Virginal

Virginal
Klassifikation
Relaterede instrumenter

Et virginal/muselar/ottavino er et musikinstrument af cembalofamilien.

Jan Molenar (1610-68): Kvinde ved muselar
Jan Vermeer (1632-1675)
Jan Vermeer (1632-1675), kvinde ved muselar. Bemærk at stellet er lavet, så instrumentet spilles stående
Jan Vermeer (1632-1675)

I modsætning til cembaloet og spinettet er strengene placeret parallelt med tastaturet. Dette giver et kompakt kisteformet eller polygonalt instrument.

Historie

Virginaler var populære husinstrumenter i det 16. og 17. årh. især i Flandern og Italien, hvorfra en del instrumenter er bevaret. På samtidige flamske malerier fra borgerhjem ses ofte musikinstrumenter – også virginaler. De mest berømte byggere var Hans og Ioannes Ruckers fra Antwerpen.

Virginal af Gabriel Townsend, London 1641 (Musée de la Musique, Bruxelles)

I den flamske kunst fra 17. årh. optræder virginalet ofte. Instrumentet er – som gambe og lut – symbol på kærlighed og indgår derfor bl.a. i Johannes Vermeers stærkt symbolske billeder sammen med andre kærlighedssymboler som Amor og Temperantia (mådehold). Instrumenter der ligger ubenyttede hen (som gamben på billedet) viser, at der er plads til en elsker. På det sidste billede holder Amor i baggrunden et kort med tallet "1" med betydningen: "du må kun have én mand."

Konstruktion

Virginalet er et mindre husinstrument, der fandtes i forskellige udformninger. Tastaturet rækker på italienske instrumenter typisk frem på kassens forside som også er polygonale, mens det på de flamske instrumenter er indlejret i kassen, som er kisteformet. Flamske virginaler byggedes med tastaturet til højre (kaldet "muselar") eller tastaturet til venstre (ofte kaldet "spinet" – dette skal ikke forveksles med instrumentet i artiklen spinet, som er vingeformet). Placeringen af tastaturet giver en klangforskel, idet spinet-versionen knipser strengene nær fastgøringspunktet som cembaloet og dermed har en lignende klang, mens muselar-versionen knipser strengene tæt på midten og giver en mere rund og fløjteagtig klang. Virginalet blev også bygget som oktavinstrument "ottavino", der kunne placeres oven på et stort virginal, så de blev et tomanuals instrument, der spillede 4' fra øverste manual og 8' + 4' fra nederste manual – kaldet "moeder" og "kind" (flamsk: "mor og barn") – se eksterne henvisninger

Toneomfang

Ofte C-c3 med kort oktav (45 taster). Der findes også instrumenter med større omfang, ofte engelske.

Repertoire

Blandt komponister som har skrevet for det flamske virginal er Peter Philips og Jan Sweelinck, samt engelske komponister som William Byrd og John Bull.

Spilleteknik

Der anvendes samme teknik som for de øvrige instrumenter i cembalofamilien.

Stemning

Der anvendes samme systemer til stemning som for de øvrige instrumenter i cembalofamilien.

Eksterne links

Medier brugt på denne side

Gabriel Townsend, London, 1641 - virginal - IMG 3908.JPG

Keyboard instrument in the Musical Instrument Museum, Brussels, Belgium.

Gabriel Townsend, London, 1641 - virginal.
Virginal.jpg
Forfatter/Opretter: Gérard Janot, Licens: CC BY-SA 3.0
Virginal “ à la quinte” made by Hans Ruckers 1583 - Paris Musée de la Musique. (Object nr. E.986.1.2). The instrument sounds a fifth higher than standard pitch, and it is the only virginal with this pitch, that has been preserved.