] Genovese forsøgte forgæves at bestikke ham med 250.000$.[38] Det lykkedes Dickey at få Genovese sendt til USA til retsforfølgning, og den 2. juni 1945 blev Genovese stillet for en dommer i New York for drabet på Boccia, hvor Genovese erklærede sig ikke skyldig i tiltalen.[39] Den 10. juni 1946 blev et af sagens hovedvidner, Jerry Esposito, fundet skudt i en vejkant i New Jersey.[40] Tidligere var et andet vidne, Peter LaTempa, blevet fundet død i sin celle.

Uden andre vidner end Rupolo opgav anklagemyndigheden sagen den 10. juni 1946. Dommeren Samuel Leibowitz udtalte:

Jeg kan ikke tale for juryen, men jeg tror, at hvis der overhovedet var en flig at bekræftende beviser, ville De være blevet dømt til den elektriske stol.
(I cannot speak for the jury, but I believe that if there were even a shred of corroborating evidence, you would have been condemned to the chair)[41]

Opstigen til magten i New York

Da Genovese blev løsladt fra varetægtsfængsel i 1946, kunne Genovese igen tilslutte sig Luciano-familien i New York; men hverken den fungerende leder Frank Costello eller dennes underboss Willie Moretti var indstillede på at lade Genovese få sin gamle magtposition som fungerede leder tilbage.

Senere på året indkaldte Meyer Lansky til en konference mellem De fem familier i Havana på Cuba, den såkaldte Havana-konference. På konferencen skulle familierne primært drøfte heroinhandlen, kasinoaktiviteter i Cuba og problemerne med Bugsy Siegel og Siegels problematiske hotelprojekt i Las Vegas, The Flamingo Hotel. Under konferencen havde Luciano den 20. december et privat møde med Genovese på Lucianos hotelværelse. Under mødet forsøgte Genovese at overtale Luciano til at acceptere, at Genovese skulle overtage den fulde ledelse af familien og blive "Bossernes boss". Luciano, der i modsætning til Frank Costello aldrig havde stolet på Genovese, afviste forslaget ifølge sin selvbiografi således:

Der er ingen Bossernes boss. Jeg har foran alle afvist det. Hvis jeg nogensinde ombestemmer mig, så er det mig, der tager titlen. Men det vil ikke være op til dig. Lige nu arbejder du for mig, og jeg er ikke i humør til at gå på pension. Lad mig aldrig høre det igen, ellers mister jeg besindelsen.
(There is no Boss of Bosses. I turned it down in front of everybody. If I ever change my mind, I will take the title. But it won't be up to you. Right now you work for me and I ain't in the mood to retire. Don't you ever let me hear this again, or I'll lose my temper).[42]

Genovese var nu capo med ansvar for sin tidligere bande i Greenwich Village. Underboss i Luciano-familien, Guarino "Willie" Moretti, blev efter ordre fra The Commission likvideret den 4. oktober 1951, da de andre mafiabosser var utilfredse med Morettis vidneforklaring under de senatshøringer, der blev gennemført under senator Kefauver. Costello udpegede herefter Genovese som ny underboss i familien.[43]

I december 1952 sagsøgte Vito Genoveses hustru, Anna Genovese, ham for økonomisk bistand og indgav ansøgning om skilsmisse i 1953. Hun afgav tillige vidneudsagn om Vitos involvering i kriminelle aktiviteter, hvilket indtil da var uset i mafiaen.[44] Hun havde to år forinden fraflyttet det fælles hjem i New Jersey.[45][46][47] Hun bad retten om hustrubidrag på $350 om ugen.[48][48] Ifølge Anna Genovese kontrollerede Vito Genovese ulovligt lotto-spil i New York og New Jersey med en indtægt på 1 million dollars om året, ligesom han ejede fire natklubber i Greenwich Village, en hundevæddeløbsbane i Virginia og flere andre lovlige virksomheder.[49] Hendes krav blev afvist i appelretten i 1954.[48]

I 1953 gav Vito Genovese angiveligt ordre til likvideringen af gangsteren Steven Franse.[50] Genovese havde bedt Franse om at holde øje med Anna, mens han var på flugt i Italien.[50] Rasende over Annas mulige utroskab og sagsanlægget mod ham, bad han gangsteren Joseph Valachi om at sørge for, at Franse blev likvideret.[51] Den 18. juni 1953 inviterede Valachi Franse til sin restaurant i the Bronx, hvor Franse blev kvalt af Pasquale Pagano og Valachis nevø Fiore Siano.[51]

