Vinland

Vinland var et af de tre områder, Leif den Lykkelige ifølge sagaerne opdagede ca. år 1000: Vinland, Markland og Helluland. Vinland kan både betyde græsland (tundra) og land med vin; Markland betyder skovland og Helluland betyder stenland. Leif den Lykkelige udforskede en opdagelse, Bjarke Herulfsøn havde gjort ca. 986, da han var kommet ud af kurs på vej til Grønland.

Vinland er det område, der er mest tvivl om. Det hedder om Vinland, at der var laks i åerne, og at der voksede druer. Men laks holdt til nordligere og de vilde vindruer sydligere.

Professor, dr.phil Gísli Sigurðsson har indsnævret mulighederne en del ved at benytte fund på bopladsen i L'Anse aux Meadows. Her udgravede han tre nødder og et stykke grå valnød (Juglans cineria), hvis nærmeste voksested er på sydsiden af Saint Lawrence-bugten. Samme sted finder man flodbred-vin (Vitis riparia) og en græsart, Elymus virginicus, som kan minde om hvede (mere præcist: spelt (Triticum spelta)) i akset. Ud fra det placerer han – forsøgsvis – "Vinland" ved Miramichi Bay. Kun arkæologisk forskning kan af- eller bekræfte den hypotese.

To opfattelser

Hvis man har fundet vindruer i Vinland og har kendt planten, er det en rimelig antagelse, at navnet simpelthen betyder vindrue-land. Modsat er "vin" et gammelt nordisk ord, der betyder eng eller græsmark.

Hvis Vinland betyder græsland, så må det være et tundraområde, og hvis det betyder Vin-land, så må det ligge længere mod syd.

Vinland = græsland

På gamle kort er Vinland en ø: Derfor mener mange, at øen Newfoundland er det bedste bud på stedets placering. Denne teori er styrket efter fundet af en vikinge-bosættelse i L'Anse aux Meadows på Newfoundland i 1960'erne, som kunne være stedet, hvor Leif den Lykkelige overvintrede, eller også kan det være biskop Erik, da man også fandt et bogbeslag (se Vinlandskortet). Andre mener, at det nordlige Labrador er græslandet. Og at Markland (det skovklædte sydlige Labrador) er det sydligeste af de områder, som man kender fra sagaerne.

Vinland = vindrue-land

Dog mener andre, at Vinland må have været en del af fastlandet, og at det formentlig lå mere sydligt, da der groede vilde vindruer i området.

Det var en gammel opfattelse, at Jorden kun havde tre kontinenter, med et cirkelformet verdenshav uden om. Derfor måtte alt land i havet være øer. Derfor er vinland tegnet som en ø.

Det var Adam af Bremen, som var den første til at bruge navnet Vinland på skrift.

Litteratur

• The Penguin Historical Atlas of the Vikings, John Haywood ISBN 0-14-051328-0.
• Vinland 1000 år, Niels Vinding ISBN 87-595-0896-5
• Vikingernes sejlads til Nordamerika, ISBN 87-85180-20-3

Se også

• Christoffer Columbus
• Erik den Rødes saga
• Grønlandssagaen
• Helge Ingstad
• Viking
• Vikingetid
• Vinlandskortet
• Skálholt Vinlandskort

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vinland
• Grænlendinga saga
• Science, Vol 289, Issue 5480, 723 , 4 August 2000: Columbus, Syphilis, and English Monks Citat: "...Now, paleopathologist Anthea Boylston of the University of Bradford and her colleagues have uncovered evidence of a local miniepidemic that predates Columbus's homecoming...Radiocarbon dating of the most obvious syphilis sufferer revealed that the man died between 1300 and 1450, well before Columbus's birth..."
  • Archive.org backup: PBS: Secrets of the Dead. The Syphilis Enigma Citat: "...The earliest signs of syphilis in humans date back to about 2000 years ago, in remains found on the Colorado Plateau of North America...But who knows? There are many places throughout the world that have not been examined for skeletal evidence of syphilis..."
• Archive.org backup: Vejviser: Vinlanda: The Vinland Map on the Web
• Archive.org backup: Images from L'Anse aux Meadows  (Webside ikke længere tilgængelig)
• Die Wikinger in Neufundland
• The National Museum of Natural History – Smithsonian Institution, Vikings: The north atlantic saga
• The National Museum of Natural History – Smithsonian Institution: Searching for archeological evidence of Vikings in Labrador and Newfoundland Arkiveret 9. december 2003 hos Wayback Machine
• Archive.org backup: VNLND: The Online Bibliography Materials on & about the Norse Discovery of North America. Maintained by Steve Smith
• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXV (1928), s. 241-242; opslag: Vinland