I midten af 1950'erne besluttede Genovese at gå op imod Frank Costello. For at kunne overtage Luciano-familien var det dog nødvendigt også at eliminere Costellos tætte allierede i The Commission, Albert "The Mad Hatter" Anastasia, der var overhoved i Anastasia-familien. Genovese planlagde med Carlo Gambino, Anastasias underboss, at eliminere Anastasia.[52][53]

I begyndelsen af 1957 besluttede Vito Genovese, at tilden var kommet til at eliminere Costello. Genovese beordrede Vincent Gigante til at likvidere Costello, og den 2. maj 1957 udførte Gigante et attentat på Costello, hvor han på klods hold skød Costello udenfor Costellos hjem.[54][55] Attentatet mislykkedes imidlertid, og Costello slap fra attentatet uden alvorlige mén. På trods heraf besluttede Costello, at trække sig tilbage som overhoved for Luciano-familien, og overlade posten til Vito Genovese. Familien tog herefter navnet Genovese-familien. Attentatmanden Gigante var genkendt af en dørmand i bygningen, men under retssagen forklarede Costello, at han ikke kunne genkende Gigante, der herefter blev frikendt for drabsforsøg.[56]

I slutningen af 1957 gav Genovese og Gambino antageligvis ordre til at likvidere Anastasia. Anastasia blev likvideret den 25. oktober 1957 i en barbersalon i Midtown på Manhattan, mens han sad i barberstolen. Drabet blev aldrig opklaret.[57]

Mødet i Apalachin og fængsling

Umiddelbart efter likvideringen af Anastasia indkaldte Genovese til en konference mellem mafiabosserne. Mødet skulle finde sted på gangsteren Joseph Barbaras landsted i den lille by Apalachin midtvejs mellem New York City og Buffalo.[58] På mødet skulle Genovese konsolidere sin magt som den mest fremtrædende mafiaboss, og ellers drøfte fordelingen af mafiaens interesser i Cuba, salget af heroin, fordeling af territorier og kontrollen med fagforeningerne inden for beklædningsindustrien.[59][60]

Mødet fandt sted den 14. november 1957, hvor en lang række af de fremtrædende mafiosi fra USA og Italien deltog.[61][62]

En lokal politimand, Edgar D. Croswell, var imidlertid blevet opmærksom på, at Joseph Barbaras søn havde reserveret mange hotelværelser i området og at han havde bestilt store mængder kød hos den lokale slagter i byen.[63][64] Aktiviteterne vakte Croswells mistanke og han besluttede derfor at holde øje med Barbaras hus.[65] Da der ankom flere luksusbiler til Barbaras hus, blev nummerpladerne tjekket, og det viste sig, at flere af bilerne tilhørte kendte gangstere. Politiet opsatte herefter vejspærringer i området.[64] Da gangsterne opdagede, at politiet var aktive i området, forlod de hurtigt mødet. Nogle tog af sted i biler, andre flygtede til fods gennem de omkringliggende skove.[66] Genovese blev stoppet i en bil med fire andre personer,[67] men blev ikke anholdt.[68]

Udgangen på mødet vakte vrede hos flere mafiosi, der anså Genovese som ansvarlig for fiaskoen.

Den 2. juni 1958 var Genovese indkaldt til at afgive vidneforklaring under senatshøringer om organiseret kriminalitet, de såkaldte McClellan-høringer. Genovese nægtede at besvare spørgsmål, og påberåbte sig den amerikanske forfatnings artikel 5 om selvinkriminering 150 gange under høringen.[38]

Genoveses mugshot ved fængslingen i 1958

Luciano betalte angiveligt sammen med andre $100.000 til en narkohandler for at afgive vidneudsagn om, at Genovese var indblandet i en narkohandel,[69] og den 7. juli 1958 blev Genovese tiltalt for narkohandel.[70] Narkohandleren forklarede under sagen, at Genovese havde mødte s med ham som led i handlen,[13] og den 4. april 1959 blev Genovese kendt skyldig.[71] Han blev idømt 15 års fængsel, der blev afsonet i Atlanta. Han forsøgte at drive familien fra fængslet.[72][73] I bogen Five Families skriver journalisten Selwyn Raab, at mange efterforskere og mafia-eksperter er tvivlende overfor grundlaget for Genoveses dom, allerede fordi, det er meget usandsynligt, at en højtstående mafia-boss ville lade sig involvere direkte i en narkohandel.[13]

Fra fængslet beordrede Genovese angiveligt i september 1959 likvideringen af gangsteren Anthony Carfano. Carfano var vred over drabsforsøget på Costello og var blevet væk fra mødet i Apalachin i protest.[74] Carfano blev fundet dræbt i sin Cadillac sammen med en kvinde den 25. september 1959.[75] Tilsvarende beordrede Genovese angiveligt likvideringen af Anthony Strollo, som Genovese mente havde medvirket i komplottet mod ham. Strollo forsvandt den 8. april 1962; liget er aldrig fundet.[76]

Genovese var indsat i et fængsel i Atlanta, hvor også gangsteren Joseph Valachi afsonede en dom. Genovese beskyldte Valachi til at have givet information til politiet og skulle have udlovet en dusør på 100.000$ til den, der dræbte Valachi.[77][78][79][80] Valachi forvekslede tilsyneladende en medfange som sin potentielle drabsmand, hvorefter Valachi dræbte medfangen. Valachi blev idømt livsvarigt fængsel for drabet, men besluttede sig herefter at samarbejde med politiet, hvilket senere ledte til opklaring af en lang række drab og anden kriminalitet.[81]

Den 24. august 1964 blev liget af Ernest Rupolo fundet i et sumpområde ved Queens med to cementblokke støbt om fødderne. Det er antaget, at Genovese beordrede likvideringen af Rupolo, der havde vidnet mod ham under retssagen i 1944 om drabet på Ferdinand Boccia.[82]

Død

Genovese døde af et hjerteanfald i et fængsel i Springfield i Missouri den 14. februar 1969.[83][3]

Han er begravet på Saint John Cemetery i Middle Village i Queens.