v d r Vikingetid (793 til 1066) Vikingetidens Skandinavien Birka Danmarks forhistorie Handel Hedeby Jelling Kanhavekanalen Lejre Nordisk religion Kristendommens indførelse i Norden Kristendommens indførelse i Danmark Nordisk saga Ribe Ringborg Runesten Vikingerne Vikingeskib (rekonstruktioner) Árós (Århus) Vikingetidens udfarter Nordboerne Hertugdømmet Normandiet Landnam Færøerne Island Grønland Serkland Storbritannien Anglia Danelagen Dublin Isle of Man Mercia Skotland Wessex York Vinland Gardarige Væring Vikingetidens fæstningsanlæg Dannevirke Østervold (Dannevirke) Kovirke Aggersborg Trelleborg (ringborg) Trelleborg (Slagelse) Fyrkat Nonnebakken Trelleborg (Trelleborg) Borgeby Jomsborg Götavirke Borrering Trygge Slot Vikingetidens skriftlige kilder Brevis Historia Regum Dacie Ældre Edda Yngre Edda Færingesaga Gesta Danorum Landnámabók Lejrekrøniken Nestorkrøniken Ravnkel Frejsgodes Saga Roskildekrøniken Vita Ansgari Runesten Glavendrupstenen Gørlevstenene Hedeby-stenene Hærulfstenen Jellingstenene Rydsgårdstenen Sjellebrostenen Snoldelevstenen Søndre Vissing 1 Kunst i vikingetiden Broastil (Osebergstil) Berdalstil Borrestil Jellingstil Mammenstil Ringerikestil Urnesstil Danske konger Sigfred Godfred Hemming Sigurd Anulo Reginfred Harald Klak Horik 1. Horik 2. Bagsecg Sigfred Halvdan Helge Olaf Gurd Knud 1. Hardeknud Gnupa/Knud Sigtryg Gorm den Gamle Knud Danaást Harald Blåtand Toke Gormsen Svend Tveskæg Harald 2. Knud den Store Hardeknud Magnus den Gode Svend Estridsen Slag Krigsførelse og taktik Belejringen af Paris (845) Belejringen af Paris (885-86) Knud den Stores invasion af England Slaget ved Ashdown Slaget ved Assandun Slaget ved Barry Slaget ved Bauds Slaget ved Brissarthe Slaget ved Brunanburh Slaget ved Cathair Cuan Slaget ved Clontarf Slaget ved Confey Slaget ved Dollar Slaget ved Edington Slaget ved Epiphany Slaget ved Florvåg Slaget ved Fýrisvellir Slaget ved Glenmama Slaget ved Helgeå Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Islandbridge Slaget ved Largs Slaget ved London Bridge Slaget ved Luimech Slaget ved Mag Femen Slaget ved Maldon Slaget ved Renfrew Slaget ved Skyhill Slaget ved Stamford Bridge Slaget ved Strangford Lough Slaget ved Svold Slaget ved Sulcoit Slaget ved Tarbat Ness Slaget ved Tara Slaget ved Trans-la-Forêt Slaget ved York Vikingetogter i Rheinland Vikingetogtet mod Sevilla Rustning og våben Atgeir Bersærkergang Daneøkse Hellebard Skjoldmø Skægøkse Store Hedenske Hær Svinfylking Vikingesværd (Ulfberht Ingelrii) Andre historiske personer Airdeconut Amlaíb Cenncairech Amlaíb Cuarán Amlaíb Conung Bagsecg Berle-Kari Birka kvindelige vikingkriger Bjørn (floruit 856–58) Bjørn Asbrandsson Bjørn Ragnarsson Jernside Bjarni Herjólfsson Egill Skallagrímsson Eohric of East Anglia Erik Blodøkse Erik den Røde Erik Ejegod Erik jarl Freydís Eiríksdóttir Freygeirr Gardar Svavarsson Godfrid Haraldsson Godfrid, hertug af Frisen Grímur Kamban Gudrid Thorbjørnsdatter Gudrum Gunnar fra Lidarende Guthred Hakon Rognvaldsson Håkon den Gode Håkon jarl Halfdan Hålegg Halfdan Ragnarsson Hagrold Harald Blåtand Harald Hårfager Harald Hårderåde Harald Hildetand Hastein Hemming Hrafna-Flóki Vilgerðarson Hvitserk Ingvar den vidfarne Ingólfur Arnarson Ivar Benløs Jomsvikinger Ketilsdóttir Ketill Fladnæse Ketil Þorkelsson Knud den Store Ladgerda Leif den Lykkelige Magnus Barfod Naddoddur Náttfari Olav Tryggvason Olav den Hellige Olav Hvide Oluf Skotkonung Orm Storolfsson Ottar fra Hålogaland Ottir Palnatoke Ragnar Ragnarsson Ragnhild Eriksdotter Ragnall ua Imair Regnar Lodbrog Raud den ramme Reginheri Rognvald Eysteinsson Rollo Rorik Rusla Snæfrithr Svásadottir Sigvald Jarl Sigurd Lodvesson Sigurd Orm-i-Øje Sigurd Ring Sitric Caech Skalla-Grímr Snorri Sturluson Steinunn Refsdóttir Styrbjørn den Stærke Svend Asleifsson Svend Tveskæg Þorbjörg Lítilvölva Torfinn Sigurdsson Rike Thorfinn Torf-Einarsson Thorkil den Høje Tore Hund Thorstein den Røde Tryggve Olavsson Turgesius Toke Gormsen Vagn Ågesen Veborg Ubbe Uí Ímair Unn den Dybtænkte Se også: Andre indgange til historien