Referencer

  1. ^ Dom Frasca (1963). Vito Genovese: King of Crime. Avon Books. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 20. september 2020.
  2. ^ Gil Reavill (2013). Mafia Summit: J. Edgar Hoover, the Kennedy Brothers, and the Meeting That Unmasked the Mob. ISBN 9781250021106. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  3. ^ a b c d Grutzner, Charles (16. februar 1959). "Ruled 'Family' of 450. Genovese Dies in Prison at 71. 'Boss of Bosses' of Mafia Here". New York Times. Arkiveret fra originalen 26. juni 2018. Hentet 30. november 2011. Vito Genovese's throne, from which he ruled as "Boss of All Bosses" of the Mafia in the New York area, rested on the coffins of several predecessors -- in whose murders he is believed to have conspired. ...
  4. ^ a b Bureau of Narcotics, Sam Giancana, The United States Treasury Department. Mafia: The Governments Secret File on Organized Crime. p. 307) Arkiveret 4. juli 2014 hos Wayback Machine.
  5. ^ a b c Maas, Peter (2003). The Valachi papers (1st Perennial udgave). New York: Perennial. s. 130. ISBN 0-06-050742-X. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  6. ^ "New York, U.S., Naturalization Records, 1882-1944 for Vito Genovese, Petition No. 256403". Ancestry.com. Hentet 6. december 2021.
  7. ^ Philip Carlo The Ice Man: Confessions of a Mafia Contract Killer (pp. 68–69) Arkiveret 11. august 2020 hos Wayback Machine.
  8. ^ a b Stolberg, p. 119
  9. ^ a b "Prisoner's Story Breaks 4 Murders by Brooklyn Ring" (PDF). New York Times. 9. august 1944. Arkiveret fra originalen 26. maj 2020. Hentet 14. januar 2012.
  10. ^ Milhorn p. 221
  11. ^ Sifakis p. 277 Arkiveret 23. maj 2014 hos Wayback Machine
  12. ^ a b Sifakis, Carl (2005). The Mafia encyclopedia (3. udgave). New York: Facts on File. s. 277. ISBN 0-8160-5694-3. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2020. Hentet 22. november 2020.
  13. ^ a b c d Raab, Selwyn. Five Families: The Rise, Decline, and Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empires Arkiveret 10. september 2013 hos Wayback Machine. New York: St. Martin Press, 2005. ISBN 0-312-30094-8
  14. ^ "Racket Chief Slain By Gangster Gunfire. Giuseppe Masseria, Known as Joe the Boss, Shot Mysteriously in Coney Island Cafe. Police Say He Was Leader in Every Kind of Racket. He Escaped Death Many Times. Shooting Still a Mystery" (PDF). New York Times. 16. april 1931. Arkiveret fra originalen 26. maj 2020. Hentet 23. november 2011. It took ten years and a lot of shooting to kill Giuseppe Masseria—he was Joe the Boss to the underworld—but his enemies found him with his back turned yesterday in a little Italian restaurant in Coney Island, and when they walked out into
  15. ^ Pollak, Michael (29. juni 2012). "Coney Island's Big Hit". The New York Times. Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 31. oktober 2012.
  16. ^ Sifakis, (2005). pp. 87–88
  17. ^ Martin A. Gosch; Richard Hammer; Lucky Luciano (1975). The Last Testament of Lucky Luciano. Little, Brown. s. 130–132. ISBN 978-0-316-32140-2.
  18. ^ Davis, John H. (1994). Mafia dynasty : the rise and fall of the Gambino crime family (1st Harper paperbacks udgave). New York, N.Y.: HarperPaperbacks. s. 40. ISBN 0-06-109184-7. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  19. ^ "Lucky Luciano: Criminal Mastermind," Time, Dec. 7, 1998 Arkiveret 27. december 2013 hos Wayback Machine
  20. ^ Cohen, Rich (1999). Tough Jews (1st Vintage Books udgave). New York: Vintage Books. s. 65-66. ISBN 0-375-70547-3. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  21. ^ "The Commission's Origins". The New York Times. 1986. Arkiveret fra originalen 13. april 2020. Hentet 22. februar 2017.
  22. ^ Abadinsky, Howard (2010). Organized crime (9th udgave). Belmont, Calif.: Wadsworth/Cengage Learning. s. 97. ISBN 978-0-495-59966-1. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  23. ^ Sudol, Valerie (23. april 2012). "The Gangster's Garden". nj. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2019. Hentet 23. oktober 2019.
  24. ^ "Fugitive Miranda Gives Up" (PDF). New York Times. 17. september 1946. Hentet 13. januar 2012.
  25. ^ "AMG Aide in Italy Held in Murder Here" (PDF). New York Times. 25. november 1944. Hentet 13. januar 2012.
  26. ^ "Luciano Trial Website". Arkiveret fra originalen 31. januar 2009.
  27. ^ "Lucania Sentenced to 30 to 50 Years; Court Warns Ring" (PDF). The New York Times. 19. juni 1936. Hentet 17. juni 2012.
  28. ^ "Lucania Sentenced to 30 to 50 Years; Court Warns Ring" (PDF). New York Times. 19. juni 1936. Hentet 13. januar 2012.
  29. ^ Martone, Eric (12. december 2016). Italian Americans: The History and Culture of a People. ISBN 9781610699952. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  30. ^ Mafia Summit. Gil Reavil. 22. januar 2013. ISBN 9781250021106. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 22. november 2020.
  31. ^ The Mafia at Apalachin, 1957. Michael Newton. 2012. ISBN 9780786489862. Arkiveret fra originalen 25. september 2021. Hentet 3. oktober 2017.
  32. ^ "Assassin Slays Tresca, Radical, In Fifth Avenue". New York Times. 12. januar 1943.
  33. ^ Franks, Lucinda (20. februar 1977). "Obscure Gangster Emerging as Mafia Chief in New York" (PDF). New York Times. Hentet 13. januar 2012.
  34. ^ a b The Mafia Restored: Fighters for Democracy in World War II Arkiveret 17. april 2011 hos Wayback Machine, The Politics of Heroin in Southeast Asia, Alfred W. McCoy.
  35. ^ Fighting the Mafia in World War Two Arkiveret 8. juli 2007 hos Wayback Machine, by Tim Newark, AmericanMafia.com, May 2007 (hentet 16. januar 2009)
  36. ^ Newark, The Mafia at War, p. 216 Arkiveret 24. december 2016 hos Wayback Machine
  37. ^ a b Hunting Down Vito Genovese Arkiveret 25. august 2011 hos Wayback Machine by Tim Newark, June 2007.
  38. ^ a b Loftus, Joseph A. (3. juli 1958). "Genovese Invokes the Fifth 150 Times in Mafia Study" (PDF). New York Times. Hentet 15. januar 2012.
  39. ^ "Genovese Denies Guit" (PDF). New York Times. 3. juni 1945. Hentet 13. januar 2012.
  40. ^ "Gang-Ride Victim Thrown in Brush" (PDF). New York Times. 9. juni 1946. Hentet 13. januar 2012.
  41. ^ "Genovese is Freed of Murder Charge" (PDF). New York Times. 11. juni 1946. Hentet 13. januar 2012.
  42. ^ English, p. 28
  43. ^ Conklin, William R. (9. oktober 1951). "Moretti is Buried in Gangster Style" (PDF). New York Times. Hentet 14. januar 2012.
  44. ^ "1953-Anna Genovese testifies against husband Vito". 23. februar 1969. s. 131. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2020. Hentet 23. oktober 2019 – via newspapers.com.
  45. ^ "Wife Suing Genovese" (PDF). New York Times. 10. december 1952. Hentet 15. januar 2012.
  46. ^ "1954-Vito Genovese faces divorce and deportation case". Asbury Park Press. 28. januar 1954. s. 17. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2019. Hentet 23. oktober 2019 – via newspapers.com.
  47. ^ Blackwell, Jon. Notorious New Jersey: 100 True Tales of Murders and Mobsters, Scandals and Scoundrels Arkiveret 17. oktober 2021 hos Wayback Machine, p. Rutgers University Press, 2007. ISBN 9780813543994. Hentet 29. januar 2020. "The mob leader resumed control of his rackets and settled himself again in New Jersey, this time from a plush homestead in the Shore town of Atlantic Highlands. There, Vito and Anna Genovese dined on gold and platinum plates and enjoyed what was hardly a conventional Mafia marriage."
  48. ^ a b c "Higher court upholds ruling on Genovese". Asbury Park Press. Asbury Park, New Jersey. 28. januar 1954. s. 17. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2019. Hentet 23. oktober 2019 – via newspapers.com.
  49. ^ Fred J. Cook (1966). "The secret rulers: criminal syndicates and how they control the U.S. underworld". Duell, Sloan & Pearce. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2021. Hentet 20. september 2020.
  50. ^ a b Sifakis pp. 172 Arkiveret 17. oktober 2021 hos Wayback Machine
  51. ^ a b The Dying of the Light: The Joseph Valachi Story by Thomas L. Jones (TruTv Crime Library)
  52. ^ Davis, pp. 78-79
  53. ^ McHugh, Ray (26. august 1963). "Federal Attack, Internal Fights Trouble Crime Clan". Lodi News-Sentinel. Arkiveret fra originalen 26. december 2016. Hentet 1. juni 2012.
  54. ^ "Costello is Shot Entering Home; Gunman Escapes Wound" (PDF). New York Times. 3. maj 1957. Hentet 31. december 2011.
  55. ^ DeVico, Peter J. "The Mafia Made Easy: The Anatomy and Culture of La Cosa Nostra". (p. 186) Arkiveret 30. april 2016 hos Wayback Machine.
  56. ^ Vincent Gigante, Mob Boss Who Feigned Incompetence to Avoid Jail, Dies at 77 Arkiveret 20. december 2019 hos Wayback Machine, by Selwyn Raab, The New York Times, December 19, 2005
  57. ^ "Anastasia Slain in a Hotel Here; Led Murder, Inc". New York Times. 26. oktober 1957.
  58. ^ Glynn, Don (11. november 2007). "Glynn:Area delegates attended mob convention". Niagara Gazette. Arkiveret fra originalen 9. februar 2021. Hentet 28. maj 2012.