v d r Norges historie Norge i forhistorisk tid Komsakulturen Fosna-Hensbackakultur Bleivik-fundet Doggerland Stenalder (–1800 f.Kr) Helleristningerne ved Alta Helleristningerne ved Møllerstufossen Bronzealder (1800–400 f.Kr) Nordisk bronzealder Tidlig jernalder (400 f.kr–500 e.Kr) Merovingertiden (500–793) Vikingtid og tidlig middelalder Skiringsal Vikingernes ekspansion Kristendommens indførelse i Norden Ladejarlerne Slaget i Hafrsfjord 872 Slaget ved Hjörungavágr Slaget ved Svold Slaget ved Nesjar 1016 Slaget ved Helgeå 1026 Slaget ved Stiklestad 1030 Borgerkrigstiden 1130-1240 Slaget på Kalvskinnet 1179 Slaget ved Florvåg 1194 Perth-traktaten 1266 Magnus Lagabøtes Landslov Kalmarunionen 1397-1523 Høj- og senmiddelalder i Norge Hanseforbundet Fetaljebrødre Bergenstraktaten 1450 Danmark-Norge 1523-1814 Pomorhandel Fiskevær Ladested Norske købstæder Norsk bjergværksdrift Reformationen i Norge Oslohumanisterne Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Torstenssonfejden 1643-1645 Freden i Brömsebro 1645 Norske Lov 1687 Den Store Nordiske Krig 1700-1721 Slaget i Dynekilen 1716 Angrebet på Marstrand 1719 Strilekrigen 1765 Tyttebærkrigen 1788 Slaget ved Kvistrum Bro 1788 Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809 Sverige-Norge 1814-1905 Freden i Kiel 1814 Eidsvoll-forfatningen Mosskonventionen Grænsekonventionen af 1826 Embedsmandsstaten Industrialiseringen Fremvæksten af det norske Unionsopløsningen 1905 Fra venstrestat til kriseforlig 1905-1940 Svalbardtraktaten Østgrønlandsoverenskomsten Konflikten om Østgrønland Norge under 2. verdenskrig 1940-1945 Angrebet på Norge under 2. verdenskrig Riksrådsforhandlingene Administrasjonsrådet Altmark-affæren Beisfjord-massakren Palatia-katastrofen Rigel-katastrofen Vidkun Quisling Gebirgskorps Norwegen Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig Norge under den kolde krig 1945-1989 Arbejderpartistaten Olieindustri og deindustrialisering Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972 Norge efter den kolde krig 1989- Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994 Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011 Norgesvældet Bohuslen Herjedalen Jämtland Skotland Shetland Orkneyøerne Hebriderne Isle of Man Færøerne Island Grønland Vinland Se også: Norge

Koordinater: 42°22′24″N 71°08′03″V / 42.37328°N 71.13419°V / 42.37328; -71.13419