  59. ^ "Narcotic Traffic Called Topic In Apalachin Talks". Toledo Blade. Associated Press. 28. februar 1960. s. 1. Arkiveret fra originalen 26. december 2016. Hentet 27. maj 2012.
  60. ^ "Narcotics Agent Calls Racketeers Black-Handers". Toledo Blade. 1. juli 1958. s. 2. Arkiveret fra originalen 11. august 2021. Hentet 27. maj 2012.
  61. ^ Fitchette, Woodie; Hambalek, Steve (1957-11-15). "Top U.S. Hoods Are Run Out of Area After 'Sick Call' on Barbara" (PDF). Binghamton Press. Binghamton, NY. s. 1. Arkiveret (PDF) fra originalen 4. september 2019. Hentet 14. december 2019.
  62. ^ Fitchette, Woodie; Hambalek, Steve (1957-11-15). "Hoods Run Out of Area--" (PDF). Binghamton Press. Binghamton, NY. s. 8. Arkiveret (PDF) fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 14. december 2019.
  63. ^ Blumenthal, Ralph (31. juli 2002). "For Sale, a House WithAcreage.Connections Extra;Site of 1957 Gangland Raid Is Part of Auction on Saturday". The New York Times. Arkiveret fra originalen 1. december 2016. Hentet 2. juni 2012.
  64. ^ a b Narvaez, Alfonso A. (21. november 1990). "Edgar D. Croswell, 77, Sergeant Who Upset '57 Mob Meeting, Dies". The New York Times. Arkiveret fra originalen 15. marts 2017. Hentet 28. maj 2012.
  65. ^ "Host To Hoodlum Meet Dies Of Heart Attack". Ocala Star-Banner. Associated Press. 18. juni 1959. s. 7. Arkiveret fra originalen 11. august 2021. Hentet 27. maj 2012.
  66. ^ "Apalachin Raid on Mafia Reverberates 50 Years Later" Arkiveret 2010-02-12 hos Wayback Machine Mafia News
  67. ^ "United States of America, Appellee, v. Russell A. Bufalino, Ignatius Cannone, Paul C. Castellano, Joseph F. Civello, Frank A. DeSimone, Natale Evola, Louis A. Larasso, Carmine Lombardozzi, Joseph Magliocco, Frank T. Majuri, Michele Miranda, John C. Montana, John Ormento, James Osticco, Joseph Profaci, Anthony P. Riela, John T. Scalish, Angelo J. Sciandra, Simone Scozzari and Pasquale Turrigiano, Defendants-appellants, 285 F.2d 408 (2d Cir. 1960)". Justia Law. Arkiveret fra originalen 15. juli 2019. Hentet 14. december 2019.
  68. ^ Perlmutter, Emanuel (17. juni 1959). "Genovese Depicts Apalchin Visit" (PDF). New York Times. Hentet 14. januar 2012.
  69. ^ Sifakis, p. 186
  70. ^ "U.S. July Indicts Genovese, Gigante, in Narcotics Plot" (PDF). New York Times. 8. juli 1958. Hentet 13. januar 2012.
  71. ^ "Genovese Guilty in Narcotics Plot" (PDF). The New York Times. 4. april 1959. Hentet 25. juni 2012.
  72. ^ Feinberg, Alexander (18. april 1959). "Genovese is Given 15 Years in Prison in Narcotics Case" (PDF). New York Times. Hentet 15. januar 2012.
  73. ^ Grutzner, Charles (25. december 1968). "Jersey Mafia Guided From Prison by Genovese" (PDF). The New York Times. Hentet 25. juni 2012.
  74. ^ Grutzner, Charles (24. august 1963). "Pisano Witnesses Changing Stories" (PDF). New York Times. Hentet 24. januar 2012.
  75. ^ "Little Augie Pisano is Slain With Woman in Auto Here" (PDF). New York Times. 26. september 1959. Hentet 24. januar 2012.
  76. ^ Sifkakis. The Mafia Encyclopedia. s. 38.
  77. ^ "The rat who started it all; For 40 years, Joe Valachi has been in a Lewiston cemetery, a quiet end for the mobster who blew the lid off 'Cosa Nostra' when he testified before Congress in 1963". buffalonews.com. 9. oktober 2011. Arkiveret fra originalen 2. oktober 2019. Hentet 2. oktober 2019.
  78. ^ Kelly, G. Milton (1. oktober 1963). "Valachi To Tell Of Gang War For Power". Warsaw Times-Union. Arkiveret fra originalen 24. september 2021. Hentet 28. maj 2012.
  79. ^ Rudolf, Robert (1993). Mafia Wiseguys: The Mob That Took on the Feds. New York: SPI Books. s. 41. ISBN 978-1-56171-195-6.
  80. ^ Dietche, Scott M. (2009). The Everything Mafia Book: True-life accounts of legendary figures, infamous crime families, and nefarious deeds. Avon, Massachusetts: Adams Media. s. 188–189. ISBN 978-1-59869-779-7.
  81. ^ Litchtenstein, Grace (4. april 1971). "Held Nation in Thrall" (PDF). New York Times. Hentet 14. januar 2012.
  82. ^ "Body of Informer, Tied to Concrete, Pulled from Bay" (PDF). New York Times. 25. august 1964. Hentet 14. januar 2012.
  83. ^ "Mafia kingpin dies while serving time". Eugene Register-Guard. (Oregon). Associated Press. 14. februar 1969. s. 4A. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2021. Hentet 20. september 2020.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side